Sensations-Roman af Henrik Pontoppidan

I sin nye Bog, der udkommer paa Lørdag, angriber Digteren stærkt den radikale Regering for dens Holdning under Krigen.

[Foto (HP med avisen i skødet)]

Paa Lørdag udkommer hos Gyldendal den med saa stor Interesse imødesete nye Roman af Forfatteren Henrik Pontoppidan – det første Arbejde fra hans Haand efter de mange Aars Tavshed.

Allerede før Bogen er udkommet, giver den indenfor den snævre Kreds af Forlaget nærstaaende Personer, som har gennemlæst den, Stof til en Del Diskussion, fordi den indeholder en Række overordentlig skarpe Angreb paa danske Politikere. Den har hos de faa, der indtil nu er bekendt med dens Indhold og Tendens, snart vakt den største Begejstring, snart den største Indignation.

Saa vidt vi erfarer, koncentrerer Bogen, hvis Titel er "Mands Himmerige", sig om et Hovedmotiv: Danmarks passive Holdning under Verdenskrigen. Forfatteren retter sin Kritik mod hele det officielle Danmark, men koncentrerer den navnlig om den radikale Regering, som han bebrejder, at den manglede national Ære og Selvtillid i en Situation, hvori der netop var Brug for disse Egenskaber hos de Mænd, der var de styrende her i Landet.

Navnlig tager han Forargelse af den Neutralitets-Proklamation til det danske Folk, som Ministeriet Zahle fik Kongen til at give sin Underskrift paa en Nat lige efter Krigens Udbrud, og som næste Morgen skreg alle Borgere i Møde fra Gadehjørnerne. Han finder den pjaltet og kvindagtig med alle dens Formaninger til Befolkningen om endelig ikke at udæske til nogen Side, men holde Ørene stive og passe sin egen lille Butik!

Pontoppidan opstiller den Formodning, at Danmark i moralsk og folkepsykologisk Henseende havde været betydelig bedre stillet nu, dersom vi var kommet med i Krigen og havde taget vor Del af Verdenssmerten i Stedet for bare at tænke paa at redde vort Skind og drage den størst mulige Fordel af de andre Nationers Kamp. Krig styrker et Folk – den Lære kan man efter Sigende læse ud af "Mands Himmerige".

Men Romanen skal ogsaa indeholde Angreb paa hele den danske Parlamentarisme og derunder navnlig paa Socialdemokraterne mod hvis hjemlige Førere Forfatteren retter nogle meget nærgaaende personlige Angreb.

Bogen skildres iøvrigt af de "indviede" som et i stilistisk Henseende særdeles fremragende Værk.

Der vil jo nok – efter de Stikprøver, vi har givet af dens Indhold – blive en Del Røre om den, naar den paa Lørdag udsendes til Offentligheden.

Clk.