Apropos "Mands Himmerig"

Hr. Magister Poul Læssøe Møller anstiller nu og da i "Aften-Nationaltidende" nogle smaa stueblege Ræsonnementer over Dagens Emner. Skønt Indholdet skifter med Aktualiteten, er det Indtryk, de skænker En, dog som oftest det samme: en Per Nittengryn der selvbehageligt og spidst benytter sin lille golde Kløgt til en "Bessermachen" af andres Betragtninger.

Et Kommamenneske!

Der er alene af den Grund som oftest ikke nogen Anledning til at beskæftige sig med hans Smaarettelser. Imidlertid har han nu fornylig under Mærket P. L. M. beskæftiget sig med Pontoppidans nye Bog "Mands Himmerig" paa en saadan Maade, at det for Pontoppidans Bogs Skyld er nødvendigt at tage til Genmæle. Med Undertegnede gaar han i Rette, fordi jeg har ment, at Pontoppidan har haft Overretssagfører Erik Henrichsen i Tankerne under Fremstillingen af Bogens Hovedperson, den politiske Skribent, den fanatiske Idealist, Magister Thorsen.

Hvorfra ved Hr. Læssøe Møller, at dette ikke er rigtigt?

Det er et ubegrundet Postulat. Om han havde kendt Erik Henrichsens Skrifter, og han ellers havde været i Besiddelse af psykologisk Fantasi, vilde han forstaa, at en Sammenligning de to imellem er nærliggende. Endvidere paastaar han, at "intet er sikrere, end at Pontoppidan personlig holder sig Thorsen (Hovedpersonen) paa meget lang Afstand".

Som eneste Begrundelse herfor fremsætter han følgende Karakteristik af Thorsen: "han er en Grobian, en Fusentast, en saare uforsigtig Skribent, hvis Vovemod ødelægger ham socialt".

At en Forsigtigpeter som Hr. Læssøe Møller, der aldrig har vovet Trøjen for noget som helst, ser saaledes paa Pontoppidans Politiker, vil ikke forundre nogen. Til Gengæld vil enhver Læser, der har tilegnet sig Bogen med en sund Naturs Modtagelighed, med Sikkerhed undre sig over, at nogen kan læse den uden at mærke den Sympati, Pontoppidan har skænket sin Helt. Det er klart, at Forfatteren i sin Skildring af Magister Thorsens ægteskabelige Sammenbrud blotter en Svaghed i Thorsens Karakter, men derfor tager han alligevel ikke Afstand fra ham som politisk Idealist. Pontoppidan staar – væsentlig – paa sin Helts Side.

Hr. Læssøe Møllers Fortolkning er derfor i Strid med Kendsgerningerne.

Axel Broe.