F.J. Billeskov Jansen: Henrik Pontoppidan (1978)

En Ledetraad for Læsere

Fortale

Vi ejer Skatte nok af Sølv og Guld,
men lever oftest dog paa Laan og Leje, –
Kun hvad vi pløjer op af egen Muld,
beholder vi til evig Arv og Eje.

Dette Vers satte Henrik Pontoppidan under sit Portræt, der var malt af Johan Rohde og gengivet i Juleroser 1903. Det var utvivlsomt en Læresætning, han vilde vedkende sig, baade naar det gjaldt Personlighedens og Nationens Skatte. Men det er sjældent, vi i Henrik Pontoppidans Forfatterskab faar bekræftet, at den danske Nation eller Personer i Danmark vinder ned til1 deres egen, iboende Rigdom. Det lille Vers kan sammenholdes med et andet, som Pontoppidan skrev i en af sine Bøger, som han forærede sin Hustru:

Med Trold jeg kæmpede i Skrift og Tale,
indtil jeg næsten selv fik Horn og Hale –

Men saa igen, da Nationen 1918 oplevede den store Lykke, at Genforeningen med Sønderjylland blev stillet i Udsigt, var det Henrik Pontoppidan, som forløste alles Glæde med Digtet, der begynder:

Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
En røvet Datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage!

Der findes i Psykologien nogle Figurer, som har Navn efter 8 Professor Edgar Rubin. Naar man betragter dem, kan deres Struktur pludselig skifte. Paa en af disse berømte Figurer ser man snart en hvid Vase paa en mørk Baggrund og snart to mørke Ansigter i Profil vendt mod hinanden (Afbildet f. Eks. hos Jørgen Jørgensen: Psykologi, 1946, S. 307). Saadan kan det gaa os med Henrik Pontoppidans Bøger. Vi fængsles, hver Gang vi læser en Novelle eller Roman af ham, men under Læsningen træder, ofte i pludselige Skift, forskellige Meningsstrukturer frem. Fænomenet kan gentage sig, med nye Tolkninger, hvis vi med Aars Mellemrum genlæser Teksten. Alligevel har vi ikke Indtrykket af, at Pontoppidan selv er usikker eller uklar. Det bliver da hos Læseren en Fornødenhed at lytte efter Forfatterens Hensigt med hvert Arbejde, at naa til en Tolkning, som kan begrundes i Teksten. Det er langtfra sikkert, vi hver Gang kommer til den samme Forstaaelse af Novellen eller Romanen. Men der ligger netop i Vanskeligheden en Appel til at gøre sig sin Tolkning klar her og nu. Det er da dette, som her er forsøgt og fremlægges til Vejledning og Efterprøvelse.

Pontoppidan omarbejdede hyppigt sine Bøger, naar de skulde komme i ny Udgave. Man kan ved hver ændret Tekst diskutere, om den betegner en Forbedring eller det modsatte. Men naar det gælder at forstaa den oprindelige Intention, den Inspiration, som har skabt netop denne Novelle eller Roman, er der ingen Tvivl om, at man skal gaa til Originaludgaven. Det er da ogsaa sket her, idet der en Del Gange er kastet et Blik frem mod senere Udgaver. Undersøgelsen kalder iøvrigt paa den kritiske Udgave af Henrik Pontoppidans Skrifter, som Tiden snart maa være moden til. Denne maatte da bestaa af et Optryk af alle de originale Bogtryk, med et Tillæg, for hver enkelt Tekst, som redegjorde 9 for senere Udgavers Ændringer i Persongalleri, Handling og Stil, med karakteristiske Citater, i visse Tilfælde med fuldstændig Gengivelse af den nye Tekst. Pontoppidans Journalistik, der omfatter o. 150 Artikler, bør medtages.'1

Naar vi her forsøger at fange Meningen med Henrik Pontoppidans Forfatterskab, saa maa det udtrykkelig fremhæves, at det ikke drejer sig om at forstaa hans Tanke- og Motivverden som et modsigelsesfrit System. Pontoppidan er Digter, ikke Filosof. Man kan kun udrede hans Ideer i Forbindelse med de Personer, hvori de tager Form i hans Noveller og Romaner. Derfor gaar i det følgende al Tolkning over Analyse af Personer og deres Handlinger. Nogle tror, at "Handlingsreferatet" er et underordnet Element i Kritik og Forskning. Det er urigtigt, i hvert Fald naar det gælder Henrik Pontoppidan, der fremstiller og dømmer sine Personer efter deres Handlinger. Idet man tegner Handlingsgangen i en Historie af Pontoppidan, har man allerede foregrebet sin egen Tydning af Historiens Idé.

