Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 1. september 1873
Henriks første Tagfat
[MPs tilskrift øverst:] 1873 | [Mandag 1.9.18731] |
Min kjære Morten!
Naa – hvorledes gaaer det for Kandidaten at faae Tiden til at gaae? Jeg vilde nok sidde lidt oppe hos Dig i de himmelske Egne og høre, hvad der er løbet rundt i Dit Hoved, siden vi skiltes. Erik slaaer paa, at Du har tænkt paa at gaae i Pastoral-Seminariet; det kan jo ikke skade, skjøndt jeg, som mundtlig udtalt, ikke troer, at Du vil faae nogen Gavn el. Glæde deraf – i al Fald kun den, som Kritikken kan bringe. Dog vil jeg ikke fraraade Dig at expedere de 2 praktiske Prøver ad denne Vei; Du skal jo have dem fra Haanden og kan vel ved Siden af have Tid nok til andet Arbeide baade med Dig selv og med Andre. Dette "med Andre" vil vel ikke flaske sig saa let men kommer dog vel nok, om ogsaa kun efter indskrænket Maalestok og kort Alen.
2 Hvad dømmer Du om Henriks første Tagfat. Han skriver, at han selv er godt fornøiet med sin Manuduktør; lad mig see, at Du bliver overtydet (f. Ex. ved Smith2) om, at Krarup3 virkelig er en dygtig og en samvittighedsfuld Mand overfor hvad han tager sig paa og stiller i Udsigt. Det kommer mig for, at Henrik, foruden at passe sin Mathematik som Hovedsag4 med Examen ad Aare for Øje, ikke blot kunde have god Tid til at høre en eller anden Forelæsning ved Siden af Tegneskolen, men at han havde bestemt Gavn og Opmuntring af at faae lidt Islæt5 ind i den mathematiske Væv, at han ikke skal gaae op i og forsteenes i x og y, og hvad alt Apparatet hedder.
3 Paa Onsdag Aften begynder jeg nogle Aftner i Skriftestolen6 og vil navnlig tage Irvingianerne til Udgangs[-] og Samlingspunkt for nogle kirkelige Tidsbetragtninger. – Moder gaaer forunderlig fremad og "opad" – igaar traf jeg hende ovenpaa, gaaende om at ordne paa Værelserne. Jeg skal hilse fra hende, at det rene Tøi, som er vadsket til Eder men har ondt ved at blive tørt, afsendes paa Torsdag og vil være hos Eder paa Fredag.
I Løverdags Efterm. og Aften havde Margrethe et lille Veninde-Selskab, 6–8 unge Piger, deriblandt Marg. Høy7, som har været her i Byen Søndag over og idag kom at sige Farvel med Kjøbmd Blichfeldts Fætter. – Imorgen reiser Peter og Emma Møller8 i en stor Karavane til Kjøbenhavn. 4 D. 8de Oktober skal Lise Møller9 have Bryllup. Da Du var borte paa Reise med mig, havde en lille Deputation af Raupach10, Andresen m. fl. sat sig i Bevægelse for at søge Dig og bede Dig at prædike – men Fuglen var fløiet. Lieut. Meyer11 er gaaet fra Samlingen og ligger paa Hospitalet; det har berørt mig ikke saa lidt. Fra gamle Kampman lyder Alt beroligende. – Niels12 har nu faaet den lille Piges Tilstaaelse for, at hun ogsaa har anrettet den 2den Brand13. Igaar Aftes vare Buhl14 og Sven15 her; de bødede lidt paa Savnet af Eder om Søndagen. Og nu, kjære Søn, tag til Takke med disse Mandags-Linier og Aforismer fra
Fader.