Thomas a Kempis-citater hos Pontoppidan

Thomas a Kempis var en nederlandsk munk og mystiker. Han levede fra 1380 til 1471. Han tillægges forfatterskabet til Kristi Efterfølgelse, der er en meget berømt andagtsbog. Hans fulde navn var Thomas Hemerken. Han levede en stor del af sit liv i et kloster på Agnetebjerget ved Zwolle.

Jeg ejer 2 eksemplarer af hans værk. Fra 1926 en oversættelse af Sv. A. Becker med forord af Olfert Ricard. Denne udgave indeholder ikke hele teksten. Mit andet eksemplar er også fra 1926. Her er hele teksten med, men til gengæld mangler titelbladet. Den omtales som 2. udgave og har fortale af Fr. Ronge. Der er optrykt forord fra første udgaven. Heraf fremgår, at førsteudgaven er fra februar 1880. Forordet er underskrevet Oversætteren. Det er fra denne udgave de senere anførte citater stammer.

Niels Jeppesen (1882-1962) skriver i sin bog fra 1951: Samtaler med Henrik Pontoppidan, side 22f:

Men med inderligere Begejstring tog han ved en anden Lejlighed en lille fransk Bog frem, han engang havde faaet af en Munk i Italien, en Bog, der havde betydet saa meget for mange, ogsaa for en af hans nærmeste, som han havde laant Bogen. Det var Thomas a Kempis: Om Kristi Efterfølgelse. Og jeg kom til at tænke paa Særlingen, den gamle Vejassistent Per Sidenius, der til sidst sad og grublede efter Livets Mening i disse Mystikeres fromme Skrifter ovre paa Jyllands barske Vestkyst.

I 1960 udgav Niels Jeppesen Dunhamre. På side 23 skriver han om Pontoppidan:

Nej, så foretrak han Hans Povlsen Resens gamle, strenge ortodoksi og den lidenskabelige inderlighed, Thomas a Kempis ejede.

På side 50 begynder et afsnit med overskriften: OM KRISTI EFTERFØLGELSE.

Det var navnet på en af middelalderens bedste opbyggelsesbøger. Henrik Pontoppidan viste mig engang den latinske udgave – de imitatione Christi – som han havde fået af en munk i Italien. Vi trænger vist til at fordybe os i den i vore dage. Den er oversat til dansk.

Nu er bogen altså ændret fra fransk til latin.

Knut Ahnlund skriver i Henrik Pontoppidan fra 1956 side 56:

Han citerar några ord av Thomas a Kempis som för Peter Andreas Sidenius sedermera blir av avgörande betydelse, om plågan för den sant gudfruktige att vara underkastad naturens nödvändigheter, allt detta som gör honom till en köttets tjänare. (8, s. 127.) Pontoppidan konstaterar att den kristna läran inte innehåller något löfte om et lycksalighetsrike på jorden.

Den 13. juni, 1956 anmelder Niels Jeppesen Ahnlunds disputats i Jyllands-Postens kronik. Her kommer Niels Jeppesen igen ind på Thomas a Kempis:

Arv og Skæbne hedder et af Bogens Afsnit, og her gør Knut Ahnlund flittigt Brug af Professor Lindhardts fortrinlige Bøger om Dines og Morten Pontoppidan. Fra Kirkefaderen Augustin har han laant "trahimur" (vi føres), som Valgsprog. Selv bestemmer vi kun saa lidt, og det, der var os Lede og Lidelse, kan være til vort sande Gavn. Derfor blev Thomas a Kempis lille Bog om Kristi Efterfølgelse hans Læsning.

Carl Roos har skrevet en artikel i Jyske Tidende den 20.1.1952 med titlen: "En gammel Bog, der er god som ny". Denne artikel er optrykt i Knut Ahnlund (red.): Omkring Lykke-Per fra 1971 side 247-252.

Pontoppidan citerer Thomas a Kempis i Lykke-Per og i en artikel i Tilskueren august 1893 med titlen: "En falsk Etikette". Undertitel: "En Randbemærkning". Jeg har fundet de fleste citater i min tidligere nævnte udgave af Thomas a Kempis bog. De sidestilles nu med Pontoppidans citater. Lykke-Per citeres efter førsteudgaven: Lykke-Per. Hans sidste Kamp, 1904. "En falsk Etikette" citeres efter Erik H. Madsen: Meninger & holdninger. Af Urbanus' dagbog, 1994.