Vi vil indlede Gennemgangen af Henrik Pontoppidans Livsværk med at belyse hans Barndom og Ungdom ud fra de sene Aars Erindringer. Pontoppidans Digterværker deler sig naturligt i disse Dele: Novellerne, hvoraf de fleste kommer tidligt, de smaa Romaner, som ligger tættest omkring Aarhundredskiftet og de tre store Romaner: Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige, for at slutte med en dobbelt Epilog: Romanerne Et Kærlighedseventyr og Mands Himmerig.

Tidstavle

Foruden Data af Henrik Pontoppidans Liv registrerer Tavlen Udgivelsesaarene for hans Bøger, samt en Del historiske Begivenheder, der har Forbindelse med Forfatterskabet, og Titler paa nogle Skrifter, som har haft igangsættende Betydning for Pontoppidan.

1849, 5. JuniMed Frederik VII's Underskrift af Grundloven fik Danmark en fri Forfatning. Rigsdagen bestaar af Folketing og Landsting.
1857, 24. JuliHenrik Pontoppidan fødtes i Fredericia.
1857-60Bjørnstjerne Bjørnson: Synnøve Solbakken; Arne; En glad Gut.
1863H.P.'s Fader Sognepræst i Randers.
1863, 15. Nov.Frederik VII døde. Christian IX Konge.
1863-64Preussens og Østrigs Tropper i Jylland; østrigsk Indkvartering i Randers. Lauenborg, Holsten og Sønderjylland afstaaet.
1866-67Henrik Ibsen: Brand; Peer Gynt.
1866, 28. JuliI den reviderede Grundlov fik de højtbeskattede Godsejere stor Indflydelse paa Landstingets Sammensætning.
1870, 15.7.–1871, 1.3.Krig mellem Frankrig og Tyskland. Bismarck lod 18. Januar 1871 Kong Wilhelm I af Preussen krone i Versailles som Tysklands Kejser.
1871, 18.3–28.5.Den revolutionære "Kommune" etableret i Paris og nedkæmpet af Regeringstropper.
1871, 3. Nov.Georg Brandes begyndte Forelæsninger paa Københavns Universitet.
1872, 5.5.–1875, 8.4.Socialistførerne Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix i Fængsel efter "Slaget paa Fælleden", hvor Politi og Militær splittede et Socialistmøde, mod hvilket der paa Forhaand var nedlagt Forbud.
1872-80J.P. Jacobsen: Mogens; Fru Marie Grubbe; Niels Lyhne.
1873H.P. tog Realeksamen og forberedte Adgangseksamen til Den polytekniske Læreanstalt i København.
1874, SommerH.P. bestod Adgangseksamen.
1875–94Estrup Konseilspræsident (Statsminister).
1876, SommerH.P. paa Rejse i Schweiz.
1876–85Sophus Schandorph: Fra Provinsen; Uden Midtpunkt; Thomas Fris’s Historie; Smaafolk; Skovfogedbørnene; Det gamle Apotek.
1877, 12. AprilEstrups første, begrænsede provisoriske Finanslov.
1877.H.P. tog første Del af Ingeniøreksamen.
1877–84Henrik Ibsen: Samfundets støtter; Et dukkehjem; Gengangere; En folkefjende; Vildanden; Hedda Gabler.
1879, 31. MajH.P.'s Fader, Dines Pontoppidan, døde.
1879H.P. paabegyndte, men afsluttede ikke anden Del af Ingeniøreksamen.
1879–80H.P. Lærer paa Morten Pontoppidans Højskole i Frerslev ved Hillerød.
1879–91Alexander Kielland: Novelletter. Garman & Worse; Arbejdsfolk; Else; Skipper Worse; Gift; Sankt Hans Fest; Jacob.
1880, SommerH.P. aftjente Værnepligt som Ingeniørsoldat.
1880–81H.P. Lærer paa Morten Pontoppidans Højskole, nu i Hjørlunde.
1881, 18. Sept.H.P.s første trykte Tekst, "Et Endeligt", i Ude og Hjemme.
1881, Nov.udkom H.P.’s første Bog, Stækkede Vinger.
1881, 2. Dec.H.P. ægtede Mette Marie Hansen.
1883, April.Sandinge Menighed. En Fortælling.
1883Sommervandring i Jylland (Randers, Skagen).
1883, MajHolger Drachmanns bevægede Ophold hos H.P. (Sml. Familjeliv 1940, S. 6—7).
1883H.P. opgav Lærervirksomheden for at skrive.
1883, Sept.Bjørnstjerne Bjørnson: En Hanske.
1883, Dec.Landsbybilleder.
1884H.P. flyttede fra Hjørlunde til Østby.
1884, 1. Okt.Viggo Hørup og Edvard Brandes grundlagde Dagbladet Politiken.
1885, April–1894, April.Provisoriske Finanslove i klar Strid med Grundloven. Den egentlige Provisorietid.
1885, Okt.Ung Elskov. Idyl.
1885, 21. Okt.Typograf Julius Rasmussen gjorde et mislykket Attentat paa Estrup.
1885, 27. Okt.Lov om Gendarmerikorpset.
1885, 2. Nov.Tillæg til Straffeloven: Straf for Ophidselse af Befolkningen eller for Haan mod Regeringen.
