Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Hillerød. 23. december 1906
landlig Jul – Pennen afløses af Gaflen
Hillerød.
23de Decb. 1906.
Kære Henri Nathansen!
Jeg sidder mellem halvpakkede Kufferter og skal om få Timer sammen med Kone og Rollingerne afsted til Sydsjælland, til Lindersvold, hvor vi hvert År tilbringer Julen hos min Kones Svoger, der er Skovrider dernede. Jeg har da kun ringe Tid, må dog have et Par Linjer afsted for at sige Dem Tak for Deres Brev1. Nu, da jeg hører, at De har været dårlig og haft Ærgrelser, gør det mig dobbelt ondt, at jeg ikke traf Dem forleden. Men De var altsaa til Teaterprøve, og Teatret er sikkert et Sted, hvor man udsætter sig for al Slags Djævelskab både på Krop og Sjæl. Jeg skal nu selv til at prøve det og har i den Anledning livsassureret mig.
2 Også Tak for Meddelelsen om, at min store Syndflods-Ark "Hans im Glück" (Lykke-Per) er bleven prajet i tyske Farvande. Jeg har også fra anden Side hørt, at Bogen er bleven vel modtaget dernede. Skade kun, at Oversættelsen er ret skødesløs, og at i hvert Fald Korrekturen er skammeligt slet. Overalt, hvor jeg har slået op i Bogen, har jeg fundet sådanne grimme Trykfejl, der ikke presenterer sig som sådanne og derfor gør store Partier helt meningsløse. F. eks. er Bogens vistnok eneste spatierede Ord "beseelt" bleven til "bestrebt", hvad måske giver en Slags Mening men rigtignok en ganske forkert.
Som De ser – jeg har også mine Ærgrelser!
Men nu skal jeg altså bort for at æde mig gennem en landlig Jul på et Sted, hvor Literatur er et fremmed Ord i enhver Forstand. Pennen afløses af Gaflen, Bøgerne af Tarokkortene, min Spaserestok af en Bøsse. Men dersom jeg ikke dør 3 af Forstoppelse eller bliver skudt på en Klapjagt, får vi altså den Glæde at se Dem selv og Deres Frue her, når "Den gode Borger"2 er bleven beklappet og den Spændingens Tordensky, hvorunder De sikker lever, har afladet sig med en gylden Regn.
Jeg beder Dem om at overrække Deres Hustru medfølgende lille Bog3 med en ærbødig Hilsen. Hvorvidt den lader sig læse, veed jeg ikke. Men den skal også nærmest erstatte et Julekort.
En hjertelig Hilsen til Dem selv med gode Ønsker for Dem og Deres Arbejde.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Else støder til os i Kbhvn i Eftermiddag; jeg skal ikke glemme at bringe hende Deres Hilsen.
