Nyhedsbrev 1
[Nyhedsbrev fra Pontoppidan Selskabet, lagt på nettet fra 8.8.01, udsendt til medlemmer 25.8.01]
Inge Eriksen får Henrik Pontoppidans Mindelegat
3. september overrækker sekretariatschef Marianne Kruckow i Forfatterforeningen legatet, der er på 10.000 kr., til forfatteren Inge Eriksen. Fra samme dag kan motiveringstalen læses her på www.henrikpontoppidan.dk.
Pontoppidan på Folkeuniversiteterne
cand.mag. Rikke Rottensten holder emnekursus om Henrik Pontoppidan på Folkeuniversitetet i København.
Det sker på 12 onsdage fra 12. september til 5. december kl. 17.15-19. Kurset finder sted i Købmagergade 50, auditorium 52 og koster kr. 485. Om tilmelding se www.ku.dk/folke/index.htm.
I Folkeuniversitetets program skriver Rikke Rottensten om kurset: Henrik Pontoppidan og den store fortælling:
Henrik Pontoppidan er en forfatter, der vejer tungt i den litterære kulturarv. Han fandt nåde for Georg Brandes' strenge blik og blev en af ”Det moderne gennembruds mænd”, han forsvarede den unge Broby Johansens ekspressionistiske digtsamling ”Blod”, så det overbeviste retten og han har fået den ene af Danmarks tre Nobelpriser i litteratur. Romaner som ”Lykke-Per” og ”De dødes rige” og noveller som ”Ørneflugt” og ”Nådsensbrød” er stadig på mange litteraturlister og antologier til undervisningsbrug. Det er de, fordi der er så meget at arbejde med hos Pontoppidan. Han hører ikke til de let-læste, men man belønnes for sin indsats, hvis man begiver sig ind i hans værk. Det er Danmarkshistorie, kirkelig debat, højskolebilleder og kamp for samfundets svageste sat i en skønlitterær ramme af format og udfoldet i tvivlende præster, selvoptagede kunstnere og splittede kvinder. Henrik Pontoppidan er en forfatter fra den tid, hvor den store fortælling stadig levede, og om nogen dansk forfatter mestrede han den. Dette kursus kan både være en genopfriskning af forfatterskabet og en hjælp til at få læst en af vore store klassikere. Udgangspunktet er at læse et udvalg af Pontoppidans romaner og noveller – både de berømte og de mindre kendte - grundigt. Koncentrationen i timer ligger omkring de tre hovedværker ”Lykke-Per”, ”Det forjættede land” og ”De dødes rige”, men mindre kendte noveller og romaner vil også være på programmet, som den lille, meget læseværdige kunstnerroman ”Hans Kvast og Melusine”. Deltagerne bedes låne eller købe ”Lykke-Per”, ”Det forjættede land” og ”De dødes rige”.
r.r.
stud. mag. Morten Lassen holder kursus om Den danske Dannelsesroman, herunder Henrik Pontoppidans Lykke-Per, på Folkeuniversitetet i Roskilde.
Det sker på 8 mandage fra 22. oktober til 10. december kl. 19.30-21.15. Kurset koster kr. 485. Om tilmelding se www.ues.ruc.dk/.
