Nyhedsbrev 12

Forårssemestrets program 2004

Onsdag 11. februar, kl. 19,30

Bjarne Toft: Henrik Pontoppidan og det moderne gennembrud – i matematikken.

1871 - dette utrolige år - er også året, hvor dansk matematik fik sit moderne gennembrud. Zeuthen og Petersen blev ansat på henholdsvis Universitetet og Den Polytekniske Læreanstalt. De var forskellige som nat og dag - tidens modsætninger kan personificeres i de to - og dog er de det mest forbilledlige par af kolleger! De skabte aktivitet, kvalitet og internationalisering. Foredraget fortæller bredt om tiden og dens personer, blandt dem stud. polyt. Henrik Pontoppidan.

Mødet finder sted i Pressens Hus, Skindergade 7, i København. Entre for ikke-medlemmer: 35 kr.

Pontoppidan på Folkeuniversitetet

Folkeuniversitetet i København har i dette forår både et emnekursus i litteraturvidenskab og en forelæsningsrække der beskæftiger sig med Henrik Pontoppidan og hans forfatterskab. Emnekurset handler om

"Henrik Pontoppidans små romaner" – 12 mandage fra 2. februar til 3. maj, kl. 14.15-16.

Kursusleder er mag. art. Kim Byvald Markussen der i programmet skriver følgende om sit kursus:

I den danske litteraturs historie fremstår Henrik Pontoppidan som en af de mest markante forfattere i perioden umiddelbart efter det moderne gennembrud i 1870'erne. Denne status har han især opnået på baggrund af sine noveller og de tre store romaner: Det forjættede Land (1891-1895), Lykke Per (1898-1904) og De dødes Rige (1912-1916). Heroverfor står imidlertid en til dels miskendt perlerække af små tidstypiske og særegne romaner, hvor forfatteren på radikal vis lever op til den centrale parole i det moderne gennembrud, som den blev formuleret af Georg Brandes: "at sætte problemer under debat". Fx indskriver Mimoser (1886) sig i forhold til periodens såkaldte sædelighedsfejde, mens Nattevagt (1894) behandler kærlighedstemaet i snæver sammenhæng med kunstens forhold til virkeligheden på baggrund af provisorietidens politiske magtkamp.
Hensigten med kurset er at give deltagerne et indblik i Pontoppidans litterære univers, hans særlige skrivemåde og anvendelsen af den lille roman som genre.
Deltagerne bedes købe eller låne: Henrik Pontoppidan: Smaa Romaner 1885-1890 (Borgen, 1999).

Sted: Nørregade 7, opg. C, auditorium 312. Hold 5063. 12 MANDAGE 14.15-16 (2/3-30/3), kr. 740. Om tilmelding se www.fukoebenhavn.dk/.

Udforskningen af Pontoppidans biografi - 5 tirsdage fra 2. til 30. marts, kl. 14.15-16.

på Folkeuniversitetet i København. Cand. mag. Flemming Behrendt forelæser over Henrik Pontoppidans biografi.

På grundlag af utrykte og samtidige kilder undergraver forelæsningsrækken det billede, som Henrik Pontoppidan med stor effekt for eftertiden leverede i sin selvbiografi. Her fremstiller han sig selv som en tidligt ensom og uafhængig strejfer, klarsynet, selvstændig og beslutsom i sine livsvalg, fuld af skepsis over for lyrik og "renaissance-mennesker", uden læremestre og konkurrenter, maskulin i sin ligevægt.

I stedet sættes en tvivlens og rådløshedens digter, hvis ironi var et værn, mere end den var et våben, en melankolsk eneboer, der ikke kunne få verden nok på afstand. Et menneske, der læste som en gal for at løse sin livsgåde, skrev sig rastløs for at finde sin stil og tog sin omverden af og formede den til sit eget hulspejl af et halvt århundredes danske samfund.

Henrik Pontoppidans såkaldte "Erindringer" er genudgivet af Thorkild Skjerbæk i 1962. Bogen kan købes antikvarisk for 100-150 kr.

De enkelte forelæsninger har følgende overskrifter:

2. marts: Kilderne til den pontoppidanske biografi.
9. marts: Forhistorien og drengeår.
16. marts: Fra polyteknisk student til forfatterspire. Tolstoj i Hornsherred.
23. marts: Kampen for den store roman.
30. marts: Autobiografen Pontoppidan.