1885–99Henrik Ibsen: Rosmersholm. Fruen fra havet. Hedda Gabler. Bygmester Solness. Lille Eyolf. John Gabriel Borchman. Naar vi døde vågner.
1886, Jan.Venstreføreren C. Berg idømtes seks Maaneders Fængsel for paa et politisk Møde i Holstebro (1885, 14. Juni) at have foranlediget, at Politimesteren med Magt fjernedes fra Talertribunen.
1886, Okt.H.P. flyttede til Havreholm ved Hornbæk.
1886, Nov.Mimoser. Et Familjeliv.
1887, 28. Jan.Folketingsvalg.
1887, April.Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder.
1887.H.P. holdt Sommerferie i Blokhus; Mødet med Antoinette Kofoed, som blev H.P.’s 2. Hustru 9. April 1892.
1887; i Efteraaretflyttede H.P. til København; hans Hustru til Østby; Ægteskabet opløst 1892.
1887, 24.11.–1889, 28.7.H.P. trykte Artikler i Politiken.
1887, Dec.Isbjørnen. Et Portræt.
1888, 14. Jan.H.P.’s Moder, Birgitte Christine Marie Pontoppidan, døde.
1888, Maj.Spøgelser. En Historie.
1889, Aug.Georg Brandes’ Artikel: "Aristokratisk Radikalisme" (om Nietzsche) i Tilskueren.
1889, Dec. – 1890, April.Folkelivsskildringer I—II (Dansk Folkebibliothek Nr. 67 og 109).
1889, 30.7.–1891, 10.12.H.P. trykte Artikler i Kjøbenhavns Børs-Tidende.
1889, 11. Okt.H.P. anmeldte rosende Karl Gjellerup: Min Kjærligheds Bog.
1890, MartsSkyer. Skildringer fra Provisoriernes Dage.
1890, AprilReisebilder aus Dänemark.
1890, Okt.Krøniker.
1890, Nov.Natur. To smaa Romaner ("Vildt". "En Bonde").
1891, Okt. – 1895, Nov.Det forjættede Land: Muld. Det forjættede Land. Dommens Dag.
1891, 10. Dec.Kjøbenhavns Børs-Tidendes Redaktør, Ernst Brandes, fik Bøde for H.P.’s Anmeldelse (12.12.1889) af Viggo Stuckenberg: Messias. Anmeldelsen ansaas for en Forhaanelse af Kristendommen. Det hjalp ikke, at H.P. i en Erklæring (14.12.1890) havde udtrykt Forventning om, at alt Ansvar vilde falde paa ham.
1892, 26. MajChristian IX’s og Dronning Louises Guldbryllup fejredes som Folkefest.
1893, Okt.Minder.
1894, 1. AprilForlig om Finansloven.
1894, JuliNattevagt.
1894, Dec.Den gamle Adam. Skildring fra Alfarvej.
1896, Okt.Højsang. Skildring fra Alfarvej.
1898, Jan. – 1904, Dec.Lykke-Per: Lykke-Per; hans Ungdom. Lykke-Per finder Skatten. Lykke-Per; hans Kærlighed. Lykke-Per i det Fremmede. Lykke-Per; hans store Værk. Lykke-Per og hans Kæreste. Lykke-Per; hans Rejse til Amerika. Lykke-Per; hans sidste Kamp.
1900, Okt.Lille Rødhætte. Et Portræt (fra 1922: Thora van Deken).
1900, Dec.Det ideale Hjem.
1901, 24. JuliSystemskiftet. Ministeriet dannedes af det Parti, som havde Flertal i Folketinget.
1902, Okt.De vilde Fugle. Et Skuespil.
1905, Dec.Borgmester Hoeck og Hustru. Et Dobbeltportræt.
1906, Okt.Asgaardsrejen. Et Skuespil.
1906, 20. Jan.Christian IX døde. Frederik VIII Konge.
1907, Sept.Det store Spøgelse.
1907, Nov.Hans Kvast og Melusine.
1908, 8. Sept.Fhv. Justitsminister P.A. Alberti meldte sig som Bedrager. Han idømtes otte Aars Tugthus (17.12.1910). Forholdet medførte Rigsretssag mod to, der havde været Ministre sammen med Alberti, nemlig Konseilspræsidenten I.C. Christensen og Indenrigsministeren Sigurd Berg. Ved Dommen frifandtes den første; den anden idømtes en Bøde.
1908, Okt.Den kongelige Gæst.
1912, 14. MajFrederik VIII døde; Christian X Konge.
1912, Nov.–1916, Dec.De Dødes Rige. En Fortælling-Kres: Torben og Jytte. Storeholt. Toldere og Syndere. Enslevs Død. Fausingholm.
1914, Febr.Kirken og dens Mænd. Et Foredrag.
1914, 28.7.–1918, 11.11.Første Verdenskrig. Fred i Versailles 10.1.1920.
1914, 6.–10. Sept.Slaget ved Marne (Sml. Mands Himmerig, 1922, S. 279-80).
1917, 8. Nov.H.P. modtog (sammen med Karl Gjellerup) Nobelprisen.
1918, Okt.Et Kærlighedseventyr.
1920, Nov.En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade.
1927, Okt.Mands Himmerig.
1928, 7. FebruarH.P.’s Hustru, Antoinette P., døde.
1933–40Drengeaar. Hamskifte. Arv og Gæld. Familjeliv. Samlet, forkortet Udgave 1943: Undervejs til mig selv. Et Tilbageblik.
1943, 21. Aug.Henrik Pontoppidan døde.

