Nyhedsbrev 33

10 års jubilæum

I denne måned er det ti år siden Pontoppidan Selskabet blev stiftet. Det fejrer vi med en

Festaften

i Møstings Hus, Andebakkestien 5, Frederiksberg mandag den 25. oktober fra kl. 17.00. Entré for ikke-medlemmer: 50 kr.

Program

Kl. 17.30: Velkomst og historisk rids ved selskabets formand, lektor Johan Rosdahl.

Kl. 18.00: Nikolaj Zeuthen: Pontoppidans Sætning.

Kl. 19.30: "Valhal". Paul Hüttel læser ottende kapitel fra Drengeaar, og et gammelt projekt om skoleforeningens protokol relanceres.

Kl. 20.00: Jonas T. Bengtsson: At skrive socialrealistisk i 2010.

Kl. 21.00: Thomas Jacob Clausen, skuespillerelev ved Statens Teaterskole, læser et afsnit af "Borgmester Hoeck og Hustru", og kritikerne Kamilla Löfström og Lars Bukdahl anmelder bogen som var den skrevet i går.

Derefter introduktion til fremtiden. Sommermødet 2011, Netstedets fremtid og samarbejdet med De Bangske Morgenmænd. Ved selskabets projektansvarlige ,Flemming Behrendt.

Der bliver tid til uformelt samvær mellem indslagene, og hele aftenen kan der købes fadøl fra vores sponsor, Bryggeriet Skands, og sandwich fremstillet af bestyrelsen og dens venner.


Den internationale operasanger Henriette Bonde-Hansen, der i denne måned, i Lille og senere i Paris, synger det store sopranparti i Händels sjældent opførte Orlando, har sammen med violinisten, koncertmester i Danmarks Radios Symfoniorkester Johannes Søe-Hansen givet Pontoppidan netstedet en jubilæumsgave i form af en indspilning af Pontoppidans genforeningsdigt "Det lyder som et eventyr" til Thomas Laubs melodi.

Flemming Behrendt har sat gang i et lille forskningsprojekt: at finde den tabte første version af Johan Rohdes maleri af Pontoppidan på Frederiksborgmuseet. Medlemmerne opfordres til at bidrage med en støtte til budgettet der er på omkring 10.000 kroner til røntgenfotografering og yderligere udforskning af maleriet på Statens Museum for Kunst. Selskabets girokonto (+01)10010780 eller bankkontoen 0297-0010010780 modtager bidrag mærket "forskning".

Vi minder medlemmerne af selskabet om at de kan få deres navn og adresse optaget på den åbne medlemsliste. Henvendelse herom kan ske til Flemming Behrendt