Sted: Købmagergade 50, opgang A til venstre, auditorium 116. Hold 1031: 5 TIRSDAGE 14.15-16 (2/3-30/3), kr. 370. Om tilmelding se www.fukoebenhavn.dk/

Tirsdag 13. april, kl. 19,30

Universitetsadjunkt, Ph.D. Jon Helt Haarder: Isbjørnen. Pontoppidans Grønland set gennem postkoloniale briller. Om sit foredrag varsler Haarder:

"Årene skifte af gru for ælde/ Skjaldene give dem ret/Fuglene alle hvert år må fælde/ellers de fløj ej så let". Ak ja, litteraturfaget er ligesom alle andre områder af virkeligheden et felt, hvor tiltrængt fornyelse og rent modeprægede skift ikke er sådan at skille ad. I foredraget vil jeg diskutere den såkaldte postkoloniale kritik ved hjælp af Pontoppidans Isbjørnen. Postkolonial kritik er i vælten især i den angelsaksiske verdens litteraturstudier. Den sætter litteraturen i forbindelse med spørgsmål om kolonimagter og koloniserede lande, slaveri, race, undertrykkelse, identitet med mere. Har disse spørgsmål relevans for den gamle kolonimagt Danmarks litteratur? Hvordan ser Pontoppidans Grønland ud? Hvordan ser vi på det billede i dag?"

Mødet finder sted i Pressens Hus, Skindergade 7, i København. Entre for ikke-medlemmer: 35 kr.

Netstedets redaktør og Pontoppidans biograf Flemming Behrendt (FB) har igen været i Randers bl. a. for at skanne protokollen for den skoleforening, Valhal, som den 15-årige Henrik Pontoppidan stiftede i 1872. Protokollen er ved at blive lagt op her på netstedet for at danne udgangspunkt for

Projekt Valhal

Pontoppidan Selskabet inviterer hermed både medlemmer og ikke-medlemmer, læg og lærd, studerende og almindelige Pontoppidan-læsere til at deltage i udforskningen og fremlæggelse af et enestående dokument i den danske litteratur- og skolehistorie. Et af de spørgsmål der skal forskes i, er om det nu også er den eneste protokol der er bevaret fra denne mødekultur. Findes der ikke i en af de mange skandinaviske byer Valhal lå i korrespondance med, arkivalier der kan måle sig med Valhal-protokollen?

Der er mulighed for at deltage lidt eller meget og inden for det område der interesserer deltageren mest. Delresultaterne vil løbende blive lagt op her på netstedet så alle kan følge arbejdet.

1. protokollen skannes √ og

2. lægges på netstedet.

3. projektdeltagere udskriver teksten og

4. FB læser korrektur.

5. projektdeltagere udarbejder kommentarer om nævnte

personer
litterære tekster
foredragsemner
andet

6. projektdeltagere udarbejder sproglige kommentarer:

ordforklaringer, herunder også des faux amis, i.e. ord der ikke længere betyder det sammen som dengang.
ortografiske og sproghistorisk relevante kommentarer: å, store el. små begyndelsesbogstaver etc.

7. projektdeltagere udforsker andre forekomster af protokoller o.lign. fra skolesamfundene i de øvrige danske, norske og svenske latinskoler.

8. En indledning til udgivelsen skrives der sammenfatter arbejdet med protokollen, protokollens senere historie og dens betydning for forskningen, også udover Pontoppidan-forskningen.

Tilmelding ved henvendelse til Flemming Behrendt.

Faulhorn skal bestiges - igen

Det er ikke muligt at skrive Henrik Pontoppidans biografi uden at have besteget Faulhorn. Det skal ske i ugen 19.-26. juni, og Flemming Behrendt vil gerne have følgeskab af op til ni andre medlemmer af selskabet. De første fire har meldt sig. Rejsen begynder i Freiburg am Breisgau, Pontoppidans yndlingsby i det sydtyske, og fortsætter til Interlaken hvor vi – som han i sin tid – indlogeres på hotel Beau-Site. Herfra går opstigningen over Schynige Platte (2.000 m.) ved indgangen til Lauterbrunnenthal, hvortil der i dag går tog og bjergbane. På toppen af Faulhorn (2.680 m.) ligger i dag et hotel hvor vi overnatter efter strabadserne, før vi næste dag vender tilbage til Interlaken. Af vejrmæssige grunde er det nødvendigt at have et par dage at løbe på. Ventetiden vil blive brugt at læse højt af Pontoppidans værker!– Nærmere oplysning fås hos Flemming Behrendt.

Henrik Pontoppidans egne beskrivelser af Faulhorn-bestigningen følger i de nærmeste uger her på netstedet. Forfatteren H.P. Rohde foretog allerede i 1976 en "rekonstruktion", og hans artikler fra bogen Det lyder som et eventyr fra 1981 kan også snart læses her.

støtter Pontoppidan Selskabet til at deltage med to foredrag i festivalen der finder sted 3.-26. september 2004. Det ene foredrag holdes af universitetslektor Aksel Haaning og kommer til at handle om "Henrik Pontoppidan som symbolist på baggrund af tiårets idédebat". Det andet foredrag holdes af cand. mag. Flemming Behrendt der med billedledsagelse på Hirschsprungs Museum fortæller om "Henrik Pontoppidan og hans forhold til 1890'ernes malere".

Pengene kommer fra Bomærke for Bikubenfonden .