Nyhedsbrev 57

PROGRAM

Tirsdag d. 15. november kl. 19.30

Rasmus Vangshardt:

Livets febrile hemmeligheder. Dødssympati og selvovervindelse hos Thomas Mann og Henrik Pontoppidan

"Fortællingens store stil i en stakåndet verden." Sådan beskrev Thomas Mann Henrik Pontoppidan. Men hvor vi herhjemme ofte betragter Henrik Pontoppidan som en del af den litterære naturalisme, tilhører Thomas Mann en ganske anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.

Det interessante er, at Thomas Mann slugte tyske oversættelser af Pontoppidan, imens han skrev sit hovedværk,Trolddomsbjerget, der udkom i 1924. Han fandt tilsyneladende alt andet end naturalisme hos Pontoppidan – måske Mann ligefrem fornam en romantisk stemning hos Pontoppidan?

Foredraget beskriver det litterære slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann, særligt gennem Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924). Foredraget vil også præsentere en ny vurdering af den omdiskuterede slutning af De Dødes Rige.

Rasmus Vangshardt (f. 1988) er bs. i filosofi og cand.mag. i litteraturvidenskab; underviser på Syddansk Universitet og er boganmelder ved Kristeligt Dagblad.

Tirsdag 13. december kl. 19.30

Flemming Behrendt:

Fædrenes sønner. Kapitler af en biografi

I anledning af "genoptrykket" 1. december her på netstedet af Dines Pontoppidans bog fra 1841, Reise til Sydamerica, fortælles om Henrik Pontoppidans nærmeste forfædre og forfatterskabets forhold til dem. Er f.eks. Dines Pontoppidan virkelig model for Lykke-Pers far?

Møderne foregår i Møstings Hus, Andebakkestien 5, Frederiksberg (bag rådhuset). Entré for ikke-medlemmer: 50 kr.

______________________________

Nekrolog

Niels Kofoed

Litteraturhistorikeren, dr.phil. Niels Kofoed døde 20. september, 86 år gammel. Han var fra begyndelsen i 2000 og mange år frem medlem af Pontoppidan Selskabet hvor han holdt en række foredrag af betydelig vægt og interesse. Kofoeds forskningsmæssige hovedværk om Pontoppidan er monografien fra 1986, Henrik Pontoppidan med undertitlen "Anarkismen og demokratiets tragedie". Kofoeds opfattelse af anarkismen og dens betydning for Pontoppidan er blevet anfægtet (se Erik M. Christensens foredrag fra 2007) og tjente måske nok så meget til at holde Pontoppidan fri af den brandesianismens omfavnelse der var kommet til udtryk i Elias Bredsdorff bog i 1963 om forholdet mellem Pontoppidan og Georg Brandes. Kofoed holdt på selskabets kollokvium i 2002 et skarpsindigt foredrag om Pontoppidans betydning for Brandes. I den nævnte bog var Kofoed i øvrigt den første til at understrege det nære forhold den unge Pontoppidan havde til Otto Borchsenius. — Men Pontoppidan var kun et hjørne af det store spraglede felt der optog den internationalt orienterede og brugte Kofoed. I selskabet ærer vi hans minde.

F.B.