Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Ravnsborg Tværgade. 3. marts 1874 (udateret)

Om Valhal

Ravnsborg-Tværgade
Tirsdag Aften [3.3.18741]

Kjære Johan!

Jeg må allerførst gjøre en vældig Undskyldning fordi jeg sender dig en sådan Lap Papir; men Sagen er den, at Klk er snart halv tolv, og Butikkerne ere blevne lukkede forlænge siden. Du undskylder vel nok min Sjofelhed.

Men det var da egentlig ikke for at fortælle dig, at dette Stykke Papir er det sidste jeg har, at jeg skrev, nej, jeg har noget at takke for. Du véd ikke, hvor jeg blev glad da Fredrik skrev til mig, at I8 havde drukket min Skål ved det sidste Sold; men endnu mere glad blev jeg, da jeg åbnede den indholdsrige Kasse, og så', at Valhal havde tænkt såmeget på dens gamle Dirigent. Jeg blev så glad og blev så poetisk stemt, at jeg strax satte mig ned og skrev den Sang, som medfølger til Valhal. Den er kun tarvelig, men den kan måske til Nød læses. – Nu må du da endelig sende Valhal min Hilsen og Tak for deres Hilsen, og sige dem, at det var den næststørste Glæde, jeg har haft denne Side Ny-År. Du skrev, at du vilde have beregnet det således med Forsendelsen af Kassen, at jeg kunde drikke Druesaften Lørdag Aften, men på Grund af din Langsomhed kunde jeg ikke få den inden Søndag; men jeg fik den ikke før Mandag Aften; heraf kan du vel forstå, at jeg i det sidste Brev til Fredrik, som jeg skrev Mandag Formiddag, ikke talte om Kassen, men skjældte dig ud på det rædsomste. Flasken står nu og venter på den højtidelige Lejlighed, da den skal halshugges. Jeg tænker, det sker Lørdag Aften. Du kan tro at jeg skal drikke et Glas for Valhal, der skal være så vel ment som noget. Det første Glas skal være for Valhal, det andet for de brune Øjne.

– Angående det lille Vers til Valhal, jeg medsender, og som vel ikke bliver brudt (læst) inden Lørdag Aften, så håber jeg nok, at I kan forstå det med den Blomst, jeg fik af hende med de brune Øjne.

Om Valhal har Fredrik jo ellers skreven en Del. Dér går det jo udmærket. Jeg kan blot ikke forstå, hvorfor I9 ikke smider Sperling ud med det samme2. Du må dog indrømme mig, 2 at der ikke kan tænkes nogen større Forbrydelse imod Valhal, end den, han har begået. Med de andre nye Medlemmer går det jo ganske udmærket; jeg kan skam nok mærke, at der er ordentlig Skud i Foreningen nu; forrige År gjaldt det mere om at få lagt en god Grundvold og fare lempelig frem; nu er det Stadium overskredet, Brage død, Valhal første Violin og kan spille så højt den vil. Du skriver også, at det ikke vil gå rigtig med "Nornen", og du mener, at det vilde gå bedre, dersom jeg vilde tage mig lidt af det. Det er jo yderst smigrende for mig; men min Tid er i den Grad optaget, at jeg ikke kan tage mig det mindste for udenfor mit Arbejde; der er jo heller ikke mér end godt 3 Måneder til Examen; men kommer jeg så hjem efter vel overstået Examen, Gud bevares, hvor jeg så skal slå Gjækken løs. Den Fikke3-Spurvske Strid i "Nornen" var meget morsom; men den var måske vel langtrukken i sine enkelte Artikler. Jeg ærgrede mig rigtignok en Del over Sperlings uforskammede Næsvished med, at jeg skulde lede Fredrik, nej, Fikke er sandelig selv Mand for at klare alle de Ærter, han har med at gjøre, og det vilde vist være en dårlig Hjælp, han fik af mig. – I det Hele har de to sidste Numre af Nornen været meget morsommere end de første.

Jeg kan da hilse dig fra vor af Foreningen udsendte Ven Kr. Pind; ham kommer jeg stadig meget sammen med, og vi har det udmærket sammen. Hans Broder, den lange Hr. Anders er Vesterbroes (for ikke at sige hele Kjøbenhavns) største Løve; du skulde bare se ham med Cigar (som naturligvis smager ham værre end jeg véd ikke hvad) i Munden, Stormlue4 på Hovedet o.s.v., det er et Syn. Han er for Resten meget flink, og meget doven (NB taget Ordet flink i en anden Betydning end det modsatte af doven). Han skal nemlig med hele sin Familie (på Kristen nær) til Schweiz i Sommer, og skal derfor ikke op til Examen.