Lykke-Per VIII 1904 Thomas a Kempis
"Bespis mig, o Herre, med Taarebrød og giv mig bredfuldt Maal af Taarer at drikke. Dig overgiver jeg mig og alt, hvad mit er, til Tugt og Beskæmmelse. Din Revselse tynge paa mig, og din Svøbe belære mig. Thi det er Naade for din Ven, at han af Kærlighed til dig skal lide og plages. Jeg takker dig, at du ikke har skaanet mine Synder, men tugtet mig med haarde Slag." (s.126) "Bespis mig, o Herre, med Taarebrød, og giv mig bredfuldt Maal af Taarer at drikke."(Ps.79,6) (I,21,6, side 43)
Dig overgiver jeg mig og alt, hvad mit er, til Tugt og Forbedring; (III,50,6, side 215)
"Din Revselse tynger paa mig, og din Svøbe skal belære mig." (Ps. 17,36) (III,50,5, side 214)
Thi det er en Naade for din Ven, at han af Kærlighed til dig skal lide og plages (III,50,4, side 214)
Jeg takker dig, at du ikke har ladet mine Synder ustraffet, men tugtet mig med haarde Slag, (III,50,5, side 214)
"Sandelig, det er en Elendighed at leve paa Jorden. At spise, drikke, vaage, sove, hvile, arbejde og at være de øvrige Naturens Fornødenheder underkastet er sandelig en stor Elendighed og Plage for det gudfrygtige Menneske. O, gid der ikke var andet at gøre end at lovprise Herren vor Gud; da vilde du være langt lykkeligere end nu, hvor enhver af dine Fornødenheder gør dig til Kødets Tjener. (s.127) Sandelig, det er en Elendighed at leve paa Jorden. (…) Thi at spise, drikke, vaage, sove, hvile, arbejde og at være de øvrige Naturens Fornødenheder underkastet er sandelig en stor Elendighed og Plage for det gudfrygtige Menneske, som gærne vil være løst og befriet fra al Synd. (I,22,2, side 44)
O gid der ikke var andet at gøre end at lovprise Herren, vor Gud (.) da vilde du være langt lykkeligere end nu, hvor enhver af dine Fornødenheder gør dig til Kødets Tjener. (I,25,9, side 60)
   
En falsk Etikette, 1893 Thomas a Kempis
Agt dig som Udlænding og som Pilgrim paa Jorden. Luk dit Øje og Øre for al jordisk Væsen og bed uafladelig. Søg ikke Hvile i dette Liv. Søg ikke Fred hos Menneskene, men i Gud alene. Bed ydmygelig til Herren, at han skænker dig Sønderknuselsens Aand, og sig med Profeten: Bespis mig, o Herre, med Taarebrød og giv mig bredfuldt Maal af Taarer at drikke. - Af Kærlighed til Gud maa du med Glæde finde dig i Smerter og Forfølgelser, i Ydmygelser, Forhaanelser og Forsmædelser. Saadant gavner Dyden og bereder dig den himmelske Krone. Te dig altid som Pilgrim og Gæst paa Jorden. (I,23,9, side 51)

da agt dig som Udlænding og som Pilgrim paa Jorden. (I,17,1, side 28)

Bed derfor ydmygelig til Herren, at han skænker dig Sønderknuselsens Aand, og sig med Profeten: "Bespis mig, o Herre, med Taarebrød, og giv mig bredfuldt Maal af Taarer at drikke." (Ps. 79,6) (I,21,6, side 43)

Af Kærlighed til Gud maa du med Glæde finde dig i alt, nemlig i Arbejde og Smerter, i Fristelser, Forfølgelser, Ængstelser, Trængsler, Sygdomme, Fornærmelser, Bagvaskelser, Bebrejdelser, Ydmygelser, Forhaanelser, Irettesættelser og Forsmædelser. Disse Ting gavner Dyden, de prøver Kristi Discipel, de bereder den himmelske Krone. (III,35,2, side 178)
den, som søger andet i Verden end Gud og sin Sjæls Frelse, vil ikke finde andet end Plage og Møje". Den, som søger noget andet end Gud alene og sin Sjæls Frelse, han vil ikke finde andet end Plage og Møje. (I,17,2, side 29)

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg har fundet alle Pontoppidans citater undtagen Luk dit Øje og Øre for al jordisk Væsen og bed uafladelig. Søg ikke Hvile i dette Liv. Søg ikke Fred hos Menneskene, men i Gud alene.

Jeg leder videre, men Kristi Efterfølgelse er en bog på godt 300 sider, og det er ikke munter læsning.

Amalie Skram

Og så til noget helt andet, men måske ikke alligevel. Det drejer sig om Amalie Skram (1846-1905). I almindelighed forbindes hun med familien Pontoppidan - ikke med Henrik men med broderen Knud (1853-1916). I 1894 fik Amalie Skram et nervøst sammenbrud. Hun blev indlagt på Københavns Kommunehospitals sjette afdeling under professor Knud Pontoppidan. Man kan roligt sige, at forholdet mellem disse ikke var præget af harmoni. Efter hospitalsopholdet udgav Amalie Skram i 1895 to bøger, Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen. Den første er et angreb på Knud Pontoppidan. Den anden er en kritik af den psykiatriske behandling.

