Skyer

Skildringer fra Provisoriernes Dage

Skyer 1906 Skyer 1906

Skyer udkom efter tidens skik i forskellige farver. Det gjaldt også da samlingen i 1906 blev udsendt i en ny udgave (med omslagstegning af Fritz Kraul).

Første udgave (A) udkom på Gyldendals Forlag 13.3.1890 med undertitlen "Skildringer fra Provisoriernes Dage". På det efterfølgende skilleblad: "Fra Tidsrummet 1885-1890". Forlæggeren, Gyldendals Jacob Hegel, havde grebet ind både over for manuskriptets undertitel, der havde anvendt ordet "Statscoup", og over for enkeltheder i novellen "To Venner". Hans brev herom er kun bevaret i koncept. Derimod har vi de to vota Hegel fik Holger Drachmann og Alexander Kielland til at udarbejde som støtte for sin kritik. Vi véd ikke om Hegel forinden havde søgt andre, anderledes indstillede, konsulenter. Pontoppidan gemte de tos udtalelser og svarede den 5. februar Jacob Hegel.

Bogen rummer følgende tekster:

Anden udgave (B1) udkom som en del af Fortællinger I-II, 1899, bind II, med undertitlen "Fortællinger fra Statsomvæltningens Dage 1885-94". Den indkluderer 2. udgaven af Nattevagt, men udelukker "Den første Gendarm", og er forsynet med et særligt forord.

Tredje udgave (C) 1906 er undertitlen ført tilbage til "Fortællinger fra Provisoriernes Dage", Nattevagt er udelukket og "Den første Gendarm" er genindsat, så rækkefølgen er identisk med As.. Selve teksterne er (med få afvigelser der "næppe skyldes HP" (HPF) hentet fra Fortællingers 2det oplag (1903=B2); "Den første Gendarm" er uændret overført fra A.

Samtidens anmeldelser

Det er ikke meget der er skrevet i faglitteraturen om Skyer skønt Georg Brandes holdt den for Pontoppidans bedste ungdomsbog på grund af den klare tendens. I sin bog fra 1917, Henrik Pontoppidan, sammenstiller Vilh. Andersen Skyer med Landsbybilleder og Fra Hytterne som "Pontoppidans egenlige Folkelivsskildringer fra Firserne" (se op. cit. s. 29-41). I hans store Litteraturhistorie findes et sammendrag af gennemgangen om Skyer. I Thorkild Skjerbæks udgave af Skyer i Gyldendals Paperbacks fra 1979 fortæller efterskriften om samlingens tilblivelse og senere skæbne (s. 125-46).