Nr. 81-102. Digte i aviser, blade, m.v.

81

Ved Soldet den 21de December 1872


81A

Vise i anledning af 25-års jubilæet:
I EN GRULIG HAST
Om hvorlunde en Mand handlede udi 25 Aar
En liden gemytlig Vise, som bedes sungen med
Velvilje og Overbærenhed paa et "fremrykket Stadium"

Deres ærb.
Fløjteper.

Mel. Gamle Folk og Bør'n
De slaa nu til Søren.


Hvad her er paa Fæ're
Hvad her er i Gære
Ja derom jeg synge vil
Men min Sang er ikke
Af de meget kvikke
Den er kun Gemytlighed
:/: Thi her er Liv i Rønden
og der er Vin i Tønden
Og Humeur der er, jeg ved :/:

Thi I ser den "gamle"
Som var med at samle
Dette hersens Rohderi
Som har pillet Svedsker
Som har skuret Disker
Han er blevet Jubilar
:/: Ja han har Grog i Tønden
Han har Liv i Rønnen
Og Humeur han ogsaa har :/:

Vil I vide Undret
Da et kvart Aarhundred
Netop nu forløbet er
Siden han sin Lade
Midt på store Gade
Aabned fik i "Nummer fem"
:/: Der var ej Gryn i Tønnen
Der var ej Liv i Rønnen
Og hans Status den var slem :/:

Men da snart han mærked
At nu hele Værket
Det var uden no'en Profit
Og han mangled "Næring"
Saa hos Madam Bering
Fik han hvad han trængte til
:/: Thi hun ejed Rønnen
Og med Suk og Stønnen
Faar hun ham til hvad hun vil :/:

Hun forstod at snakke
Og han tog til Takke
Og det endte med han fik
Boden først til Leje
Siden saa til Eje
Og som Smørrebrød det gik
:/: Alt, som var i Tønden,
Da han først fin Rønden
Og i Ry kom hans Boutik :/:

Og fra simpel Kræmmer
Som Familien skjæmmer
Blev han snart en Matador
Ikke af de lette
Men en af de rette
Som er agtet fjern og nær
:/: For der var Gryn i Tønden
Ja der var alt i Rønnen
Noet for alle for enhver :/:

Og Ansjoser, Oste
Samt Likør for Hoste
Der man fik som intet Stæd
Opodeldok, Sukker
Ingefær i Krukker
Og Agurker, Kølnervand
:/: Der var Liv i Rønnen
Der var Vin i Tønden
Som var fyldt indtil dens Rand :/:

Med Rosiner, Mandler
Rohde ogsaa handler
Ja han har en fin Boutik
Kandiserte Frugter
Sild som inte "lugter"
Er han kjendt for overalt
:/: Jo der var Sild i Tønden
Der var møjet i Rønden
Baade Klipfisk, Vin og Salt :/:

Men naar der blev slukket
Og Boutikken lukket
Saa forsvandt den unge Mand
Og naar saa han pudset
Og med Haaret studset
Vandret strunk ad Graven*) til
:/: Var der Liv i Manden
Thi der var en "anden
Som med ham nu drev sit Spil :/:

Og saa blev de gifte
Og de kunde stifte
Dem et Hjem som faa
Hvor nu fire Unger
Bruge deres Tunger
For at løfte op et Skraal
:/: Og la'e os da osse
Saa at det kan klodse
Raabe for de tvende Skaal :/:

*) Østregraven.

26.4.1878

Kommentar til 81A


82

Alfer små


83

"Tordnen skralder, og Lynet farer.
Fra Himlen falder der våde Varer.
Og Stormen tuder. – Et Ly må jeg finde –
Dèr lyste Ruder. – Er Nogen derinde?
En Kvinde!"
– – –
"Helt ellevild hun tumled om,
Så vilieløs og ør.
Og da Én bare råbte "Kom",
Hun strax ham Følge gjør."
– – –
"Sit fede Grin just Månen bar,
Den var som skabt til Præst.
Den lyste for det unge Par,
Og hvordan Vielsen så var –
Det véd de To vel bedst."
– – –
"Nu Du lider. Jeg forstår din Smerte,
Når du lægger Hånden under Hjærte.
Barnet elsked Du fra første Stund;
Men det Menneske, du bitrest hader
Er dets Fader …"

1879

Kommentar til 83


84

Hvad jeg græd i unge Dage


85

Rotter


86

KONG SALOMON OG JØRGEN HATTEMAGER

En fattig Kjedelflikker gik
en Aftenstund til en Butik.
Derhjemme i hans usle Vraa
laa Konen syg med sultne Smaa.
Endnu det i hans Øre lød:
"Aa Far! Aa Far! – et Stykke Brød!"