Illustrationer

Pontoppidan-Portrætter

  1. S. 6: Maleri af Johan Rohde [1895] (Det kgl. Bibliotek)
  2. S. 25: Maleri af Michael Ancher. Skagen 1883 (Det kgl. Bibliotek)
  3. S. 33: Brevkort fra 1880'erne (Det kgl. Bibliotek)
  4. S: 49: Foto fra 1880'erne (Det kgl. Bibliotek)
  5. S. 65: Foto fra omkring 1900 [1905] (Det kgl. Bibliotek)
  6. S. 89: Linosnit af K.J. Almqvist [1929] (Det kgl. Bibliotek)
  7. S. 97: Træsnit af Kongstad Rasmussen
  8. S. 105: Digteren med sit Barnebarn, Nils Pontoppidan Thomsen. Foto fra 1927. (Det kgl. Bibliotek)
 
[1] vinde ned til: bevæge sig, komme til ell. henimod et mål; nå; navnlig m. forestilling om, at det er forbundet med møje at nå målet. (ODS, IV.vinde, A.1.2). tilbage
['1] Dette kritisk-videnskabelige optryk med efterskrifter om teksternes senere ændringer har for HPs 18 "smaa Romaner"s vedkommende fundet sted i årene 1999-2011 med Flemming Behrendts udgivelser for DSL. For Det forjættede Land og Lykke-Per er der gjort rede i afhandlinger her på netstedet og i DSLs udgave af DFL fra 1997. Kun for De Dødes Riges vedkommende foreligger den endnu ingen sådan bred analyse. tilbage