Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 3. februar 1874

Ingers Trang til Hjemmet

[Tirsdag 3.2.1874]

Kjære Morten.

Tak for Dit Brev.

Jeg har altid været vis paa, at Inger vilde tale med Dig, før hun svarede os. Jeg beder Dig kun i saa Fald holde fast, at Hovedspørgsmaalet er om Ingers Trang i Almindelighed og til Hjemmet i Særdeleshed, og at hverken hun selv eller Du maae handle efter andre Ledestjerner; thi vor Trang og vor Glæde til og over Inger tør og bør ikke være primus motor; og vi havde slet ikke rørt os i Sagen, dersom ikke Ingers egen Trang ogsaa for os havde stillet sig – for mig altid – i det Lys, Du stiller den i. – Selv midt i Overveielsen 2 over Arb. i Ving.1 var det underligt nok for vore Hjerter at høre om din første Forkyndelse2. Som jeg har været glad nok ved, at Du ikke tidligere har budt Dig det at prædike, saa glæde vi os nu begge til, at Din Beslutning er modnet samt til at faae Dit Vidnesbyrd, om ikke til Aftensang paa Søndag, ipsissima die3 – saa dog snart derefter. Foreløbig prædiker Du vel kun engang imellem, med Hvile og Ro for den efterfølgende Overveielse i Hjerte og Samvittighed.

Moder har det godt; Marie4 ret taaleligt. Alle hilse 1000 Gange Dit kjære Bethania.

Fader.

 
[1] Overveielsen over Arb. i Ving.: lignelsen om arbejderne i vingården er evangelietekst til Septuagesima søndag 1.2.1874. tilbage
[2] din første Forkyndelse: MP prædikede første gang 1.2.1874 i Snekkersten. tilbage
[3] ipsissima die: den selv samme dag. tilbage
[4] Marie: Marie havde født første gang 7.12.1873. tilbage