Nyhedsbrev 39

Mødeprogram

Torsdag 27. september, kl. 19.30:

Skrøbeligheden som vilkår

– Gustav Mahler og tidsånden med et sideblik til Pontoppidan.

Komponisten og forfatteren Karl Aage Rasmussen.

 

Torsdag 15. november, kl. 19.30:

Pontoppidan og Jakob Knudsen. Ens – og dog så forskellige!

Margrete Auken kaster Jakob Knudsen-lys over Pontoppidan.

Begge møderne finder sted i Møstings Hus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg. Entré for ikke-medlemmer: 45 kr.


Poetens kogende gryde

Thorkild Borup-Jensen: Henrik Pontoppidan – En kanonforfatter, Dansklærerforeningens Forlag, 2012

Af Christine Boas Dabelsteen og Johan Christian Damsgaard

Henrik Pontoppidan gør nu forfattere som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, H.C. Andersen og Herman Bang selskab i rækken af Dansklærerforeningens korte, lækkert indbundne bøger om de store danske kanonforfattere. Thorkild Borup Jensen citerer Henrik Pontoppidan:

Dér, hvor lidenskaben koger, må poeten sætte sin gryde over

Borup-Jensen lægger hermed Pontoppidan i sin gryde, og koger op med en imponerende biografisk viden om Pontoppidan krydret med farverige maleri-illustrationer til Pontoppidans værker. Bogens erklærede formål er tvedelt: Borup-Jensen kundgør i sin indledning, at "Hensigten med bogen er at præsentere Henrik Pontoppidan og hans forfatterskab, så læserne får viden om emnet og lyst til at beskæftige sig nærmere med det". På Dansklærerforeningens hjemmeside præsenteres Borup-Jensens kanonserie på den anden side som en række bøger, der

"[...] er tilrettelagt, så de i folkeskolens ældste klasser kan læses i uddrag og indgå i samspil med andet materiale i den obligatoriske kanonlæsning. I gymnasiet kan bøgerne anvendes som baggrundsstof og orientering til eleven, fx i forbindelse med projektarbejde.

Henrik Pontoppidan indfrier løftet fra Dansklærerforeningens hjemmeside.. Bogen består nemlig i udpræget grad af netop baggrundsstof. Man kan fornemme at Borup-Jensen har researchet ned i fjerne kringelkroge af forfatterskabet. Bogen gennemgår handlingen i mange af Pontoppidans romaner og noveller og giver dermed på et meget konkret plan et overblik over forfatterskabet. Henrik Pontoppidans oeuvre er omfattende og mange af værkerne findes i adskillige versioner, der er blevet til under forfatterens løbende redaktion. Borup-Jensen leverer gennemgående et fint overblik, men undervejs har der indsneget sig adskillige faktuelle småfejl. For eksempel sættes udgivelsen af Det forjættede Land til 1892-1896 (de korrekte årstal er 1891-1895) ligesom det påstås, at Vadum og Ingrid i Et Kærlighedseventyr (1918) træffer hinanden hos præsten. I romanen møder Vadum aldrig præsten.

Ofte knyttes handlingerne biografisk til Pontoppidans liv, men kun i udvalgte passager indeholder Borup-Jensens bog litterære nærlæsninger. Bogen er derfor særlig interessant hvis man har interesse for at lære om Pontoppidans liv og værk, men måske mindre interessant hvis man har en interesse i de litterære virkemidler. Vi ville (som dansklærere i gymnasiet) elske at kunne lade elever slå op under afsnit som "Pontoppidans brug af billedsprog", "Pontoppidans fortællere", "Pontoppidans præsteskikkelser", "Pontoppidans kvindekarakterer" eller "Komposition og stil hos Pontoppidan", men afsnit af denne type findes desværre ikke i Henrik Pontoppidan. Hvis bogen skulle kunne fungere som håndbog eller grundbog i forbindelse med kanonlæsning i gymnasiets danskundervisning, mangler den konsekvent litterær metodik og kompositorisk systematik.

Henrik Pontoppidan består af fire kapitler, hvis indhold ikke synes at følge nogen overordnet strategi. Først indledes med et kapitel om Pontoppidans evige bearbejdning af egne værker. Kapitlet er interessant for så vidt, at processen er et kendetegn for Pontoppidan, men irrelevant i forhold til det daglige analysearbejde i folkeskolen og gymnasiet. I bogens andet kapitel gennemgår Borup-Jensen en række tematikker i Pontoppidans værker. Dette kapitel indeholder i undervisningsøjemed bogens mest brugbare stof. Borup-Jensen er en erfaren litterær læser (hvilket hans bibliografi i øvrigt vidner om), og kapitlet indeholder sammenligninger af og nærlæsninger i udvalgte værker. Tredje kapitel genfortæller handlingen i de tre store romaner og bringer kompositionelle pointer og personkarakteristikker. Under overskriften "Pontoppidans inspiration" finder man et mangesidigt og interessant udvalg af samtidige og senere forfattere spændende fra Jakob Knudsen over Hans Scherfig til Svend Åge Madsen. Det fremadrettede litterære perspektiv er nok mere interessant i forhold til bogens hensigt om at skabe interesse for litteraturen end det er i forhold til bogens didaktiske sigte.

Borup-Jensen er en garvet fortæller, og man føler sig godt underholdt. De mange originalt valgte billeder ansporer interessen – ikke mindst, når de illustrerer tematiske pointer i forhold til Pontoppidans forfatterskab.

Henrik Pontoppidan er således inden for de områder, bogen vælger at beskæftige sig med, et udmærket oversigtsværk, der dog skæmmes af nogle faktuelle fejl.