Dette opgør har givet anledning til meget. Kirsten Thorup har dramatiseret romanerne under titlen Else Kant. Det blev udsendt i tv-teateret i 1978. Opgøret har også givet stof til en opera af John Frandsen, Amalie, med libretto af Niels Pihl og John Frandsen. Det kunne være fristende at gå nærmere ind på forholdet mellem Knud Pontoppidan og Amalie Skram og forsøge at finde frem til sagens kerne, men det har nu ikke så meget med Thomas a Kempis at gøre. I stedet vil jeg anføre det eneste brev fra Henrik Pontoppidan til Amalie Skram, der findes i Bay og Bredsdorffs: Henrik Pontoppidans breve, 1997. Brevet findes bind I side 98f. :

Brevadresse: Pileallé 7
Frederiksberg I
4/4 89

Kjæreste Frue!

De har gjort mig ganske flov!

Jeg vil så gjærne bevidne min oprigtige Anerkendelse af Deres ualmindelige Talent og enestående Energi. Men hvad tror De dog, at mit Navn kan nytte Dem? Det betyder kun såre lidt her i Landet, endsige i Norge!

Men nok derom - vidste jeg blot, hvordan en sådan Skrivelse skulde opsættes, sendte jeg Dem den med det samme, siden De ønsker det. For i Brevform - således som vedlagte går den vel ikke. Ellers står den til Tjeneste. Men skal den have en mere højtidelig Kancellistil, bliver jeg nødt til at bede Dem give mig et lille Vink, som jeg kan rette mig efter.

Gid De kunne få det Stipendium. De har ærlig fortjent det, og det vilde sikkert opmuntre Dem. Og Opmuntring trænger vi dog alle sammen til i Ny og Næ, - ikke den af vore nærmeste, men netop af dem, hvis Anerkendelse vi har tiltvunget os.

Med de venligste Hilsner

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

Bilag

Frederiksberg
Den 4d April 1889.

Fru Amalie Skram!

Det er mig kjært, at De giver mig Lejlighed til at udtale for Dem, med hvor megen Glæde jeg har læst Deres Arbejder, især Deres fortræffelige Skildringer af det norske Almueliv. De vidner, synes mig, alle om en mærkelig skarp Iagttagelsesevne, en rig og dyb Erfaring og et ualmindeligt Herredømme over den kunstneriske Fremstilling.

Blandt Deres Fædrelands mange betydelige Skribenter indtager De, mener jeg, allerede nu en fremskudt Plads; og Deres Talent er så ungt og frodigt, Deres Energi så beundringsværdig, at man, får De blot Lov at arbejde under gunstige Vilkår, sikkert tør spå Deres digteriske Virksomhed en smuk og rig Fremtid.

Skulde De, som De mener, kunne have nogen Nytte af at vedlægge en Ansøgning denne min Udtalelse, skulde det meget glæde

Deres forbundne
Henrik Pontoppidan

Året før dette brev, nemlig i 1888, udgav Amalie Skram en bog Lucie. Pontoppidan anmeldte den i Politiken den 11. november, 1888. I anmeldelsen skriver Pontoppidan bl.a.:

Det danske Øre har gennem Aaringer saaledes vænnet sig til at tage sin væsentlige poetiske Næring gennem det norske Digtersprog, at kun, hvad der tilflyder det i dettes tone, synes det ret Poesi. (…) Den norske Digterjargong er bleven de nordiske Guders sande Tungemaal, og som en fattig Per Eriksen frister vort eget gamle, kongelige Sprog en kummerlig Landflygtighed, udvist af Parnassets Enemærker.

Citaterne er fra Øystein Rottem: Vårt København. Norske Forfattere i Kongens By. Forlaget Press, Oslo, 2000. Side 111. Mit eksemplar af Lucie er udgivet af Dansklærerforeningen/Skov i 1984 med efterskrift af Eira Storstein. På side 170 i denne bog findes et citat fra Thomas a Kempis:

Lucie Thomas a Kempis
"Allerede at være underkastet Nødvendigheden af at spise og drikke, vaage og sove, legemligen Hvile og Arbejde og de øvrige Naturens Fornødenheder er i Sandhed en stor Byrde og en Lidelse for den gudeligsindede, der gjerne vilde være fuldkommen og fri for al Synd." (side 170) Thi at spise, drikke, vaage, sove, hvile, arbejde og at være de øvrige Naturens Fornødenheder underkastet er sandelig en stor Elendighed og Plage for det gudfrygtige Menneske, som gærne vil være løst og befriet for al Synd. (I,22,2, side 44)

Jeg tør ikke påstå, at Henrik Pontoppidan har sin interesse for Thomas a Kempis fra Amalie Skram, men jeg har da en mistanke. Det er da tankevækkende, at Henrik Pontoppidan bl.a. har anvendt netop det citat fra Thomas a Kempis, som vi finder i Lucie.

Einar Nielsen

februar 2002.