Lykke-Per (1898-1904)

1. bind

2. bind

3. bind

4. bind

5. bind

6. bind

7. bind

8. bind

Det var Hans Tegner der efter Pontoppidans anvisninger tegnede omslagene til Lykke-Pers førsteudgaves otte bind.

A. Værket består i sin første udgave af disse otte bind:

I. Lykke-Per Hans Ungdom, jan. 1898 (190 sider) – se B kap. 1-4
II. Lykke-Per finder Skatten, juni 1898 (158 sider) – se B kap. 5-7
III. Lykke-Per Hans Kærlighed, april 1899 (138 sider) – se B kap. 8-10
IV. Lykke-Per i det Fremmede, dec. 1899 (137 sider) – se B kap. 11-13
V. Lykke-Per Hans store Værk, nov. 1901 (181 sider) – se B kap. 14-16
VI. Lykke-Per og hans Kæreste, juni 1902 (170 sider) – se B kap. 17-18
VII. Lykke-Per Hans Rejse til Amerika, okt. 1903 (197 sider) – se B kap. 19-22
VIII. Lykke-Per Hans sidste Kamp, dec. 1904 (272 sider) – se B kap. 23-28

Fra og med bind IV omtales værket på sidste side som "Fortællinger om Lykke-Per", i bind VII som "Fortællingen om Lykke-Per" og i bind VIII som "Fortællingerne om Lykke-Per". Gennem hele udgivelsen betegnes de enkelt bind som "Hefter".

B. LYKKE-PER, 2. udg. I-III, febr.-dec. 1905

C. LYKKE-PER, 3. udg. I-III, marts 1907-jan. 1908. Hermed var romanen i alt trykt i 10.000 ekspl.¹

D. LYKKE-PER, 4. udg. I-II, 1918.

Om de følgende udgaver i Pontoppidans levetid se Flemming Behrendts oversigt.

Til 10. udgave i 1959 havde Esther og Thorkild Skjernæk bragt teksten i overensstemmelse med ovennævnte udgave D. Men nogen egentlig tekstkritisk udgave af romanen er aldrig foranstaltet.

Denne udgave blev brugt til Gyldendals Bibliotek i 1964, og Thormod Kidde tegnede forsideillustrationer, til bind 1 Per stående i kapitel 11 på toppen af Berlins rådhus, til bind 2 kapitel 28s vejassistent på inspektion i Thy.

Den sidste ordinærudgave med Pontoppidans egen retskrivning udkom i 1980, i form af 3. oplag af 11. udgave i Gyldendals Bibliotek (1964), og den sidste Tranebogsudgave i 1976. Siden har teksten været optrykt i en "moderniseret" udgave hvor store begyndelsesbogstaver er rettet til små aa rettet til å og kunde, skulde og vilde rettet til kunne, skulle og ville i overenstemmelse med 1948-retskrivningen. Men alle andre afvigelser fra denne nye retskrivning har forlaget ladet stå.

I 1989 udkom Tranebogs-udgaven med et særligt omslag i anledning af Jørgen Ljungdalhs dramatisering året før på Århus Teater med Peter Gilsfort i titelrollen².

I 2005 udkom romanen i ét bind i Gyldendals Bogklub. Der er tale om satsen fra Tranebogsudgaven, fotografisk blæst op til 107%. Til omslaget er brugt Paul Fischers maleri "Østergade – Juletravlhed på Strøget" fra 1888. Skønt annonceret i kolofonen side 4 er Skjerbæks tekstoplysninger udeladt "bind 2, side 417" der ikke eksisterer.

I 2006 udkom den samme tekst i samme udstyr, men nysat.

Samtidens anmeldelser

Oversættelser

Se HPF; derudover:

1965 til rumænsk: Per cel norocos oversat af Iulia Soare og Al. Budisteanu. Forord af Aurel Martin, Bukarest, Editura pentru Literatura Universala, 645 s.

