Om opbygningen af dette netsted

Netstedet www.henrikpontoppidan.dk henvender sig til læsere og studerende, forskere og undervisere med interesse for Pontoppidans forfatterskab og dets litterære, sproglige og historiske sammenhæng. Der åbnes for et kildenet hvor man hjælpes på vej af et system af links mellem de sekundære og de primære tekster. Til kildematerialet knytter sig hjælpemidler som f.eks. et leksikon med biografier, ordforklaringer og sagregister. Hertil kommer adgang til at debattere og stille spørgsmål. Alle tekster er under fortsat revision, og redaktionen er taknemlig for at blive gjort opmærksom på fejl og mangler. Se specielt om ophavsret.

Netstedet er desuden organ for Pontoppidan Selskabet. Oplysninger om selskabet samt nyhedsbreve om dets mødeaktiviteter publiceres her.

Kildematerialet

Fra menuen i åbningssidens højre side er der adgang til kildematerialets to store grupper, primær og sekundær litteratur:

Pontoppidans værk: bøger, artikler, digte, dramatik, breve m.m. Netstedets bestand er gennem årene vokset til at omfatte det allermeste af Pontoppidans samlede skrifter. Bøgerne er tilgængelige i førsteudgaven og ofte også i omarbejdede versioner. Findes der publicerede udkast, er de også medtaget. Værkerne er i et vist omfang forsynet med noter. – Brevsamlingen omfatter stort set alt hvad der er bevaret fra Pontoppidans hånd.

Litteraturen om Pontoppidan: Sekundærlitteraturen der omfatter bøger, artikler, anmeldelser, breve m.m., er meget omfattende og stadigt voksende. De bidrag der af redaktionen skønnes mest relevante er optaget på netstedet – efter aftale med forfatter og forlag.

Breve kan man komme til direkte fra åbningssiden. Links til breve er ordnet i breve fra og breve til Pontoppidan. Hertil kommer et begrænset antal breve om Pontoppidan eller af relevans for studiet af ham. Når der foreligger brevvekslinger mellem to, er det muligt at blade frem og tilbage i brevene.

Går man efter en bestemt titel eller en bestemt person, kan det være en fordel at søge på ordet i feltet "Google søgning" på åbningsssiden.

Pontoppidans trykte forfatterskab er registreret i Esther og Thorkild Skjerbæks bibliografi (2006). Heri findes også lister over anmeldelser af hans bøger. Den omfattende samling af fotokopier af breve i Skjerbæks arkiv har været benyttet til indskrivning af hovedparten af brevene på netstedet.

Præsentation af tekst på netstedet

Præsentationen på netstedet af en trykt eller håndskrevet tekst skulle gerne meddele læseren en præcis gengivelse forfatterens retskrivning, tegnsætning og afsnitsinddeling. Imidlertid sætter mediet grænser for hvor tæt man kan komme på originalens typografi. Da en tekst skal kunne læses i et hvilket som helst computerprogram (en browser) må den indskrives ved hjælp af et internationalt anerkendt kodningssystem (XHTML) der gengiver teksten i en standardiseret form. F.eks. vises tekstafsnit (paragraffer) der afsluttes med ny linie, som blokke med en linies luft imellem og ingen indrykning af første linie. Desuden: Et netdokument har ingen sideopdeling, men man kan tilføje originalens sidetal.

Fordelen ved netpublikation er den nemme tilgængelighed (forudsat adgang til computer) og muligheden for at søge elektronisk i teksten. Hertil kommer muligheden for at lave henvisninger (links) til andre dokumenter på eller uden for netstedet (interne og eksterne links).

Et lille kvalitetsmærke: validXHTML (1K) i sidefoden på et dokument viser at dokumentets kode er valid, d.v.s. at den overholder internet-standard-organisationen W3Cs normer.

Netstedets regelsæt

Dette netsted benytter en række typografiske regler der følges overalt på netstedet.

Skrifttype (brødtekst bruger Verdana) og baggrundsfarver er valgt således at der gives optimale betingelser for læsning på en computerskærm.

• Der bruges løs højremargin (venstrestillet tekst) i brødteksten og orddelinger fjernes. Dette er hensigtmæssigt hvis man ønsker at indsnævre skærmvinduet.

Sidetal skrives med en speciel kode der anbringes før sideteksten. Hvis der skiftes til ny side midt i en orddeling, fjerner vi delingen, og det udelte ord anbringes før sidetallet. Dette muliggør søgning på det pågældende ord.

