Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan til Inger Pontoppidan
Sendt fra Randers Præstegård. Oktober 1872

En bedre Middag i Præstegaarden

Randers Mandag Aften. [oktober 18721]

Kjære, gamle Søster! Jeg vil strax mens jeg føler Lyst dertil takke Dig for Dit Brev, som jeg√ blev meget overrasket, men naturligviis behaglig overrasket, ved at modtage i Eftermdg, og jeg vil ogsaa strax uden nogen længere Indledning fortælle om min lille halvsyvendedags Tur. Lørdag Middag placerede Fru Møller2, Emma3, Julie Langballe4, en gammel Tante til Emma, som kun skulde med et Stykke af Vejen, og jeg selv os i en Damecoupee, hvori der foruden os kun var en temmelig nolle ung Dame, saa vi kunde slaae vore Folder efter Behag og vi benyttede os sandelig ogsaa deraf i en saadan Grad at jeg næsten var "opgivet". Kl 6 ankom vi til Skørping Station, hvor der holdt Vogne efter os og Kl. 8 vare vi paa Kongstedlund5, en kjøn, gammeldags Gaard med Grave omkring. Da vi kjørte ud af Randers By begyndte Regnen og den var saa venlig at ledsage os paa hele Turen, saa vi maatte sidde og kukkelure inden Døre. Om Søndagen besaae vi Heste, Køer, Svin, Vogne, Haven, Kjøkkenet o.s.v. og om Aftenen kjørte vi en Tur ud til den store Vildmose. Om Mandagen maatte vi holde os inde hele Formiddagen paa Grund af Regnen, men om Eftermiddagen gik vi os en længere Tur, paa hvilken jeg fandt den første Firkløver jeg har fundet i mit Liv, jeg skal 2 ogsaa gjøre mig al mulig Umage for ikke at finde flere, thi det er det allerbedste kun af finde Een.

Tirsdag Morgen kjørte Emma, Julie L og jeg til Skørping, hvorfra Julie L tog hjem til en Gjæst, mens vi andre to kjørte til Aalborg, hvor vi traf sammen med Kjeldsen6, Fru Kjeldsen og Fru Møller, som vare kjørte med Vogn dertil. Efter i et Par Timer at have seet paa Aalborg og drukket Kaffe paa Hotellet tog vi til Rugtved7 hvor vi kom Kl. 6, stadigvæk ved Regnvejr. Onsdag toge vi i Regnvejr 1½ Miil i Skoven og Torsdag sejlede vi i Blæstvejr en dejlig Tur på Rugtved Aa, som strækker sig 1/4 Miil lige ud til Kattegattet med Trær paa begge Sider hele Vejen; der kunde man næsten ikke mærke Blæsten, saa det var omtrent det eneste vi rigtig kunde nyde for Vejret. Fredag Morgen kjørte vi til Aalborg, hvor vi spiste til Middag paa Hotellet og Kl. 7 var jeg i Randers. Endnu har jeg jo ikke været her rigtig i Ro, thi den næste Morgen kom Erik8 jo, han rejser imorgen tidlig og saa skal jeg til at være dydig.

Igaar havde vi en bedre Middag. Først ankom Hr. cand. jur. Sagførerfuldmægtig Schwenn9 med Kjolen hængende et godt Stykke nedenfor den bekjendte√ graae Overfrakke, efter at have aftrukket bemeldte Overfrakke, træder han, velfriseret med en dejlig Skildning paa den ene Side, lugtende af 3 Vanillie som sædvanlig, ind i Dagligstuen, gjør de nødvendige Buk, og stiller sig derpaa med Ryggen mod et Bord og med Armene overkors. Derpaa indtræder Hr. cand. jur. Tetens10 med lange Skridt og et mere smilende Ansigt end Hr. Schwenn, efter at have givet Næve rundt stiller han sig ved siden af Schwenn. Derefter kommer Etatsraad Fischer11 anstigende med Hat i Haanden, fine sorte Klæder og med smaa Skridt, han spørger deltagende til Fruens Befindende og stiller sig ved Siden af Tetens. Endelig ruller en Vogn for Døren og ind træder: Tetens's Frøken Friis12 i sort Silke med 3/4 Slæb, hilsende til alle Sider med grøn Arbejdstaske13 i Haanden, Marianne14 i sort Silke, uhyre smilende ligesom Cæcarine15 i rød lyserød ulden Kjole; disse Damer pladserer sig omkring Moder og ind træder cand. med. Frits Kampman16 med nogle høflige Skrabud og stiller sig ved Siden af Cæcarine. Endelig fremtræder Kand.jur. Kampmann med Frue17, begge i sort, hun hurtig og smilende, han langsom og tør med Hænderne i Lommen. Nu er Klokken ¼ Time over Tiden og Fader begynder at Tale om at gaae tilbords uden at vente paa Dr. Langballe18 og Frue, som da endelig træder ind hvorefter der strax gaaes tilbords i følgende Orden: Fader – Fru Langballe. Fischer — Moder. Langballe — Marianne. Frits — Cæcarine. Tetens — Frk. Friis. Erik — Marie; jeg nød altsaa den Ære at have 4 Schwenn tilbords medens Kampmann blev Enkemand. Ved Bordet gik det meget nydeligt med Undtagelse af at Schwenn, foranlediget ved en af Tetens's Vittigheder, fik Vinen i den gale Hals, oversprøjtede Dugen og Stolen og Kampmann og maatte gaae ind i Cabinettet og blive dunket i Ryggen i [læs: af] Henrik.

