Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 13. september 1868

en Student skal have otium

[MPs tilskrift øverst til venstre:] Efter min ankomst til Kbhn. som student.

[Søndag] 13 Sptbr. 68

Kjære Morten.

Jo mere jeg føler, at der skal Tid til at vænne sig fra at see Dig gaae ud og ind hos os i den røde Præstegaard, desto mere længes jeg efter at faa et Ord fra Din Haand. Det er kun af løse Slutninger af Breve til Andre jeg har faaet Stadfæstelse paa, at mit Brev med Testimonium, Qvitteringer og Penge er modtaget ved Din Ankomst til Kjøbenhavn. Det har glædet mig, at Du har fundet et godt Logis¹ og det er mit Ønske, at Du beholder det i Ro for Dig selv alene og ikke tager Kontubernal ind til Dig. Jeg veed, at en Student skal have otium, Ro, Eenlighed for at kunne studere ɔ: leve i indadvendt Liv i aandelige 2 Sysler midt i den store Bevægelse og Adspredelse udenom, udenfor de lukkede Døre. Hensyn til Skillingen, som spares, maa derfor slet ikke berøve Dig et Gode, som Du er vant til hjemme fra og som jeg antager Du nu sætter dobbelt Priis paa.

Hvad siger R. Nielsen²? og hvad siger Du om ham? Jeg tænker, at han nok ved hver Forelæsning kan fylde Dig med Tankestof og beskjæftige Dig fra Gang til Gang med en sund og selvstændig Fordøielse, saa at Du ikke, som Bogfinkerne³, skal have anden Manuduktør end ham selv. Hører Du ingen anden Forelæsning end netop 3 disse 5 ugentlig? og er det ikke Din Agt at høre den norske Professor?

Jeg fik hidtil intet test. paupertatis⁴ tilsendt fra Dig; Du behøver maaskee intet, idet Forelæsningerne ere frie?

Jeg hører, at I i Søndags vare i Helsingør. Gjorde Du ikke Holdt paa Veien for at see og høre Din Ven Hostrup⁵ prædike over den barmhjertige Samaritan⁶? Det skulde Du en Søndag Morgen gjøre Alvor af og saa besøge Mørchs⁷ med det Samme; Du kan saa høre Hostrup Kl. 10 el. 2, som Touren falder i Slotskirken el. Annexet.

Vi have det, Gudskeelov, godt. Jeg troer, at Knud klarer 7^de Klasse 4 saa vel, at vi kunne glæde os og at han selv er glad. Han har en ugentlig Time Græsk med Prof. Wh.⁸, som saaledes repeterer Alt, hvad der er læst i Ugens Løb. – Igaar begrove vi Hauschultz's Kone⁹; han er nu ene med en lille Pige¹⁰ og vil føle sig meget forladt. Her er megen gastrisk Sygdom, som begynder at gaae over til Typhus – ikke Faa dør. Vi have ondt ved at holde stakkels Blaunfeldt¹¹ oppe og skaffe en Udvei i Livet for ham, men man maa jo ikke trættes af Bønnen og Haabet.

Og saa vil jeg overlade de Andre at fortælle. Gudsfred og Farvel, min kjære Morten! Lad mig kjende Dine Savn og Ønsker og glem ikke, at Du er et stadigt Savn og en staaende Længsel

for Fader

[nedad i venstre margin side 1:] Hils Erik¹² først og saa alle Venner.