Fodnoter markeres i teksten med et tal i hævet skrift som samtidig fungerer som link til noteteksten nederst i dokumentet. Efter noteteksten er der link ("tilbage") til hovedteksten.

Tegn:
Tankestreg: mellemlang streg: – (kode: –)
Anførselstegn: skrivemaskineform: dobbelt: "..."; enkelt '...'
Udeladelsestegn, tøveprikker: ... (kode: …)

Fremhævning:
Understregning gengives ved kursivering, idet understregning er reserveret links.
Spatiering (spærret skrift) gengives i reglen ved kursivering, men bibeholdes i Pontoppidans værker.

Titler:
Bøger: kursivering.
Artikler: i anførselstegn.

I dette netsteds egne tekster følges gældende retskrivningsregler. Der bruges ikke komma foran ledsætninger (startkomma), med mindre der er tale om et indskud.1

Korrekturlæsning af tekster på netstedet

Teksterne på netstedet stammer fra:

1. Afskrifter af håndskrevne kilder (breve og manuskripter).
2. Afskrifter af trykte kilder (f.eks. avistryk der ikke lader sig OCR-skanne).
3. OCR-skanninger af trykte kilder (f.eks. bøger og artikler).
4. Manuskripter allerede på elektronisk form (f.eks. indsendte foredrag og artikler).

Egentlig korrekturlæsning (d.v.s. gennemretning af en afskrift for at bringe den i overensstemmelse med forlægget) kommer kun på tale for kildetyperne 1, 2 og 3.

Afskrift (transskription) af håndskrevne kilder foretages efter en fotokopi eller en skanning af originalen, da det sjældent er nødvendigt at benytte originalen selv. Afskriften gennemlæses omhyggeligt når den er overført til netstedet, helst af flere personer. I korte tekster, f.eks. breve, sammenlignes afskrift og forlæg ord for ord, eller endda bogstav for bogstav. Det lader sig i praksis ikke gøre med en længere tekst, men det er muligt for en rutineret korrekturlæser at detektere afskrivningsfejl i hele sætninger eller afsnit ad gangen.

De fejl man opdager ved korrekturlæsningen kan være afskrivningsfejl, men de kan også skyldes tekstens forfatter eller trykkeriet – i tilfælde af trykte tekster. Afskriverens fejl rettes med det samme, de øvrige registreres i noter hvis de vurderes at være af tilstrækkelig interesse.

Et OCR-program kan gøre det som afskriveren ikke orker, nemlig lynhurtigt at registrere hvert tegn i forlægget. Men programmet kan lave fejl som menneskelæseren snildt undgår. Medens øjet ikke lader sig standse af et bogstav der mangler tryksværte, fordi hjernen automatisk udfylder det manglende, så vil OCR-programmet kunne lave fejl her. Den optisk-elektroniske genkendelsesproces har sine begrænsninger. Selv ved brug af de bedste OCR-programmer kan sådanne fejl ikke undgås. Problemet er størst ved ældre tryk, hvor satsen er lavet i hånden og fremtræder mere uregelmæssig end moderne tryk. OCR-fejl kan skyldes uregelmæssigheder i papiret i forlægget (folder, flueklatter) eller i tryksatsen (ujævn tryksværte). Typiske fejl er: "rn" læst som "m", forveksling af stort "I" med lille "l".

Et helt bind af en roman af Pontoppidan, foreliggende som billedfil i pdf-format, kan OCR-skannes på få minutter og levere resultatet fuldt færdigt i et tekstbehandlingsprogram.

Vi har gjort forsøg med at kombinere det bedste fra henholdsvis menneske og maskine. Den går ud på at sammenligne vore tekster på netstedet med KBs (Det kongelige biblioteks) bogskanninger der er tilgængelige på REX i "open access" som pdf-filer. Vi er begyndt med Pontoppidans bøger. Ved hjælp af en elektronisk dokumentsammenligning kan man hurtigt og nemt finde forskelle mellem de to tekster. Det er derefter kun tilbage at vurdere om forskellene skyldes mangelfuld korrekturlæsning af vore tekster, eller om de er trivielle.

Resultatet er lovende. Vore netstedstekster viser sig at indeholde mange små og store fejl, som afskrivere og korrekturlæsere er smuttet glat hen over.

Målet er at gennemgå alle Pontoppidan bøger på denne måde, så hver tekst på netstedet fremstår som en korrekte gengivelse af forlæggene, hvor fejl og uregelmæssigheder er markeret i et noteapparat.

Okt. 2019. Ældre udg. (2006)

[1] komma: Hvis man synes det er en væmmelig regel, skulle man læse denne muntre kronik om spørgsmålet. tilbage