Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 17. juni 1873
Herrens Aand salve Dig paa Torsdag
| [MPs tilskrift øverst:] 1873 | [Tirsdag 17.6.1873] |
Min kjære Morten.
Trods Din altfor billige Harme over de aandløse og hjerteløse Philistere, gjælder det dog om, at Du som David gaaer frem i den Herre Zebaoths Navn og seirer over Philisterne til Hans Ære. Ja, kjære Søn, lad Dig ikke overvinde af Philisterne, af det Onde; men først for Vorherres Skyld, dernæst for Din egen Skyld og endelig ogsaa for vor Skyld gaaer Du frem i den Frimodighed, som er parret med Freden, fordi vi vide os i og kun ville det Gode.
Det kan kun beklages, at dygtige unge Mænd ligefrem sætte sig for at blive 2 slagne af Philisterne, saaledes som her er fortalt om Holger Køster1; thi ikke blot, at de intet udrette ved en saadan Færd i Øjeblikket uden at forbitre sig selv, saa bortgives jo al Overlegenhed, al Myndighed til virkelig at hjælpe til at drive Philisterne og deres døde Uvæsen paa Flugt. Ingen skal mere end jeg glæde mig ved, at Du, næst at seire ved Examen, vier Dig til at hjælpe Israel til Seir over Fjenderne; men dette staaer altid fast, at "Viisdommen kun retfærdiggjøres af 3 sine Børn"2; og dette frygter jeg, at mere end Een af Dine gode Venner har baaret sig ad ikke som Vise men som Uvise.
Altsaa, kjære Søn! Herrens Aand salve Dig ogsaa paa Torsdag; og hvad Paulus skriver til sin Timotheus, det siger jeg til Dig: "Gud har ikke givet os Feigheds Aand men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand"3.
| 17 / Juni | Fader. |
