Om dette netsted

www.henrikpontoppidan.dk er et arbejdsredskab for læsere og studerende, forskere og lærere til indsigt i Pontoppidans forfatterskab, dets litterære, sproglige, historiske og biografiske sammenhæng. Et kildenet med åben adgang for brugere af enhver art, der hjælpes på vej af et stadigt tættere forbindelsesnet af links mellem de sekundære og de primære tekster. Til kildematerialet knytter sig problemkataloger, forsker- og diskussionsforum og fremlæggelse af forskningsresultater. Et langsomt voksende leksikon giver nødvendige forudsætninger til forståelse af sammenhæng og historie. Alle tekster er under fortsat revision, og redaktionen er taknemlig for at blive gjort opmærksom på eventuelle indskrivnings- og andre fejl eller mangler. Se specielt op ophavsret.

  1. Kildematerialet
    skal rumme et maksimum af ellers svært- eller utilgængelige Pontoppidan-tekster som f. eks. førsteudgaven af bøgerne. Alle blev de skrevet om, undertiden flere gange, eller af Pontoppidan selv slettet af det officielle forfatterskab. Først i de senere år er en håndfuld førsteudgaver blev optrykt på papir: Det forjættede Land og tre gange seks Smaa Romaner i udgaver fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Digitalt indskrevet er her på netstedet førsteudgaven af Det forjættede Land, første og anden udgave af Lykke-Per samt alle fem bind af første udgave af De Dødes Rige. Desuden de tidlige samlinger Stækkede Vinger, Landsbybilleder, Fra Hytterne, Skyer og Krøniker. Hele Pontoppidans journalistik og hans digte er nu lagt op. Desuden manuskriptet til Danske Billeder (1889) der var forlæget for den tyske oversættelse: Reisebilder aus Dänemark (1890). Manuskriptet er en andens renskrift med Pontoppidans egenhændige tilføjelser og rettelser.

    Af andre ønskelige Pontoppidan-tekster kan nævnes:

    1. Breve til og fra Henrik Pontoppidan. Her finder man en voksende række hele korrespondancer, f. eks. brevene mellem Henrik Pontoppidan og de tre brødre Brandes, mellem Pontoppidan og Martin Andersen Nexø, Ernst Bojesen og Henri Nathansen (og dennes korrespondance med Georg Brandes). Desuden alle overleverede breve fra Henrik Pontoppidans mor, Marie Oxenbøll. Et vigtigt arbejdsredskab er her Esther Skjerbæks brevregistrant der ejes af Det Kongelige Bibliotek som imidlertid ingen planer har om at gøre den tilgængelig på Nettet.
    2. Andre trykmanuskripter som de forefindes på Biblioteket i Randers og på Det Kongelige Bibliotek. Ofte vil de afvige fra førstetrykket p.g.a. Pontoppidans mange korrekturrettelser.
    3. Esther og Thorkild Skjerbæks bibliografi inklusive de dele af hans arbejde der ikke er omfattet af den trykte udgave som der også er planer om i sig selv at gøre tilgængelig her på netstedet.
    4. Elevforeningen "Valhal"s protokol fra 1872-75, det første år egenhændigt forfattet af den 15-årige Pontoppidan.

  2. Litteratur om Pontoppidan
    1. Samtidige anmeldelser — og senere forskning i artikelform. Artiklerne er registreret af Skjerbæks og foreligger for anmeldelsernes vedkommende i fotokopier i forbindelse med de færdiggjorte DSL-udgaver og i Skjerbæk Arkivet.
    2. Udvalgte universitetsspecialer, heriblandt Jørgen Ottosen: Henrik Pontoppidans forfatterskab 1881-91 fra 1959, Flemming Behrendts Genetisk-tekstkritiske studier i forfatterskabet, især 1890-1908 fra 1964, Jørgen Moestrup: Henrik Pontoppidan og Nietzsche fra 1967, Birgitte Hesselaa: Forfatterholdning og fortælleteknik i forfatterskabet til og med "Det forjættede Land" fra 1970 og Johannes Fibiger: Fornuftens hamskifter og ironiens elasticitet om Lykke-Per fra 1987. Yngre specialer, oftest af mere begrænset omfang, er for de vigtigstes vedkommende opført i det generelle artikelindex, men kan alle opledes som sådanne i undervisningsafdelingens eksempelsamling.
    3. Knut Ahnlund disputats: Fem huvudlinjer i författerskapet fra 1956 er nu kommet op på netstedet.

