Om opbygningen af dette netsted

Dette netsted – www.henrikpontoppidan.dk – henvender sig til læsere og studerende, forskere og undervisere med interesse for Pontoppidans forfatterskab og dets litterære, sproglige og historiske sammenhæng. Der er her åbnet for et kildenet hvor man hjælpes på vej af et system af links mellem de sekundære og de primære tekster. Til kildematerialet knytter sig hjælpemidler som f.eks. et leksikon med biografier, ordforklaringer og sagregister. Hertil kommer adgang til at debattere og stille spørgsmål. Alle tekster er under fortsat revision, og redaktionen er taknemlig for at blive gjort opmærksom på fejl og mangler. Se specielt om ophavsret.

Netstedet er desuden organ for Pontoppidan Selskabet. Oplysninger om selskabet samt nyhedsbreve om dets mødeaktiviteter publiceres her.

Navnene på netstedets webmaster og redaktionelle stab står angivet i sidefoden.

Kildematerialet

Fra menuen i åbningssidens højre side er der adgang til kildematerialets to store grupper, primær og sekundær litteratur:

Pontoppidans værk: bøger, artikler, digte, dramatik, breve m.m. Netstedets bestand er gennem årene vokset til at omfatte det allermeste af Pontoppidans samlede skrifter. Bøgerne er tilgængelige i førsteudgaven og ofte også i omarbejdede versioner. Findes der publicerede udkast, er de også medtaget. Værkerne er i et vist omfang forsynet med noter. – Brevsamlingen omfatter stort set alt hvad der er bevaret fra Pontoppidans hånd.

Litteraturen om Pontoppidan: Sekundærlitteraturen der omfatter bøger, artikler, anmeldelser, breve m.m., er stor og stadigt voksende. De bidrag der af redaktionen skønnes mest relevante, er optaget på netstedet – efter aftale med forfatter og forlag. Oversigten over sekundærartikler er inddelt i nyskrevne til netstedet og tidligere publicerede artikler. Universitetsspecialer findes i et særligt afsnit.

Breve kan man komme til direkte fra åbningssiden. Links til brevene er ordnet i breve fra og breve til Pontoppidan. Hertil kommer et begrænset antal breve om Pontoppidan eller af relevans for studiet af ham. Når der foreligger brevvekslinger mellem to, er det muligt at blade frem og tilbage i brevene.

Går man efter en bestemt titel eller en bestemt person, kan det være en fordel at søge på ordet i feltet "Google søgning" på åbningsssiden.

Pontoppidans trykte forfatterskab er registreret i Esther og Thorkild Skjerbæks bibliografi (2006). Heri findes også lister over anmeldelser af hans bøger i aviser og tidsskrifter. Den omfattende samling af fotokopier af breve i Skjerbæks arkiv har været benyttet til indskrivning af hovedparten af brevene på netstedet. Desuden har vi transskriberet breve fra Det kongelige biblioteks og Rigsarkivets samlinger.

Præsentation af tekst på netstedet

Præsentationen på netstedet af en trykt eller håndskrevet tekst skal helst meddele læseren en præcis gengivelse forfatterens retskrivning, tegnsætning og afsnitsinddeling. Imidlertid sætter det elektroniske medie grænser for hvor tæt man kan komme på originalens typografi. Da en tekst skal kunne læses i et hvilket som helst computerprogram (en browser) må den indskrives ved hjælp af et internationalt anerkendt HTML-kodningssystem der gengiver teksten i en standardiseret form. Således vises tekstafsnit (paragraffer) der afsluttes med ny linie, som blokke med en linies luft imellem og ingen indrykning af første linie. Desuden: Et netdokument har ingen sideopdeling, men vi har – for at lette orienteringen – som hovedregel indsat originalens sidetal i selve teksten. Sidetal ser således ud: 123.

Et dokument vises på computerskærmen i et standardformat der indeholder to ulige brede spalter: 1) Et stort felt til selve teksten med overskrift og forfatternavnet samt plads til fodnotetekster i sidens bund. 2) Et smallere felt, kaldet venstrespalten, hvor der kan indskrives generelle kommentarer til teksten. 3) For oven og for neden findes identiske linier der viser "brødkrummestien", d.v.s. en række klikbare links fra åbningssiden til den aktuelle side. Her kan man se hvor man befinder sig i netstedets struktur, og man kan klikke sig tilbage til udgangspunktet. 4) Endelig er der allernederst et felt med en kolofon, der også viser hvornår siden sidst er opdateret.

