Krøniker
Krøniker udkom i slutningen af oktober 1890 i 1500 eksemplarer på P.G. Philipsens Forlag. Den rummede et forord der som hele bogen er sat med fraktur-skrift. Det var dengang ikke så ualmindeligt, men det er den eneste gang Pontoppidan i sine egne bøger brugte denne "gotiske" skrift1. Det skete for at fremhæve disse teksters særlige karakter som det også fremgår af forordet:
Forord. Dette er det første Hæfte af en større Samling Smaafortællinger, Æventyr, Anekdoter – eller hvad man nu vil kalde disse Smaating – hvis Udgivelse vil blive fortsat, ifald det skulde lykkes mig at vinde Læsere. I et Par af de her meddelte er der benyttet Træk fra gamle, danske Folkesagn. For de øvrige har Forfatteren det fulde Ansvar. H.P. |
Indhold af Krøniker, 1. udgave, 1890:
- Menneskenes Børn, s. 9-21
- Sct. Peders List, s. 22-26
– et udkast stod som en "Dagbog" i Kjøbenhavns Børs-Tidende 8.9.1889 - Den stærke Skrædder, s. 27-32
– et udkast stod som en "Dagbog" i Kjøbenhavns Børs-Tidende 1.11.1889. I let bearbejdet form blev den medtaget i Krøniker, 1899. - Havfruens Sang, s. 33-41
– se det oprindelige udkast og en sammenligning af de tre første versioner. Læs Søren Schous foredrag om "Havfruens Sang". - De Vises Sten, s. 42-45
- Præsten og Herremanden, s. 46-52
- Grete Gaasepige, s. 53-59
– en omarbejdelse af novellen "Fra Landet" i Ude og Hjemme 23.12.1889 (signeret Rusticus). Dele af novellen blev genbrugt i andenudgaven af Sandinge Menighed, 1903, s. 75–77. - Digterliv, s. 60-68
– et udkast stod som en "Dagbog" i Kjøbenhavns Børs-Tidende 8.10.1889. - Præstesækken, s. 69-75
- Ungdom, s. 76-84
- Forbandelsen, s. 85-92. En første version "Muldskud" stod i Danmark. Illustreret Kalender for 1889, dec. 1888.
- Svend Morgendug, s. 93-109
– en første version stod som "Morgendug" i Jule-Kalender 1888 fra nov. 1887, genoptrykt i Folkelivsskildringer II fra april 1890.
2. og 3. udgaven af Krøniker indgik i Fortællinger, bd. I, 1899, s. 203-280 med optryk i 1903. Samlingen indholdt her følgende numre:
- Menneskenes Børn
- Ørneflugt
– en let omarbejdet udgave af "Ørneflugt" der stod i Juleroser 1897. Denne var igen en grundig omarbejdelse af "Ørneflugt" der stod i Aarhuus Siftstidende 3.1.1894. - En lille By. En første version stod i Tilskueren i 1889.
- Morgendug2
- Den stærke Skrædder
- Den kloge Mand
- Havfruens Sang
- Digterliv
- Muldskud
- Naar Vildgæssene trækker forbi. Et udkast stod i Politiken 25.12.1897.
- De Vises Sten
4. udgaven i Noveller og Skitser, bd. 1, 1922 og herfra optrykt i 1950 og 2002:
- Menneskenes Børn
– med få, uvæsentlige, strammende strygninger. - Ørneflugt
– med mange små ændringer. - En lille By
- Morgendug
- Den stærke Skrædder
– med mange strammende småforkortelser. Enkelte ordændringer. - Den kloge Mand
– med enkelte større ændringer eller strygninger. - Havfruens Sang
– Adskillige småstrygninger og rettelser. En enkelt omgruppering. Slutningseffekten afdæmpet. - Digterliv
– Beskrivelserne af forlæggerkontoret i 2. og 3. fase strøget. Andre mindre strygninger og rettelser. - Muldskud
- Naar Vildgæssene trækker forbi
- De Vises Sten
– med nogle små og uvæsentlige forandringer.
4. Udgave i Noveller og Skitser, 1922, bd. 1, s. 351-416 var et i princippet uforandret optryk af 2. (el. 3.) udgave.
Sammenstilling i kolonner af udkast og udgaver:
Det kongelige Biblioteks skanninger (links til pdf-filer):
Krøniker 1890
Man må være opmærksom på at en elektronisk søgning på ord i disse pdf-filer foretages i den underliggende, ikke synlige OCR-skanning af bogen. Da en sådan OCR-skanning altid vil være mere eller mindre fejlbehæftet, bliver søgningen upålidelig. Det sikreste er derfor at søge elektronisk i de korrekturlæste tekster der er lagt op her på netstedet.