Da stjal han sig en Skive Flæsk.

Han grebet blev i Fængsel kjørt
og for sin strenge Dommer ført.
"Hvad skal man gjøre," lød hans Svar,
"Naar otte sultne Børn man har?
"Alt Døden sad paa Sengestok
"at rense ud min lille Flok."

"Paa Vand og Brød – min kjære Bror!"
Saa lød hans Dom.
Og i et Kor
Aviser bragte næste Dag
et lille "Pluk" om denne Sag.

*

En Anarkist en Fusentast
sig ha’de sat i Ho'edet fast,
at Landets Lykke blomstred bedst,
'fald Landets Styrer fik sin Rest.
I Stilhed hvæssed han sin Kniv
og stak den ind i Mandens Liv.

Han grebet blev, ført bort – og hængt.

"Det var nødvendigt," lød hans Ord
– de sidste, før han heden for.
"Jeg frelser Landet!"

Men i Kor
Aviser bragte næste Dag
et Skrækkens Raab om denne Sag:
"Et Tidens Tegn, hvad her er sket!…
"Hver tror sig kaldet til Profet!…
"Tænk, hvilket Vanvid!… Enkeltmand,
"der spiller Forsyn for sit Land!"

*

En Statsminister ved sin The
var kommet ind paa den Idé,
at Landet, som var stedt i Nød,
kun frelstes, om han Loven brød.

Som tænkt, saa gjort…!

"Hvad var at gjøre?" lød hans Ord
til Folket, som af Sæde fór.
"Jeg frelser Landet!"

Og i Kor
Aviser bragte næste Dag
et Hyldningsraab: Hvor er han stor!
O, Gud ske Lov! for denne Mand,
som skjænket blev vort Fædreland

1886

Kommentar til 86


-->

87

Jul


87A

Jeg bringer her en frisk Buket
af Roser, Liljer – og lidt Tjørn.
Dens Blomstersprog forstår Du let, –
vi er jo alle Adams Børn.

8.12.1894

Se kommentar til nr. 87A


87B

Til Antoinette:

På halv Ration, med splintret Ror
jeg hugged' i en Storm fra Nord
med Reb i alle Klude.
Hav Tak, at du gik med ombord
i synkefærdig Skude!

1897

Se kommentar til nr. 87B


88

Vi ejer Skatte nok


89

Syndebukken. En Skæbnenovelle


89A

5 Marts 1906


90

Til Holger Drachmann.


91

Den 4. Februar


92

Der er kommet Foraarsbud


93

Hjalmar Bergstrøm


94

Ragnarok


95

Med Trold jeg kæmped i Skrift og Tale,
indtil jeg næsten selv fik Horn og Hale.

Før 1917

Kommentar til 95


96

Sølvbruden


97

I en ung Dames Stambog.

Husker du en Landsbyvise
om en Pige, som om Natten,
midt i mørkest Midnatstime,
skulde gennem Troldeskoven,
hvor de onde Aander spøger.
Bag hver Busk, i alle Toppe
pusled fælt de lodne Kroppe
som et Kryb af Djævelskab.
Fanden selv paa Hestefod
lured bag en mosgroet Rod.
Se! – Da løfter hun sin Stemme,
løfter i sin Angst sin klare skyldfri Sangerrøst
og paa Stunden
al Slags Troldskab er forsvunden.

Kære Lise! Naar i Livet
mørke Magter om dig spøger
af hvad Navn, man nævne kan,
Dumhed, Daarskab, frække Venner,
Falskhed med de klamme Hænder
og den fromme Glans i Øjet,
Sladderen med Strikketøjet, –
husk da paa den Midnatsstund,
tænk paa Pigen, gør som hun!
Skræm alt Troldpak med den kække
glade Latter, som jeg kender.

1917?

Kommentar til 97


98

Sønderjylland


99

Memorandum


100

Tilstaaelse


101

Til Vilhelm Andersen paa Tresaarsdagen


102

Dedikation