Fordelen ved netpublikation er at det er muligt at søge elektronisk i teksten. Hertil kommer muligheden for at tilføje henvisninger (links) til andre dokumenter på eller uden for netstedet (interne og eksterne links).

Validering

Et kvalitetsmærke: validXHTML (1K) i sidefoden på et dokument viser at dokumentets kode er valid, d.v.s. at den overholder internet-standard-organisationen W3Cs normer. En vilkårlig side kan valideres ved at kopiere dens web-adresse til det tomme felt på denne side og dernæst klikke på check. Svaret skulle helst være passed.

Netstedets regelsæt

Dette netsted benytter en række typografiske regler der følges overalt her på netstedet.

Skrifttype (brødtekst bruger Verdana) og baggrundsfarver er valgt således at der gives optimale betingelser for læsning på en computerskærm.

• Der bruges løs højremargin (venstrestillet tekst) i brødteksten og orddelinger fjernes. Dette er uomgængeligt da man skal kunne indsnævre eller udvide skærmvinduet efter behov uden at ændre skriftstørrelsen.

Sidetal skrives med en speciel kode der anbringes før sideteksten. Hvis der skiftes til ny side midt i en orddeling, fjerner vi delingen, og det udelte ord anbringes før sidetallet. Dette muliggør søgning på det pågældende ord. (Men hvis man søger på flere ord i sammenhæng og der skulle optræde en sidetalskode mellem ordene, umuliggøres søgningen naturligvis.)

Fodnoter markeres i teksten med et tal i hævet skrift som samtidig fungerer som link til noteteksten nederst i dokumentet. Efter noteteksten er der link ("tilbage") til hovedteksten.

Tegn:
Tankestreg: mellemlang streg: – (kode: –)
Anførselstegn: skrivemaskineform: dobbelt: "abc"; enkelt 'abc' (fra tastatur)
Udeladelsestegn, tøveprikker: ... (kode: …)

Fremhævning:
Understregning gengives ved kursivering, idet understregning er reserveret links.
Spatiering (spærret skrift) gengives i reglen ved kursivering, men bibeholdes i Pontoppidans værker.

Titler:
Bøger: kursivering.
Artikler: anførselstegn.

I nyskrevne tekster følges gældende retskrivningsregler. Der bruges ikke komma foran ledsætninger (startkomma), med mindre der er tale om et indskud.1

Transskription af tekster

1. Trykte kilder (bøger, artikler i tidsskrifter) overføres ved hjælp af OCR-skanning (OCR står for Optical Character Recognition). Avistryk der ikke ret godt lader sig OCR-skanne, må dog indskrives manuelt.
2. Håndskrevne kilder (f.eks. breve) afskrives på "gammeldags" vis. Tydning af skribenters personlige håndskrifter kan undertiden volde besvær, men hidtil har ingen af disse problemer vist sig at være uløselige. Til tydning af tyske breve har vi fået hjælp af en sprogkyndig. Mange brevtekster på netstedet er forsynet med faksimiler således at læseren har mulighed for at kontrollere transskriptionen.

Korrekturlæsning af tekster på netstedet

Afskrifter af håndskrevne dokumenter – breve og andre korte tekster – gennemgås af afskriveren selv straks efter at de er overført til netstedet. Som en garanti for afskriftens rigtighed gennemlæses teksten af et menneske med friske øjne og uhildet hjerne.

Trykte tekster skannes med et OCR-program2 som leverer den digitaliserede tekst i et tekstbehandlingsprogram3.

I dette program renses teksten. Overflødige tegn fjernes; andre tegn (anførselstegn, apostroffer, tankestreger og tøveprikker) erstattes med netstedets ovenfor nævnte standardtegn ved hjælp af Find-and-Replace. Derefter kopieres teksten til et kodningsprogram4, hvor man indsætter de koder der kræves for at vise teksten korrekt på netstedet. Herfra overføres (uploades) teksten til en webserver på Syddansk Universitet.

