Om Ophavsret se nærmere her. Uddrag af bøger skal som hovedregel søges under Artikler.
Den første bog om Henrik Pontoppidan, Henrik Pontoppidan. Et nydansk Forfatterskab, blev på fire uger og efter Gyldendals opfordring skrevet af litteraturhistorikeren Vilhelm Andersen i anledning af Pontoppidans 60-årsdag, 24. juli 1917. Utilsigtet blev den også en bog om den første danske Nobelpristager. Skønt Vilhelm Andersen og hans bog nu ikke havde været uden indflydelse på at Pontoppidan – til deling med Karl Gjellerup – fik prisen i november 1917. Pontoppidan Selskabet har fået arvingers tilladelse til at lægge udvalgte dele af både denne monografi og Vilh. Andersens øvrige forfatterskab op på netstedet. Se nærmere under tidligere publicerede artikler.
Den næste bog, Henrik Pontoppidan. En Biografi og Bibliografi (1934) var udarbejdet af den unge forlagsmand Poul Carit Andersen. I et efterhånden opklaret samarbejde med gymnasielæreren Johs. P. Olsen havde PCA samlet så præcise oplysninger om Pontoppidans produktion – og fået de pseudonyme eller anonyme bidrag godkendt af forfatteren – at der for eftertiden ikke har været meget at tilføje. Biografien derimod var alene en opsamling af hvad der indtil da rundt omkring havde været trykt om forfatterens liv. Nummereringen fra denne bibliografi angives her på netstedet ved hver enkelt Pontoppidan-tekst.
Efter Pontoppidans død i august 1943 udsendte Gyldendal et privattryk, Morfar, der indeholder svigersønnen, kirurgen Einer Thomsens tale ved båren i hjemmet den 24. august og Vilh. Andersens efterfølgende tale i Mariebjerg Krematorium der også indgår i
Henrik Pontoppidan til Minde (29.3.1944), redigeret af litteraturprofessoren Ejnar Thomsen, ikke at forveksle med forfatterens svigersøn. Mindebogen var først tænkt som en samling Pontoppidan-tekster, men man mente hans testamente forbød det. I stedet blev den en samling taler og artikler af forfatterkolleger og kritikere.
Først i 1945 fik forfatteren Cai M. Woel udgivet et stort tobindsværk, hovedsageligt skrevet i 1937, Henrik Pontoppidan, med gennemgang af forfatterskabet titel for titel. Et sidste kapitel samlede størstedelen af Pontoppidans digte, men arvingerne fik nedlagt fogedforbud mod denne samlede offentliggørelse, og kapitlet blev fjernet i et revideret oplag. Imidlertid er den ureviderede udgave med digtene den letteste at finde antikvarisk. Det er et værk med en del gode iagtagelser, men også fuld af banaliteter og skæve tolkninger. Som introduktion til forfatterskabet er det helt distanceret af F.J. Billeskov Jansens langt mindre, men mere sobre Henrik Pontoppidan. Ledetråd for læsere (1978).
Poul Carit Andersen udsendte i 1951 en lille samling artikler og foredrag, Digteren og Mennesket. Fem essays om Henrik Pontoppidan. Stoffet bygger på de kilder, hovedsageligt i form af breve, originaludgaver evt. med dedikationer, PCA havde samlet. Mere blev der ikke ud af hans livslange drøm om at opstille og udgive et stort "Dokumentarium" om forfatterskabet.
En yngre forfatterven, Niels Jeppesen, udgav i 1951 Samtaler med Henrik Pontoppidan som på diskutabel måde øste af de breve han siden 1911 havde modtaget fra Pontoppidan. Brevene var i mange år uopdrivelige for forskningen, men ligger nu på Det Kongelige Bibliotek og er transkriberet til dette netsted.
Knut Ahnlunds svenske doktordisputats: Henrik Pontoppidan. Fem huvudlinjer i författerskapet (1956; 2.oplag 1972) er stadig det ubestridte hovedværk om Pontoppidan og hans forfatterskab. Tematisk ordnet gør den det vanskeligt at slå behandlingen af enkeltværker eller enkelte perioder op. Nogen god "håndbog" i Pontoppidan er disputatsen ikke, og vel derfor er den aldrig blevet oversat til dansk. Men der er legio af skarpsindige iagttagelser og åndshistoriske sammenfatninger fordelt på de fem temaer: Religion og kristendom, Arv och öde, Natur och civilisation, Man och kvinna og opsamlingskapitlet om de Konstnärliga utvicklingslinjer.
Op til Pontoppidans hundredår i 1957 skrev bibliotekaren Karl V. Thomsen en rask og munter Hold Galden flydende (optrykt 1984), den første danske bog i 40 år der søgte at anlægge et helhedssyn på Pontoppidan.
I 1964 disputerede den danske lektor i Cambridge, Elias Bredsdorff, på en analyse og fortolkning af den indtil da ukendte brevveksling mellem Pontoppidan og Georg Brandes: Henrik Pontoppidan og Georg Brandes. En kritisk undersøgelse af Henrik Pontoppidans forhold til Georg Brandes og Brandes-linjen i dansk åndsliv med tillægsbindet: Henrik Pontoppidan og Georg Brandes. En redegørelse for brevvekslingen. Disputatsen blev udsat for grundig kritik, se bl.a. uddrag af Flemming Behrendts opposition.
Efter Poul Carit Andersen (f. 1910) tog præsten Thorkild Skjerbæk (f. 1918) fat på drømmen om det store "Dokumentarium" i form af en "boghistorisk" fremstilling af forfatterskabets tilblivelse der skulle lægge hovedvægten på de mange omarbejdelser som Skjerbæk blev Gyldendals specialist i. For forlaget udgav han hovedparten af Pontoppidans værker i rensede udgaver af den seneste edition fra forfatterens hånd, og hovedparten af disse udgaver blev forsynet med ofte meget omfattende og detaljerede efterskrifter der gjorde rede for bøgernes tilblivelse, ikke mindst ved brug af de breve til forlæggerne som i stadigt større omfang blev indsamlet. Hovedresultatet af de næsten 50 års arbejde blev dog den store bibliografi der først udkom i 2006 efter både Thorkild Skjerbæks og hans mere end "medhjælpende hustru", Esther Skjerbæks død og i René Herrings afklarende og forbedrede version.
Find indtil videre links til biblioteksoplysninger om de enkelte bøger hos Niels Jensen.