Lykke-Per B I-III, 1905

Anden udgaven af Lykke-Per i tre bind repræsenterer en kraftig omskrivning og en vis reduktion (omkr. 10 procent) af førsteudgavens otte bind der var udkommet i årene 1898-1904. Pontoppidan begyndte omskrivningsarbejdet endnu før han var færdig med første udgave. Der er træk ved førsteudgavens sidste bind der kun fuldtud forstås på baggrund af andenudgaven. Det er derfor en opfattelse med stigende hævd at der slet ikke eksisterer nogen sammenhængende førsteudgave, og at andenudgaven bør lægges til grund for udgivelse, oversættelse og tolkning. Det er tilfældet med den irske Paul Larkins netop afsluttede oversættelse til engelsk af Lykke-Per.

Udgaven udkom i hefter, og på nogle af omslagene fandt man denne subskriptionsindbydelse.

I 1918 foretog Pontoppidan endnu en revision af teksten som ikke kan siges at tjene den til bedste, men som siden har været den tekst der er blevet bogudgivet af Gyldendal, fra 1984 i en ortografisk forvansket form. Herom kan læses udførligt i kapitel 4 af min afhandling fra 1964 om Henrik Pontoppidans omarbejdelser. Det er også denne 4. udgave der ligger til grund for den amerikanske oversættelse af Naomi Lebowitz som udkom i 2010 på det tyske forlag Peter Lang, men skrev sig længere tilbage.

En såkaldt "skatsammenligning" mellem B og D af 1. Kapitel kan ses på Karsten Kyndes netsted.