Subskriptionsindbydelse

paa Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

UDKOMMER I ca. 16-17 HÆFTER à 50 ØRE

Da HENRIK PONTOPPIDANS bindstærke Roman: LYKKE-PER fandt sin Afslutning sidst i forrige Efteraar, føltes det af alle Litteraturens Venner som en Begivenhed. Interessen havde den syvaarige Udgivelse været i stadig Stigen, efterhaanden som det gik op for den almene Bevidsthed, at her voksede et Værk frem, der ikke alene var et Hovedarbejde i Forfatterens Produktion, men ogsaa vilde blive staaende i dansk Litteratur som et af dens monumentale Mønster-værker og som et ejendommeligt og vægtigt Vidnesbyrd om dansk Aandsliv i Slutningen af forrige Aarhundrede.

Ti gennem Skildringen af Per Sidenius' Liv fra hans tidligste Barndom til Graven har Pontoppidan givet et Tidsbillede fra den nævnte Periode af høj Værdi, og af Per selv – Lykke-Per, som han kaldes – har han skabt en Type paa en Nutids-Dansker, der er saa meget interessantere, som Forf. har gjort denne Skikkelse vel udrustet i aandelig Henseende og derved faar Lejlighed til en dybtgaaende Analyse af alle Sjælelivets Rørelser.

Det vilde være hensigtsløst at prøve paa at gengive Omridsene af de otte Bind, ti mere vilde Pladsen ikke tillade. Men hvorfor fortælle om den unge Ingeniørs Kampe for sine Foretagender, hans Ærgærrighed, Selvfølelse og gode Appetit paa Livet, hans Forelskelser, hans Forlovelse med den rige og kloge Jødinde, hans religiøse Anfægtelser og Selvgodhed, hans Forstødelse af sin Forlovede og Giftermaal med en anden, den Livsskyhed, der derpaa griber ham, Ophævelsen af Ægteskabet og hans sidste Tid som den grublende Eneboer, hvor han endelig finder den sande Lykke: at blive sig sit eget Selv fuldt og klart bevidst, – hvorfor prøve paa at trække disse ydre Omrids op, naar man dog ikke derigennem vilde modtage noget Indtryk af den overvældende Livets Rigdom, der klæder dette Skelet med Kød og Blod.

Ti alt i denne Bog staar saa levende og sikkert, først og fremmest Menneskene. Der er allerede talt om den stærkt nuancerede og dybtgaaende Skildring af Per selv, men nær herop til kommer det sympatetiske og fine Billede, der tegnes af hans Forlovede, Jacobe, med den overlegne Begavelse, ildfulde Energi og altforsagende Trofasthed. Ogsaa det glimrende udkastede Portræt af Dr. Nathan, de forskellige Præstetyper og mange flere af Bogens Persontegninger brænder sig ind i Erindringen. Hertil kommer de ypperlige Interiører –, f. Eks. fra Livet i de lave Nybodershuse eller fra det jødiske Rigmandshjem –, og Naturmalerierne rundt om fra Indland og Udland.

Alt dette er berettet i det klareste, mandigste og mest ukunstlede Sprog. Man ved, at som Fortæller er Henrik Pontoppidan Mesteren herhjemme, og han staar sikkert nu paa Højden af sin Kunst. Han taler dæmpet og stilfærdigt, hæver sig aldrig paa Koturnen til Skrig eller Raab; men bag denne Ro fornemmer man en ærlig Vrede, et lunt Vid eller en sand Medfølelse og Sympati, fri for enhver Slags Sentimentalitet.

Lykke-Per er fra mange Hold blevet betegnet som et Sidestykke til Adam Homo, og Sammenligningen turde være berettiget. Hvad en tidligere Periode fandt i Adam Homo, det vil vor egen Tid kunne finde i Sagaen om Lykke-Per. I dem begge afspejler Samtiden sig med sine Lys- og Skyggesider, i dem begge er nedlagt den modne Mands Tanker, Erfaringer og Oplevelser, fra dem begge taler en myndig og klar Aand, og digterisk set betegner de hver for sig et Højdepunkt indenfor Kunsten. –

Første Udgave af Lykke-Per er udsolgt, til Trods for at de første Bind gentagne Gange er optrykt under Udgivelsen. Den nye, gennemsete og noget forkortede Udgave vil ved den forandrede typografiske Udstyrelse blive bragt ned til et passende Omfang, 3 Bind, og Prisen kommer til at staa i Forhold hertil.

Henrik Pontoppidans Lykke-Per bliver komplet i antagelig 16-17 Hefter (paa 4 Ark) til 50 Øre Heftet. I alle Tilfælde garanteres det, at Prisen ikke overskrider 9 Kr. Efter Subskriptionens Slutning forhøjes Bogladeprisen.

Gyldendalske Boghandel
Nordisk Forlag.

 
[1] subskriptionsindbydelser: Se f.eks. brev til Peter Nansen af 17.8.1904. Der er dog ingen sammenfald mellem subskriptionsteksten og Vilh. Østergaards senere afsnit om HP i hans Illustreret Dansk Literatur Historie (1907) hvor han heller ikke skriver "ti" for "thi". tilbage