Aftenen gik meget gemytlig med lidt Sang og meget Comers. Spiseseddelen var: bruun Suppe med Boller og Æg, Melon, Haresteg og Oxesteg, hjemmebagte Kager og Krandsekage, Rødviin, Shjerry og Sauterne. Idag spiste vi varm Frokost Kl. 12 og Middag Kl. 4 men imorgen er den Stads forbi.

Jeg har heldigvis ikke gjort mig nogen Ulejlighed for at finde Din Visebog, derimod forekommer det mig at jeg har truffet paa nogle andre Noder af Dine, men dem kan Du jo vente med at faae i Julegave. Moder har det godt, om Faders Rejse19 har jeg intet hørt. Erik kommer vist med de andre to op til Dig20 paa Søndag.

Din Dig til Døden evig tro
og hjertelig hengivne Søster

Maggaret21.

 
[1] Brevet må være senere end Maries bryllup 28.6.1872 og før Tetens' bryllup 24.9.1873. Erik var 12.11.1872 midt ude i Atlanterhavet. Hans korte ophold i Randers den dag brevet skrives, kan derfor ikke ligge senere end oktober. Udflugten til Nordjylland i regn og blæst (men med firkløver) ligesom harestegen tyder da også på oktober. tilbage
[2] Fru Møller: købmand Espen Møllers kone Mette f. Laurberg, Randers. tilbage
[3] Emma: Espen Møllers datter, f. 1852. tilbage
[4] Julie Langballe: f. 1843, søster til dr. Langballe, der var fru Møllers svigersøn. tilbage
[5] Kongstedlund: herregård 30 km syd for Ålborg, der ejedes af Ole Michael Kjeldsen, gift med en slægtning til fru Møller. tilbage
[6] Kjeldsen: Ole M. Kjeldsen, ejer af Kongstedlund. tilbage
[7] Rugtved: en større gård 4 km nord for Sæby, der ejedes af Kjeldsens svoger Johan Hendrich Ahnfeldt. tilbage
[8] Erik: Erik Pontoppidan, f. 1847, reservelæge i søværnet. Marie Oxenbøll oplyser i et brev af 12.11.1872 at Erik da var på vej til Rio og vistnok havde passeret linien. tilbage
[9] Schwenn: Rudolph Schwenn, f. 1846, cand. jur. 1871, fra 2.11.1871 fuldmægtig hos prokurator Emil Jacoby, Randers, fra 13.11.1874 sagfører i Århus. tilbage
[10] Tetens: Herman Frederik Tetens, f. 1841 i Randers, cand. jur. 1868, sagfører i Randers fra 1872. tilbage
[11] Fischer: Christian Fischer, f. 1816, enkemand siden 1857, borgmester i Randers fra 1861. tilbage
[12] Frøken Friis: Elisabeth Friis, f. 1854, gift 24.9.1873 m. H.F. Tetens. tilbage
[13] Arbejdstaske: nemlig til sytøj. tilbage
[14] Mariane: Mariane Kampmann, f. 1842, Niels K.s søster. tilbage
[15] Cæcarine: Cæsarine Faurschou, f. 1851, g. 1875 m. Frits Kampmann. tilbage
[16] Frits Kampman: Frederik Vilhelm K., f. 1845, cand.med. 1871, Niels K.s bror. tilbage
[17] Kampmann med Frue: Niels Kampmann, f. 1843, cand.jur. 1868, herredsfuldmægtig i Randers s. a., g. 28.6.1872 med Marie Pontoppidan, f. 1852. tilbage
[18] Dr. Langballe: Niels Brock Langballe, f. 1840, praktiserende læge i Randers fra 1868, g. 1870 m. Christiane Møller, f. 1845, datter af købmand Espen Møller. tilbage
[19] Faders Rejse: også den må kunne bidrage til brevets tidsfæstelse. tilbage
[20] op til Dig: Inger opholdt sig i Helsingør, "de andre to" må være brødrene Morten og Knud der studerer i København, hvilket stemmer med dateringen til oktober 1872. tilbage
[21] Maggaret: af moderen også undertiden kaldt Magga. tilbage