Det er nu korrekturlæsningens opgave at bringe produktet, altså teksten på netstedet, i overensstemmelse med den bogtrykte grundtekst. Der vil uvægerligt optræde både menneskelige og maskinelle fejl i produktet. Til de menneskelige fejl hører ikke blot dem sætteren på bogtrykkeriet i sin tid har begået i uopmærksomhed (trykfejl), men også hans – bevidste eller ubevidste – sproglige rettelser, som kan være fjernelse eller tilføjelse af småord i forfatterens manuskript. De første fejl har en menneskelig korrekturlæser mulighed for at opdage, de sidste vil oftest gå ubemærket hen hvis sætteren da ikke ligefrem har indført grammatiske fejl.

De maskinelle fejl opstår under OCR-processen. Den optisk-elektroniske genkendelsesproces har sine begrænsninger. Problemet er størst ved ældre tryk, hvor satsen er lavet i hånden og fremtræder mere uregelmæssig end moderne tryk. OCR-fejl kan skyldes uregelmæssigheder i papiret i forlægget (folder, flueklatter) eller i tryksatsen (ujævn tryksværte, beskadigede typer). Hyppige fejl er: rn læst som m, forveksling af stort I med lille l eller 1-tal.

Mange af disse fejl, både menneskelige og maskinelle, kan afsløres ved en opmærksom gennemlæsning af teksten. Endnu flere fejl kan findes ved at læse teksten sideløbende med forlægget med en finger hvert sted. Men dette arbejde er umådelig tidsrøvende og sløvende og når man er færdig, føler man sig aldrig sikker på at alle fejl er fundet.

Elektronisk sammenligning

Anderledes let ville det være om man kunne sammenligne de to tekster elektronisk. Funktionen findes i Word under fanebladet Review (da. Gennemse), hvor man vælger Compare (da. Sammenlign). De to dokumenters filnavne indsættes, og på et øjeblik fremkommer et nyt dokument hvor alle forskelle er fremhævet: sletninger og tilføjelser er markeret med forskellige, forvalgte farver. Man kan nu hoppe fra forskel til forskel, koncentrere sig om dem, og ved hjælp af forlægget vurdere om en given uoverensstemmelse skyldes OCR-fejl, sætterfejl eller noget tredie. Man springer således let og elegant over de fejlfri passager som er så sløvende når man korrekturlæser visuelt.

Vi har anvendt den elektroniske sammenligning på to Pontoppidan-udgaver, nemlig Fortællinger (1899) og Noveller og Skitser (1922 og 1930) på de steder hvor indholdet overlapper. De to samlinger er valgt fordi den sene udgave ikke er omarbejdet af Pontoppidan. Vi har OCR-skannet pdf-filerne af de to nævnte udgaver der er tilgængelige på Det kongelige biblioteks hjemmeside, og lagt teksterne på henrikpontoppidan.dk, hvorfra de kan kopieres over i Word og sammenlignes. Forskellene serveres på en sølvbakke og fejlene kan derefter rettes og/eller annoteres en efter en.

Teksterne til Pontoppidans tre store romaner har vi haft liggende på netstedet en halv snes år. Dem har vi sammenlignet med vore egne OCR-skanninger af Det kongelige biblioteks pdf-kopier, hvilket har resulteret i lister over hidtil upåagtede fejl.

Metoden forudsætter naturligvis at der ikke er samme fejl i de to tekster der sammenlignes. Sandsynligheden herfor må dog antages at være meget lille.

Målet er at gennemgå alle Pontoppidans bøger på denne måde, således at hver tekst på netstedet foreligger som en korrekte gengivelse af sit forlæg. Hvilket er en forudsætning for at kunne undersøge Pontoppidans eventuelle ændringer af teksterne.

Revideret dec. 2019/HLN. Ældre udg. (2006)

[1] komma: Hvis man synes det er en væmmelig regel, skulle man læse denne muntre kronik om spørgsmålet. tilbage
[2] vi bruger ABBYY FineReader 15 (2019). tilbage
[3] vi bruger Microsoft Word Home and Student Edition (2016). tilbage
[4] vi bruger nyeste version af Notepad++ (2019). tilbage