– Jeg selv går og slidder i det Fag, du har så kjær. Frøknerne Bredstrup5 og Møller6 have det også godt herovre; de komme hjem til Påske (glæd dig); det eneste, de har klaget over er, at de har manglet dit Selskab (glæd dig) – Å, vil du ikke ha'e en Pibe Tobak – nå, det er jo sandt, vi er jo ikke sammen, det er jo blot et Brev jeg skriver, ja, sad du bare her ved Siden af mig i Sofaen, så kunde det nok være, at vi skulde slå en Sludder 3 af lige til i Morgen tidlig; men man må jo holde ud til Sommer, men så skal vi ordentlig ud i jeres Have og plyndre Stikkelsbærrene. Kan du huske den Aften vi var ude i jeres Have og plyndre Jordbærrene; det var den Aften jeg spiste en sytten – nitten Potter.

– Nu skal her være Karneval; Pinds skal med. Kristen skal være Tyrk eller sådan noget. Anders (første Karnevalsherre!) skal være – Sømand (morsom Dragt i Sandhed!), Frk. Bredstrup skal være neapolitansk Fiskerpige, og Frk. Møller spansk Bondepige; det er nu mig det samme om hun vil være spansk Bondepige eller spansk Kokkepige, dersom jeg skulde med, så vilde jeg være – Skorstensfejer! det vidste man da hvad var. Men jeg skal nu ikke med; jeg har dog ikke Lyst til at give 20 Rdl. ud for sådan en Svir, og under 20 Rdl. kan man ikke gjøre den. – Å, vent lidt, jeg skal blot hen at stoppe min Pibe, – så – næ, vent lidt endnu, jeg skal da også have den tændt, – så – ah, hvor den smager, ja, hvor er en Pibe dog dejlig; her i dette hyggelige Værelse sidder jeg med den i Munden, Lampen lyser på Bordet, alt er tyst og stille; Knud er gået til Ro, Klokken er mange, – ja, så har jeg det først rigtig godt, – ja, hvor kunde jeg ikke flyve hen i Tankerne når jeg sidder, som jeg sidder nu, men jeg vender altid helst mine Tanker til Randers, det kjære, gamle Randers. – Ja, en Pibe den er god; men hvad siger du om en Pige; du søde, smukke, brunøjede Pige – hvad gav jeg ej for dig! – Ja, du kan vel ikke følge mig på mine vilde Vandringer og lad mig ikke komme videre i dem, for så bliver det meget værre, så kommer min Fantasi helt op til Månen og Stjernerne, 4 og – Gud véd, hvorhen.

– Lad mig derfor hellere holde mig til det virkelige, og dette virkelige er, at jeg endnu en Gang takker Eder alle, gode Venner, for alt det Gode I har vist, og forhåbentlig endnu vil vedblive at vise imod mig, thi eders sande Venskab er min bedste Støtte.

Og dermed nok for denne Gang. – Dog blot ét. Jeg er begyndt en Korrespondance med Volle7; det glædede mig såmeget, da jeg fik et rigtig udmærket Brev fra ham, hvori han foreslog, at vi skulde vedblive at være de gamle lige overfor hinanden, og at det bedst skete ved Korrespondance; jeg blev som sagt overordentlig glad ved det, ligesom jeg altid bliver glad ved, når nogen blot vil have lidt med mig at gjøre. Vil du ikke hilse den kjære Volle og sige ham, at jeg venter Brev fra ham med Længsel. Ja, Pylle, dig venter jeg rigtignok med voldsom Længsel Brev fra; det er rigtig som du skriver at det er underlig, at vi ikke har skreven før, jeg håber, at det røde Bud snart kommer med Breve fra dig, uden på hvilket der dog ikke behøver at stå "cand. pral"!

Hils alle Venner og hende, den dejlige!!!

Din hengivne Ven
HP.

Du kan vel nok få én til at læse mit lille Vers op på Lørdag?
Jeg sender dig hermed mit Billede, som du dog måske bryder dig om, i det sikre Håb, at jeg i det næste "bedre" Brev får dit.

 
[1] brevet er skrevet med tak for den flaske Valhal havde sendt Henrik for overskuddet af karnevallet, og brevet blev (med digtet?) læst op på mødet den 7. marts 1874. tilbage
[2] med det samme: Det fremgår ikke af Frederik Jacobsens referater i Valhals protokol hvilket forløb Rohde (der var "dirigent"/formand) har hentydet til. Men i Rohdes eget referat i protokollen af mødet 18. april s.å. fremgår det at Sperling (igen) "har krænket Valhal" med sin ikke nøjere specificerede "Optræden". tilbage
[3] Fikke: Frederik Jacobsen (1857-78). tilbage
[4] Stormlue: lue = hue (jysk); en stormhue er en hue til at trække ned over hovedet, så at kun den forreste del af ansigtet er udækket. (ODS). tilbage
[5] Bredstrup: Andrea Marie Elisabeth Bredstrup, f. 1857, datter af prokurator Andreas B. i Randers. tilbage
[6] Møller: formentlig Pind'ernes kusine Anna Marie Jenny Elise Müller, f. 1858, datter af proprietær O.C. Høegh Müller og Marie Sophie Pind til Lundberg ved Randers. tilbage
[7] Volle: Valdemar Thorup (1857-83). tilbage
[8] < i tilbage
[9] < i tilbage