I Folkeuniversitets program skriver Morten Lassen:
Dannelsesromanen opstod i Tyskland i dønningerne af oplysningstiden og den franske revolution og har lige siden haft en kolossal indflydelse på den europæiske litteratur. Genren handler ikke om bordskik og fransk konversation, men stiller spørgsmålet: Hvad vil det sige at være et menneske? Hvor de fleste romaner omhandler heltens erobring af verden, gælder det i dannelsesromanen heltens erobring af sig selv. Følger man genrens udvikling, fra ”Phantasterne” af Hans Egede Schack, over de naturalistiske romaner ”Niels Lyhne” af J.P. Jacobsen og ”Haabløse slægter” af Herman Bang, og videre konflikten mellem modernisering og industrialisering i ”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan og ”Jørgen Stein” af Jacob Paludan, frem til modernismens gennembrud med ”Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg, ender man ikke bare med en idéhistorisk oversigt over subjektets foranderlighed i et moderne tidehverv, man får samtidig sat den danske litteraturs hovedværker i spil med hinanden. Kurset afsluttes med en gennemgang af norske Jan Kjærstads Wergeland-triologi, et af de bedste eksempler på en postmoderne dannelsesroman og på genrens tilsyneladende evige aktualitet. Vi vil gå kronologisk frem og det vil således være fordelagtigt hvis man allerede til den første gang har læst ”Phantasterne”. Man kan med fordel orientere sig om emnet i ”Udviklingsromanen: en genres historie”, red. Thomas Jensen og Carsten Nicolaisen. Odense Universitetsforlag, 1982.
Pontoppidan i Berlingske Tidendes litterære konkurrence
I sommerens litterære quiz optrådte to af Pontoppidans bøger. Den 4. august lagde Jens Andersen for med at skildre hovedpersonen i sit konkurrencebidrags bog nr. 1:
Om bog nr. 1 kan man sige, at dens forfatter har et slægtsnavn, der hørtes første gang ude på landet hen imod 17. århundrede, og snart bredte navnet sig til alle landets præstegårde. Forfatteren er med andre ord dansk, og levede i Danmark i en periode af landets historie, hvor der var vældigt opbrud i menneskers måde at leve og tænke på. Michael Ancher malede engang et dejligt billede af denne på én gang tidsbundne og tidløse digter under et møde på Skagen; et billede, der ikke just afslører de uudgrundelige spørgsmål - hvad er et menneske? Hvem er jeg? - der optog omtalte digter stærkt. Bogen, vi kredser om, er i enhver henseende stor. Vi er oppe i dansk litteraturs superliga. At forfatteren selv er ud af præsteslægt, og voksede op under triste, tyngende forhold i Randers med en hård fader, fremgår af omtalte bogs første del. At naturfagene optog drengen, og kom til at bestemme hans livsbane, kan romanen - for det er, hvad vi her taler om - heller ikke skjule. Det er et værk, der handler om livets mange store valg, og om ens evne og mod til at føre sine lykkedrømme ud i livet, hvilket bestemt ikke er nemt, hvis ens fader i barndommen har kastet en truende skygge ind over én. Her får vi et glimt af romanhovedpersonens alvorlige ophav, der er af den mening, at rigdom og ydre fremgang kun er af det onde. Og skal der overhovedet være noget tilbage at gætte nu, vil jeg også bede om faderens og sønnens efternavn: »Forholdet mellem forældre og børn som overhovedet tonen i hjemmet var gennemført patriarkalsk. Under de tarvelige, ja fattige måltider, som regelmæssig indlededes med en bøn, sad faderen for enden af det lange smalle bord med sine fem sønner ordnede efter alder langs den ene side og de fem døtre i tilsvarende rækkefølge langs den anden, medens den ældste datter, den huslige Signe, i moderens forfald indtog pladsen for den anden bordende. Aldrig faldt det nogen af børnene ind at tale uden at være adspurgt.«
11. august noterede Jens Andersen, at
Bog nr. 1 havde de fleste gættet. Selvfølgelig var det Henrik Pontoppidans »Lykke-Per«, skrevet i årene 1898-1904. Lykke-Pers præstelige efternavn havde de fleste også rigtigt: Sidenius. - Den præmierede læser, Ane Bjørn Larsen i Holbæk, fik det eksemplar af Lykke-Per Jens Andersen havde købt på det "hollandske" bogmarked i Helligåndshuset i København.
