Christian Jessen
Christian Jessen (21.9.1856-1918) var "en livlig, men i Opvæksten ret svagelig Dreng. Han var saa spinkel og mager, at hans Moder daarligt kunde taale at se ham naar han Lørdag Aften var i Bad" (citaterne her og i det flg. fra Olaf Jessen: Fra Grønbæk Præstegaard. Af mit Hjems Historie, 1920). Den venstre arm brækkede han, og den vedblev at være krum. Faderen, der var præst i Grønbæk, nord for Silkeborg, hindrede ham i at udfolde sin lyst til sang og musik; han skulle koncentrere sig om læsningen. "I 12 Aars Alderen blev Christian sat i Randers Latinskole. Han fik et godt Hjem hos Jernstøber Smith, der var gift med en af hans Moders kæreste Søstre, den smukke, milde og dygtige Sophie Kiilsgaard." Præstefamilien nød gennem årene megen gæstfrihed og godhed i det velhavende smithske hjem. Christian begyndte i latinskolen i august 1868, kort før sin 12 års fødselsdag. Han var altså knap et år ældre end Henrik.
"Som Dreng i Randers Skole kom Fader meget i det pontoppidanske Præstehjem i Randers gamle, nu solgte Præstegaard i Brødregade. Han var Ven med den yngste Søn, Henrik, den senere bekendte Forfatter. Han kom ogsaa i Ferien paa Besøg i Grønbæk."
I skolen gik det Christian dårligt. Et udbredt kammeratskab, fremkaldt af hans "vennesæle Væsen", gik ud over lektielæsningen. "Under de Forhold var der ikke andet at gøre end at tage ham ud af Skolen, og han kom da hjem til Grønbæk. Farfader græd over sin Dreng, det var ham en stor Sorg, om hans eneste Søn ikke skulde naa at fuldende sin Læsning."
I et årstid efter at Christian i sommeren 1872 var taget ud af skolen i Randers og vist blev undervist hjemme, vekslede han og Henrik Pontoppidan en håndfuld breve hvoraf formodentlig alle Pontoppidans (syv stk.) har overlevet.
Efter faderens død i maj 1873 flyttede familien til Skive hos en anden søster og svoger af moderen. Der blev foretaget en indsamling for at Christian kunne komme til at læse til præst. Han havde været alvorligt syg af en lungebetændelse lige før faderens død. Han kom til Horsens Latinskole "hvorfra det lykkedes ham i 1875 at opnaa Studentereksamen med en lille Karakter". Christian blev "Æresmedlem" af Valhal og deltog under et besøg i Randers ???? i foreningens møde. I Horsens grundlagde han selv et lidet aktivt skolesamfund, "?????", der tillod sig den for Valhals medlemmer forargelige frihed at spille kort i mødetiden.
I København gik Christian som teologisk student en periode – dvs i vinteren 1875-76 – i kirke hos pastor Frimodt i Sct. Johannes Kirken på Nørrebro. Det er dog næppe ham der har givet Pontoppidan ideen om også at gå der. Pontoppidan var på det tidspunkt flyttet fra Nørrebro, og vi har kun et enkelt vidnesbyrd (i brev fra Pontoppidan til Johan Rohde) om kontakt mellem de to.
I 1885 blev Christian Jessen sognepræst i sit barndoms sogn, Grønbæk hvor han var til 1907. Derfra kom han til Vejle hvor han i 1913 p.g.a. af sygdom måtte tage afsked. Han døde i Silkeborg.
Efter hans død sendte sønnen Olaf Jessen de syv breve faderen havde bevaret, tilbage til brevskriveren der takkede i et brev af 13.12.1918.