Nyhedsbrev 36

Mødeprogram

Onsdag 9. november 2011, kl. 19.30

Pontoppidan og Præsterne

Information skarppenede anmelder, lektor ved Københavns Universitet Erik Skyum-Nielsen holder foredrag om Henrik Pontoppidans forfatterskab ud fra Pontoppidans særlige og problematiske forhold til tro, kirke og præster.

I Henrik Pontoppidans forfatterskab vrimler det med præster, mere eller mindre sympatiske, nogle nærmest groteske, andre ynkværdige, men alle interessante og vigtige for værkerne.

Mødet finder sted i Møstings Hus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg. Entré for ikke-medlemmer: 45 kr.

Torsdag 19. april 2012, kl. 19.30

Pontoppidan og Jakob Knudsen

Margrete Auken kaster Jakob Knudsen-lys over Pontoppidan.

Mødet finder sted i Møstings Hus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg. Entré for ikke-medlemmer: 45 kr.

 


 

Realismer. Bang og Pontoppidan.

Sommermødet i august havde 52 deltagere og gav selskabet 22 nye medlemmer. Næsten alle foredragene kan nu læses her på netstedet; der er link til dem i programmet.

Kålhoveder!

I sin lørdagsklumme i Politikens bogsektion skrev Bettina Heltberg den 17. september om den fraværende diskussion af kulturpolitikken i den overståede valgkamp, og hun sluttede:

Jeg kommer i tanke om den gamle konflikt mellem nobelpristageren Henrik Pontoppidan og staten om hans støtte på finansloven. Det var før armslængdeprincippet.

Pontoppidan var uregerlig og upopulær hos folketingsmedlemmerne, og trods Edvard Brandes' stædige kamp for Pontoppidan blev støtten taget fra ham i et år, 1892. Skønt Pontoppidan var småfattig, var han stædig og skrev blandt andet således til Kultusministeriet:

Jeg handler som Skribent efter den urokkelige Overbevisning, at al Kunst har sine egne Love, og at det er en Forfatters Pligt at efterkomme disse, selv om det skal ske med Fare for at komme i Strid med Tidens herskende Smag og med den deraf afhængige Opfattelse af bestående Lovparagrafer.'1

Det var kulturdebat, og den svandt bort som en flov vind i valget. Men vi er alle sammen kulturmennesker, så vi ses vel igen om fire år.

Olav Hergel: Det meste blegner ved siden af Pontoppidan

Olav Hergel var nomineret til Danmarks Radios Romanprisen 2011, uddelt af lytterne, for sin roman 'Indvandreren' (2010). På DRs "Læseklub" blev han spurgt:

- Hvilken klassiker har du sidst læst?

Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Jeg læste den som teenager, og nu har jeg læst den igen. Det er stadig den bedste danske roman, jeg har læst.

- Hvad er din yndlingsklassiker?

Lykke-Per igen. Hver sætning er en sproglig nydelse. Allerede på første side, hvor Pontoppidan begynder at beskrive pastor Sidenius, står han lyslevende, streng og uforsonlig foran os i den jyske provinsby, og Pontoppidan behøver bare at beskrive en pige som sortøjet på kælkebakken en vinternat for 120 år siden, og vi ser byen, pigen og Lykke-Per, der kælker med hende, selv om han ikke må for sin strenge far.

Bogen er både en dannelsesroman og et mesterligt tidsbillede. Sådan var København omkring år 1900. Sådan var kunstnerne, pengemændene, det rige jødiske hjem, landadelen, kvinderne, erotikken, flirten, festerne, samtalerne, præsterne.

Sådan var det virkelig, og så er bogen elementært spændende, fordi den som de fleste store romaner handler om en hovedperson, der "against all odds" forfølger en umulig drøm. I amerikanske film går drømmen i opfyldelse. For Lykke-Per gør den det ikke, selv om han vel finder en form for ro. For Pontoppidan går drømmen dog i opfyldelse, fordi han hermed skriver dansk litteraturs store danske samtidsroman.

Lykke-Per er måske også årsagen til, at alle, der forsøger at skrive den store samtidsroman, enten fejler eller kun er lige ved og næsten. For de er oppe i mod Pontoppidan, og endnu har der ikke været nogen, som kan måle sig med ham. Efter min opfattelse.

Beretninger

Om Pontoppidan Selskabets årsmøde den 30. maj kan nu læses sekretærens referat med formandens beretning og beretningen fra den fraværende projektansvarlige.

Lyt til Smaa Romaner

Med sin smukke cellostemme har den gamle redaktør af DR-programmet Alfabet, Karsten Farao, for Bechs Forlag – Viatone indtil nu indtalt fire af Pontoppidans Smaa Romaner. Det drejer sig om den meget heldige omarbejdelse af Ung Elskov fra 1906, 1899-tilretningen af Isbjørnen, Nattevagt og Den gamle Adam. Resultatet er meget fint og det første kapitel kan høres på henholdsvis Ung Elskov og Isbjørnen. Indtalingerne kan også købes på plader, enten som CD- eller MP3-lydbøger, og forlaget tilbyder selskabets medlemmer en særpris på 125 kr + evt. forsendelse 25 kr. (skriv til info@bechsforlag.dk).

 
['1] Lovparagraffer: citeret efter Henrik Pontoppidans breve 1, s. 127, 1997. tilbage