I samme avis skriver så Steen Chr. Steensen om hovedpersonen i sin rundes bog nr. 7:
Han lider af en tilsyneladende uhelbredelig sygdom, men en ven kommer forbi, han er læge og finder en kur, der gør hovedpersonen rask. Det er imidlertid først nu, problemerne begynder. Hovedpersonen er ung, begavet og har alle muligheder for en brillant politisk karriere, men som genopstået fra sygesengen kan han ikke finde fodfæste i de levendes land. Romanen består af otte bind, hvoraf det første hedder »Torben og Jytte«. Jytte er den kvinde, Torben forelsker sig i, men som han ikke kan nå. Heller ikke hun har hjemme blandt levende mennesker. Hun venter på den eneste ene, der kunne være Torben, men hun har ikke modet til at prøve. Den samlede roman er dog langt fra kun en kærlighedshistorie. Forfatteren var præstesøn, og religionen spiller en betydelig rolle. Ikke kun i en positiv betydning, sådan som den heller ikke gjorde det i forfatterens eget liv. Handlingen finder sted i årene efter Systemskiftet 1901, og heller ikke samfundsmæssigt er der megen optimisme at hente hos forfatteren. Kampånden fra de sidste årtier af det gamle århundrede var erstattet af magelighed og snæversyn. I slutningen af romanen brænder Torbens slægtsgård Favsingholm, og det giver anledning til følgende beskrivelse - typisk for bogen og dens forfatter. Torben står og ser på: »Den store Plads og alle dens Omgivelser helt op til Hovedbygningens Skorstenspiber og Parkens Trætoppe var næsten soleklart oplyst af Skæret fra det vældige Baal. Men det var hverken Angsten for at se sin Fædrenegård blive lagt i Aske eller Mængdens sløvt ondsindede Holdning, der fik ham til at rette sig op med en feberagtig opblussen af Viljekraften. Der var noget i dette vilde Flammebaal, som virkede befriende paa hans Sind. Han følte sig tusinde Mile borte, og Ildhavet lyste for hans indre Syn som en dæmonisk Bebudelse af den store Verdensbrand, han havde ventet paa, - den Syndflod af Ild, hvori en fordærvet Menneskeslægt skulle nedhvirvles og forgå«.
Pontoppidan i Politikens sommerenquete
Om anmeldernes private læsning svarer professor Billeskov Jansen på spørgsmålet om hvem der er hans yndlingsforfatter:
Henrik Pontoppidan, der som fortolker af højeste rang kan fængsle en læser livet igennem. Som i de tre storværker. 'Det forjættede Land' (I-III, 1891-95), der vil vise, at religion som lidenskab ender i selvmord eller højhedsvanvid. 'Lykke-Per' (I-VIII, 1898-1904). Under udarbejdelse af de sidste bind skrev Pontoppidan i et privatbrev 23.10.1903, at Per Sidenius hører »til de Naturer, der - ligesom visse ædle Musikinstrumenter - skal slaaes helt itu, sønderbrydes Led for Led, før Grundtonen bryder igennem med Klang og Styrke«. (Jeg tilbød brevet til udgaven af Henrik Pontoppidans breve (I-II, 1997), men blev afvist af Carl Erik Bay, fordi jeg kun havde en fotokopi). 'De Dødes Rige' (I-V, 1912-16) handler om en begyndende alderdoms livstræthed, national skepsis - og et håb for de unges frihed. Det var mig med bogen 'Henrik Pontoppidan. Ledetråd for læsere' (1978) en tilfredsstillelse at konstatere, at Pontoppidans bøger var så helstøbte i førsteudgaven, at de senere, tit omarbejdede optryk, er ringere. Initiativet til bogen kom fra en tilhører til mine forelæsninger, Alf Hjorth Moritzen, som bragte bogen i sit Nordisk Bogforlag 1978. Han døde tidligt, og jeg kan ikke finde Hjorth Moritzens eller forlagets bo.
Hvem kan hjælpe Billeskov Jansen at finde frem til arvingerne efter Hjorth Moritzen?
I begyndelsen af september udsender Pontoppidan Selskabet sit program for efterårets møder og arrangementer.