I Pontoppidan Selskabet stod året 2002 i Lykke-Pers tegn. Den 21. marts fortalte professor F.J. Billeskov Jansen (1907-2002) på et medlemsmøde i København om sit forhold til romanen gennem et langt liv. På selskabets årsmøde den 2. maj i Diamanten på Det Kongelige Bibliotek talte forfatteren Peter Poulsen om Lykke-Per, og selskabets sommermøde på Skærum Mølle 2.-4. august havde Lykke-Per som omdrejningspunkt.

Om Lykke-Per findes på dette netsted nu følgende tekster:

Hele teksten til såvel 1. udgavens otte bind som til 2. udgavens tre bind fra 1905. Det er den sidste tekst der er grundteksten for netstedets (og Flemming Behrendts) udgivelsesarbejde med romanen. Derfor er det her man finder de forklarende og belysende fodnoter, med mindre det annoterede sted kun findes i 1. (eller 4.) udgave. Om valget af grundtekst se Flemming Behrendts artikel "Den pontoppidanske grundtekst" (1999)

1899-1904 En sammenstilling af Pontoppidans egne resumeer i 1. udgaven af de foregående bind.

1918 Et uddrag af 4. udgavens Kapitel 17: portrættet af Dr. Nathan.

1952 Carl Roos: En gammel bog, der er god som ny om Thomas a Kempis: Kristi Efterfølgelse.

1964 Flemming Behrendt: "Lykke-Per", 4. kapitel i specialeafhandlingen Henrik Pontoppidan. Genetisk-tekstkritiske studier i forfatterskabet, især 1890-1908.

1976 H.P. Rohdes artikel om Lykke-Pers projekt og nutidens virkelighed

1978 F.J. Billeskov Jansen: Uddrag fra bogen Henrik Pontoppidan. Ledetråd for læsere.

1999 Jesper S. Christensen: At leve med 'Lykke-Per'. Kronik i Aarhus Stiftstidende 29.8.

2001 Anette Skov Hansen universitetsopgave om Lykke-Per.

2001 Resume af Bo Tao Michaëlis' foredrag på Politikens Litterære Salon.

2001 F.J. Billeskov Jansen: artikel om Lykke-Per i Dansk Forfatterleksikon (2001). Heri også en litteraturliste.

2002 Aksel Haanings afhandling om Den sjette Sans.

2002 08 Thomas Wittendorffs foredrag om Lykke-Per og Nietzsche

2002 05 Peter Poulsens foredrag ved Pontoppidan Selskabets årsmøde.

2002 02 Einar Nielsens sammenstilling om Henrik Pontoppidan og Thomas a Kempis (midlertidig).

2002 Torben Hviid Nielsen: Lykke-Pers ulykke. Om moderniteter, identiteter og egentlighed.

2003 Børge Kristiansens essay om Pontoppidan og Martin Luther.

2003 Sandra Brinch Pedersen: Henrik Pontoppidan i den litteraturhistoriografiske kanon.

2006f Flemming Behrendt: Projektmageren.

Af den øvrige litteratur specielt om Lykke-Per kan, i kronologisk rækkefølge, nævnes:

1946 Helga Vang Lauridsen i: Danske Samfundsromaner, s. 21-33.

1968 Kristian Kjær i: Festskrift til Jens Kruuse (red. Gustav Albeck m.fl.).

1971 Knut Ahnlund (red.) Omkring Lykke-Per. En studiebog. Værkserien, Hans Reitzels Forlag, 355 s.

1971 Jørgen Holmgaard: Dødens gilding.

1974 Torben Kragh Grodal i: Tekststrukturer (red.: samme m.fl.), s. 209-29.

1978 F.J. Billeskov Jansen: Henrik Pontoppidan, s. 85-100.

1982 Klaus P. Mortensen: Ironi og utopi, s. 146-205.

1986 Mogens Pahuus i: Dansk Udsyn 66.

1991 Poul Bager: Læsninger, s. 27-47.

1994 Kirsten Sarauw i: Dansk Udsyn 73.

Oversættelser af Lykke-Per:

(sidst redigeret 26.8.2011)