Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 13. marts 1873
Chokolade og Kaffe, Viin og Kage til gode Venner
[Torsdag] 13–3. 73
Kjære Morten.
Margrethe lader mig forstaae, at det kniber for de Andre at faae et Brev istand til Eder denne Gang, og jeg har derfor faaet Lyst til at sende vor Hilsen. I have vel nok hørt ymte om, at Moder blev taget ned1 i forrige Uge, saa at alle hendes kjærlige Tanker her hjemme med d. 11 Marts maatte opgives. Gudskeelov, at hun igjen er i god Bedring efter det nye Anfald af Svagheden, og det er værd at skjønne paa, at hendes Hjerte igjen saa snart kan glemme de idelige Prøver, Taalmodigheds Prøver, og med det bedre Befindende igjen udfolde det gamle Liv, Glæde, Frimodighed og Haab. – D. 11te gik stille hen med Kampm. og Marie 2 som vore eneste Middagsgjæster; hvorimod der fra Kl. 3–6 samledes en Mængde af vore gode Venner, som under Solformørkelsen dog vilde vise mig deres Kjærlighed, som ikke gjorde mindre godt, fordi den maatte udfolde sig i Skygge og i Stilhed. Ja – der kom saa Mange, at Frøken Hobe og Margrethe fik Brug for Chokolade og Kaffe som jeg for Viin og Kage til de gode Venner. Om Aftenen, da vi talede om de lystige Brandsvende, var Sven den Eneste, som forøgede Middagsbordet og efterlodes af mig med Vandglasset hos Kampman i Røg-Stuen til henimod Midnat, troer jeg nok.
3 Tak for Kingo, kjære Morten, og Tak for Blommerne, kjære Knud. De sidste kom om Middagen paa Suppen for en stor Deel og bleve nydte deelviis af Alle; dog har jeg forbeholdt mig en Deel af de fineste til Mundsmag overlangs2.
Vi have, underlig nok, intet Afskedsbrev fra Vestindien faaet fra Erik. Han maa jo, Gud med Ham, snart være i vore Farvande, ja ved Hjemmets Port, saafremt Dagmar3 ikke skal ind i Kanalen i nogen Krigshavn. – Idag er det ikke godt at være i Nordsøen; ovenpaa de deilige milde Foraarsdage, der have bragt Stæren til at fløite i Præstegaarden og Sangfuglene 4 frem paa Skovbakken, have vi idag en haard Vinterstorm med Snee; og jeg sidder og gyser saa smaat for Vandringen til Kirkegaarden, hvor jeg skal gjennem 4 Lig4.
Alle Børnene ere raske. I Byen veed jeg heller ikke andet, end at Alle er vel i vort Bekjendtskab. Vandværket og Ølbryggeriet Thor5 fylde Bladene og Hovederne. Tak Onkel Djørup for hans Breve; jeg skal nok svare, men Tiden i Fasten er kostbar. Iaar kommer jeg ikke ind til Eder i Forsommeren, men vil blive her, længes efter Sommer og Eder. Inden Maaneden gaaer ud skulle I nok høre fra mig – eller i al Fald see en Haandsrækning fra
Fader.
