Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Hillerød. 6. november 1906

jeg deler ikke Deres Beundring for den By

Hillerød.
6^te Novb. 1906.

Kære Henri Nathansen!

Først min Tak for venligt Brev forleden¹. Det glædede mig ret, at De har følt det hjemligt hos os; så tør jeg vel håbe på, at De snart vil gøre Besøget om, og at Deres Hustru da vil glæde os med at gøre Dem Følgeskab. Jeg er glad ved igen at se Mennesker; jeg har nu i Åringer levet så muttersalene, enten nu Skylden er min egen eller andres. Kun må De ikke vente mig til København; jeg deler ikke Deres Beundring for den By.

Men nu om noget andet. Min Datter Else skriver os idag til, at hun til sin store Overraskelse og Glæde har modtaget en Indbydelse fra Dem; men hun har åbenbart ikke turdet svare det 2 absolute Ja, der sikkert straks har siddet hende i Struben, før hun havde indhentet Tilladelse herhjemme fra. Den har hun nu; men dette er altså Grunden til, at De ikke har hørt fra hende før. Mange Tak for Deres Venlighed mod Barnet. Bare det nu ikke bliver for stor en Opofrelse for Dem og Deres Frue! Selv er hun åbenbart lidt benouet, og vistnok især, fordi hun er bange for at blive betragtet som ældre, end hun er. Jeg skal da på hendes Vegne minde Dem om, at hun trods sin Størrelse kun er 12½ År. De må derfor endelig ikke behandle hende som voksen.

Forøvrigt siger også jeg "på snarligt Gensyn", og så beder jeg Dem bringe Deres Hustru både min Kones og min egen ærbødige Hilsen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.