  3. Udenlandske versioner
    Det var fra begyndelsen (i 2000) tanken at udenlandske versioner skulle blive til i samarbejde med (nogle af) de i alt 85 lektorer (danske og dansktalende udlændinge) der rundt omkring i verden underviser i dansk sprog og litteratur. Ideen er at få dem og deres studerende som frivillige medarbejdere på det pågældende sprogs version. Versionen skulle for disse danskstuderende tjene som hjælp når de går i stå i den danske udgave. Udadtil skal versionerne udbrede kendskabet til forfatterskabet i det omfang det er oversat. De udenlandske versioner kan naturligvis aldrig blive så omfattende som den danske, men de materialer og tekster der indgår, skal tage hensyn til hvad der allerede foreligger af Pontoppidan-oversættelser på det pågældende sprog. Tanken er endnu ikke realiseret, men et par beskedne udgaver på tysk, engelsk og fransk er nu lagt op.

  4. Browserproblemer - brug af Explorer, Safari, Opera osv.
    Vi gør vores bedste for at netstedet skal fungere godt i alle browsere1, selv om nogle browsere gør tingene en del anderledes end andre. Hvis nogle sider ser helt mærkelige ud i din browser, er du velkommen til at kontakte Jesper om problemet.

    Brug din browser: Vi bruger næsten ikke nogen link til "top", altså sidens top her på netstedet, fordi vi forventer at man bruger "Home" knappen på sit tastatur til dette. Vi åbner sjældent tekster i nyt vindue, det kan man vælge at gøre ved at højreklikke på et givent link og vælge "Åbn i nyt vindue" eller tilsvarende i højrekliksmenuen. På den måde bestemmer du selv, ikke vi, om du skal lukke det nye vindue, eller bruge "Tilbage / Back" når du vil tilbage hvor du kom fra.

    Fed tekst i MSIE 7: Aktuelt (i oktober 2006) er den nye version af Explorer, version 7, som på nogle skærme vil vise al tekst med fed type. Det skyldes at deres ClearType teknologi som skulle gøre det lettere at læse teksten, ikke altid virker helt efter hensigten. Man kan få teksten tilbage til normalt, ikke-fed, typesnit igen ved at slå Clear Type fra i sine indstillinger.

    I øvrigt anbefaler vi Google Chrome eller Firefox som browser, blandt andet fordi de kan en smule mere, overholder standarderne for hvordan ting bør vises lidt bedre, kan udvides til at understøtte en specifik brugers ønsker bedre, og sidst men ikke mindst, er meget let at bruge fleksibelt til daglig.

  5. Vi bruger valid kode
    Mange af siderne på netstedet har et lille skilt i sidefoden, validXHTML (1K) som viser at sidens kode er valid, d.v.s. at den overholder internet-standard-organisationen W3Cs normer for XHTML kode. Det kan synes meget teknisk at bruge tid på denne validering, men der er flere gode grunde: Netstedets sider fungerer hurtigere og bedre (og i forskellige browsere, så som Internet Explorer, Firefox og Opera), understøtter bedre søgemaskinerne og virker bedre for synshæmmede. Samtidig gør validerende sider og CSS i det lange løb vores vedligehold og tilføjelser af nyt stof på netstedet lettere.

 

 
[1] Browser er fællesbetegnelsen for de programmer vi bruger til at gå på internettet med, såsom Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera og så videre tilbage
[2] komma: Hvis man synes det er en væmmelig regel, skulle man læse denne muntre kronik om spørgsmålet. tilbage