Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 25. november 1871

Genrebilleder i Spisestuen

[MPs tilskrift øverst:] Måske 1871 [Lørdag 25.11.1871]

Kjære Drenge.

Idag er det mig, som har lovet at være Sekretær, og I maae nøies med hvad jeg kan faae i Pennen. Stakkels Moder er undskyldt, hun har i den sidste Tid været stadig sengeliggende og er bleven mere afkræftet end ved tidligere Anfald. De allersidste Dage have været lidt bedre, men Madlysten vil ikke komme og den skal jo hjælpe paa Kræfterne. Vorherre gjøre det igjen godt og reise hende op at sidde og gaae lidt mellem os inden Juul, da Festtiden og Ferien ellers vil blive for meget baade for hende selv og for os Andre, især Børnene. Alle disse ere til Trøst raske og flinke. De 3 H1 paa Latinskolen passe 2 deres Ting med Stadighed og Lyst, og navnlig lader det til, at Holger vil vinde op til at blive en primus inter pares2. Der staaer dem nu en af mange ½Aars-Ex. for, ad hvilke I smile tilbage. Det har da mere at betyde med Mester Erik og Hr. Knud og det hører til Moders daglige Suk, at I vare vel over det røde Hav uden at lide Fortræd af Farao og hans Hær. – Mesters Brev glædede os jo, fordi det kun meldte om, at I have det godt baade efter det kjedelige og det straalende Bal – vi haabe nu ogsaa efter den glædelige Fadderreise for Morten; Inger var sjæleglad i Haabet om dette Møde og disse Dages Samliv. – Moder har paalagt mig at spørge Knud, om han 3 er tilfreds med de tilsendte Underbuxer og om han kan nøies med det ene Par, og at spørge Eder begge, hvorledes det staaer til med Trangen til nye Skjorter?? Hun vilde sende Eder lidt mere Frugt og gjør det vist ogsaa med vort Dampskib enten i denne el. næste Uge. Vi have endnu ikke faaet de afsendte Kasser hentede fra Banegaarden, men modtaget Fragtseddelen idag. Kunne I ikke enes om paa en Spadseretour hos Maskandiser eller andetsteds at faae mig, hvad jeg saa længe har ønsket og talt om, en Række Genrebilleder, passende for den store nøgne Væg i Spisestuen. NB.

I Søndags Aften var Marie og Margrethe hos Rosenørns3 i stort, ungt Selskab; ellers er jo den selskabelige Tid ikke rigtig kommet 4 igang endnu. Assessor Hansens Død4 har I vel hørt. N. Kampman er Medarving af hans Fiskeopdræt i Albæk. Skarlagensfeberen har henrevet en Mængde Børn. Jeg jordede paa een Dag5 3 Sødskende i een Grav og 2 Sødsk. i en anden. Christiani bliver ved at være Fyrværker6. Jeg er hjerteglad ved hans Eftermand, min gamle Ven Harald Boisen7, Broder til Budstikken8 i Stege. Han kommer først efter Juul fra Lolland hertil. Boesen er rask og besøger mig flittig. Selv har jeg det sidste Fjerdingaar været sjælden rask og oplagt til min Gjerning: kun Kirkegaarden begynder nu at knuge mig. Jeg sender Eders Maanedspenge for Xber og vedlægger 15 Mark pr. person til Balhandsker, Fadderreise etc. Hils Djørups. A. Marie9 vakler jo endnu. Lever saa vel, I kjære Brødre, – Alle hilse ved

Fader

 
[1] De 3 H: Henrik, Hans Peter og Holger. tilbage
[2] primus inter pares: den første blandt ligemænd. tilbage
[3] Rosenørns: amtmand M.H. Rosenørn og hustru Ludovica Emilie Olrik. tilbage
[4] Assessor Hansens Død: Kammerassessor, amtsfuldmægtig Maro Martin Nicolai Hansen døde 4.11.1871 i Randers, 47 år. tilbage
[5] paa een Dag: 15.11.1871. tilbage
[6] Fyrværker: formentlig en spydig hentydning til Christianis veltalenhed som prædikant og foredragsholder. Iflg. ODS bruges Fyrværkeri i overført betydning "især om gnistrende, sprudlende veltalenhed (undertiden m. bibet. af ringere lødighed)". tilbage
[7] Harald Boisen: udnævnt til sognepræst i Bjerregrav 30.10.1871 efter A.C.E. Christiani, der var blevet udnævnt til sognepræst i Nysted 17.7.1871. tilbage
[8] Budstikken: F.E. Boisen, kaldet "Budstikke-Boisen". tilbage
[9] A. Marie: formentlig Anna Maria Djørup, f. 8.8.1859. tilbage