Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 17. december 1873

Henrik skal være Trøst og Opmuntring

[Onsdag 17.12.1873]

Min kjære Morten.

Næst Hilsen fra Moder, Marie med lille Pige1 og alle de Andre, vil jeg idag ogsaa sende Dig en Afskedshilsen fra mig selv i det gamle Aar, at ikke Festtiden, som mere end beslaglægger mig, skal hindre mig i alle privatissima. At Du vil faae en glad Julefest, haabe vi forvist; og skjøndt det er et Savn for os, ikke at have Eder 3 Store at see, skal det dog ikke være vor mindste Glæde, at høre fra Eder, at I have det julegodt, baade ved Øre- og Guldborg-Sund2. Henrik skal saa være den nærværende Trøst og Opmuntring. – Onkel Isak3 2 og Fætter Peter4 ville kunne bringe en frisk mundtlig Besked fra os. – Hils Din Julie; vi skulle nok tænke paa Eder og vel ogsaa sende Eder en Nytaarshilsen5 til d. 3die og 5te (?) Januar. – Jeg vedlægger i denne Terminstid 50rd til Dig for Januar Qvartal. Du taler ikke om yderligere Fornødenhed, saa jeg holder mig til vor Aftale.

Saa skjænke Vorherre af Sin Naade og Barmhjertighed Liv og Kraft og Glæde til at tage mod og takke for Alt, hvad han skjænker og lægger paa os.

17 Dec 73 Fader.
 
[1] lille Pige: Maries første barn (og DPs første barnebarn) Marie Elisabeth Kampmann, blev født 7.12.1873. tilbage
[2] Guldborg-Sund: d.v.s. i Nykøbing Falster, hvor DPs søster tante Hanne og hendes familie boede. tilbage
[3] Onkel Isak: Isaak Sidenius Pontoppidan (1819-74), købmand i Helsingør. tilbage
[4] Fætter Peter: Børge Peter Pontoppidan (1840-1902), onkel Isaks brodersøn og plejesøn, ejer af gården Frederiksdal ved Hälsingborg. tilbage
[5] Nytaarshilsen: det var Mortens fødselsdag d. 3. og Julies d. 5. januar. tilbage