Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 14. marts 1872
100rd qvartaliter
| [MPs tilskrift øverst:] 1872 | [Torsdag 14.3.1872] |
Kjære Sønner1.
Tak for Eders Brev, Gaas og Telegram; og siger med mig Gud og Faderen Tak for Alt, hvad der i 58 Aar2 er kommet ned til mig af gode og fuldkomne Gaver. Jeg fik mange mundtlige Ønsker af Venner her, ja ogsaa et værdifuldt Tegn3 paa Manges Kjærlighed.
Fra Erik have vi til iaften (Onsdag) ikke seet et Ord. Vore Hjerter begynde i deres Skrøbelighed at ængste sig for, at der skal være tilstødt den kjære Dreng Noget i det vide Fremmede; Moder lider ikke lidt af denne Ængstelse og hun taaler jo mindst at bære forøgede Byrder. Saasnart vi høre 2 fra ham, skulle vi dele med Eder; og skulde der komme Budskab inden imorgen tidlig Kl 8, skal det blive dette vedlagt til Eder og Inger.
Vi talede i Julen om at ordne Eders Indtægter paa en anden Maade fra 1 April. Skjøndt det Haab, under hvilket jeg fremsatte dette Forslag, ikke er gaaet i Opfyldelse, lod det dog til at være Eder den kjæreste Maade at faae Eders Penge paa: hver med 100rd qvartaliter, og jeg vilde selv intet have herimod, naar jeg kun ikke ved mit Løfte bragte mig selv i Forlegenheder. Jeg haaber ikke at gjøre dette og det er i al Fald min Sag og Betænkning; men førend jeg slaaer Forandringen fast og lader den træde i Kraft, vil jeg gjerne 3 have Eders veloverveiede Ord for, at I fra Eders Side ere glade og tilfredse med denne Afgjørelses-Maade, der jo maa indeslutte, at jeg ikke tænker ud over disse 2 x 400rd med Hensyn til Eders Behov i Stort og Smaat.
Det forstaaer sig jo ogsaa, at dersom Nogen af Eder skulde faae offentlig Understøttelse, saa ville I lade denne komme mig tilgode. Med Hensyn hertil, beder jeg Morten holde sig ganske rolig og Knud ikkun at indsende en Charakteerseddel fra Kantussen med Begjæring om, at den maa blive lagt ved hans indgivne Ansøgning om det Smithske Legat4.
Moder er igjen i Bedring og alle Børnene ere raske. Det er en anstrengende Tid for 4 mig selv i denne Faste og det vil ikke blive lettere, førend Confirm.5 er forbi.
Iaften skal jeg fortsætte Forklaringen af Lidelses-Historien. Jeg kunde formulere hvad jeg vil tale om i det theologiske Spørgsmaal: Der forlanges en psychologisk og religiøs begrundet Forklaring af det Phænomen, at Vorherre Jesus i det jødiske Synedrium (og Folk) har en arrigere og mere√ dødbringende Fjende end i Hedningen Pont. Pilatus og hans hedenske Hustru Claudia?
Og saa Farvel, I kjære Drenge. Vorherre tage hverken sin Aand el. sin Haand fra Eder. Hils gode Venner, især i Rosenborg-Gade fra
Fader
Erik kom rigtig og godt i Aftes. Bed Inger sende Brev og Convolut tilbage.
Vi skrive til Marseille
