Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 18. september 1872
de indre Tilstande i Folket
[Onsdag 18.9.1872]
Kjære Morten.
Skjøndt Erik vel har sagt Dig, at vi bleve glade ved Dit Brev, skal Du og I alle Tre dog have en Hilsen fra os. Det er os som en Drøm, at Erik har været her, men af de Drømme, som man vaagner glad op fra. Her er for Resten intet at meddele, uden at det gik saaledes, at Moder som ved et Under glemte al Daarlighed i de 2 Dage, men maa nu igjen holde Sengen, som hun ikke har forladt, siden Erik bød hende Farvel. Dog har det hidtil vist sig som et mildere Anfald og 2 vi haabe, at hun skal komme lettere over dette end over det sidste, da Madlysten ikke saaledes har forladt hende. Det er en Taalmodigheds Prøve for os Alle, men maa hun kun faae Modet til at holde ud, maae vi Andre ikke klage høit.
Der bliver vel saa intet af Studenter-Jubilæet1 og næppe da heller af min Reise. Moder seer mig nødig reise paa denne Aarstid og mener, at jeg ikke vil komme tilbage uden en Forkjølelse, som Vinteren over vil holde 3 sig. Vi ville nu høre og see.
Imorgen skal da det store Oprør i Hjerterne2 Landet rundt have Afløb; uhyggeligere Tid, end den sidste, har jeg ikke oplevet og bittrere Erfaringer om de indre Tilstande i Folket har jeg ikke gjort. Vorherre føre Alt igjennem til en Ende, som det lille Folk kan bære og frelses ved. Lever vel.
Fader.
18 Septbr 72
