Vi ejer Skatte nok af Sølv og Guld,
men lever oftest dog paa Laan og Leje. –
Kun hvad vi pløjer op af egen Muld,
beholder vi til evig Arv og Eje.
Variant:
Vi ejer nok af arvet Sølv og Guld,
men lever oftest dog paa Borg og Leje.
Kun hvad vi graved ud af Hjemmets Muld,
beholder vi i evig Arv og Eje.
Dette digt stod første gang trykt i Ernst Bojesens Juleroser fra dec. 1903 hvor det blev bragt i en artikel om "Nulevende nordiske Forfattere malede af samtidige Kunstnere" ledsaget af en reproduktion af en tidlig, siden overmalet variant af Johan Rohdes maleri af Pontoppidan fra 1895ff:
Der findes en variant af digtet af ukendt oprindelse, trykt i Thorvald Laursens artikel "Ved Henrik Pontoppidans Død" i bladet Dansk Ungdom.
Bortset fra et optryk i en anmeldelse af Juleroser i Østsjællands Folkeblad, 9.12.1903, blev digtet i forfatterens levetid anvendt to gange mere, nemlig 1) på en plakat for Den danske Bogs Uge 1.-9. November 1941 hvor den var gengivet i "håndskrift" (dog ikke Pontoppidans), 2) indarbejdet i Alex Garffs og Poul Schierbecks kantate ved Randers Statsskoles 400 års jubilæum 5.9.1942 (Se Bibliografi).
