F.J. Billeskov Jansen: Henrik Pontoppidan (1978)

En Ledetraad for Læsere

Fortale

Vi ejer Skatte nok af Sølv og Guld,
men lever oftest dog paa Laan og Leje, –
Kun hvad vi pløjer op af egen Muld,
beholder vi til evig Arv og Eje.

Dette Vers satte Henrik Pontoppidan under sit Portræt, der var malt af Johan Rohde og gengivet i Juleroser 1903. Det var utvivlsomt en Læresætning, han vilde vedkende sig, baade naar det gjaldt Personlighedens og Nationens Skatte. Men det er sjældent, vi i Henrik Pontoppidans Forfatterskab faar bekræftet, at den danske Nation eller Personer i Danmark vinder ned til¹ deres egen, iboende Rigdom. Det lille Vers kan sammenholdes med et andet, som Pontoppidan skrev i en af sine Bøger, som han forærede sin Hustru:

Med Trold jeg kæmpede i Skrift og Tale,
indtil jeg næsten selv fik Horn og Hale –

Men saa igen, da Nationen 1918 oplevede den store Lykke, at Genforeningen med Sønderjylland blev stillet i Udsigt, var det Henrik Pontoppidan, som forløste alles Glæde med Digtet, der begynder:

Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
En røvet Datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage!

Der findes i Psykologien nogle Figurer, som har Navn efter 8 Professor Edgar Rubin. Naar man betragter dem, kan deres Struktur pludselig skifte. Paa en af disse berømte Figurer ser man snart en hvid Vase paa en mørk Baggrund og snart to mørke Ansigter i Profil vendt mod hinanden (Afbildet f. Eks. hos Jørgen Jørgensen: Psykologi, 1946, S. 307). Saadan kan det gaa os med Henrik Pontoppidans Bøger. Vi fængsles, hver Gang vi læser en Novelle eller Roman af ham, men under Læsningen træder, ofte i pludselige Skift, forskellige Meningsstrukturer frem. Fænomenet kan gentage sig, med nye Tolkninger, hvis vi med Aars Mellemrum genlæser Teksten. Alligevel har vi ikke Indtrykket af, at Pontoppidan selv er usikker eller uklar. Det bliver da hos Læseren en Fornødenhed at lytte efter Forfatterens Hensigt med hvert Arbejde, at naa til en Tolkning, som kan begrundes i Teksten. Det er langtfra sikkert, vi hver Gang kommer til den samme Forstaaelse af Novellen eller Romanen. Men der ligger netop i Vanskeligheden en Appel til at gøre sig sin Tolkning klar her og nu. Det er da dette, som her er forsøgt og fremlægges til Vejledning og Efterprøvelse.

Pontoppidan omarbejdede hyppigt sine Bøger, naar de skulde komme i ny Udgave. Man kan ved hver ændret Tekst diskutere, om den betegner en Forbedring eller det modsatte. Men naar det gælder at forstaa den oprindelige Intention, den Inspiration, som har skabt netop denne Novelle eller Roman, er der ingen Tvivl om, at man skal gaa til Originaludgaven. Det er da ogsaa sket her, idet der en Del Gange er kastet et Blik frem mod senere Udgaver. Undersøgelsen kalder iøvrigt paa den kritiske Udgave af Henrik Pontoppidans Skrifter, som Tiden snart maa være moden til. Denne maatte da bestaa af et Optryk af alle de originale Bogtryk, med et Tillæg, for hver enkelt Tekst, som redegjorde 9 for senere Udgavers Ændringer i Persongalleri, Handling og Stil, med karakteristiske Citater, i visse Tilfælde med fuldstændig Gengivelse af den nye Tekst. Pontoppidans Journalistik, der omfatter o. 150 Artikler, bør medtages.^'1

Naar vi her forsøger at fange Meningen med Henrik Pontoppidans Forfatterskab, saa maa det udtrykkelig fremhæves, at det ikke drejer sig om at forstaa hans Tanke- og Motivverden som et modsigelsesfrit System. Pontoppidan er Digter, ikke Filosof. Man kan kun udrede hans Ideer i Forbindelse med de Personer, hvori de tager Form i hans Noveller og Romaner. Derfor gaar i det følgende al Tolkning over Analyse af Personer og deres Handlinger. Nogle tror, at "Handlingsreferatet" er et underordnet Element i Kritik og Forskning. Det er urigtigt, i hvert Fald naar det gælder Henrik Pontoppidan, der fremstiller og dømmer sine Personer efter deres Handlinger. Idet man tegner Handlingsgangen i en Historie af Pontoppidan, har man allerede foregrebet sin egen Tydning af Historiens Idé.

Vi vil indlede Gennemgangen af Henrik Pontoppidans Livsværk med at belyse hans Barndom og Ungdom ud fra de sene Aars Erindringer. Pontoppidans Digterværker deler sig naturligt i disse Dele: Novellerne, hvoraf de fleste kommer tidligt, de smaa Romaner, som ligger tættest omkring Aarhundredskiftet og de tre store Romaner: Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige, for at slutte med en dobbelt Epilog: Romanerne Et Kærlighedseventyr og Mands Himmerig.

Tidstavle

Foruden Data af Henrik Pontoppidans Liv registrerer Tavlen Udgivelsesaarene for hans Bøger, samt en Del historiske Begivenheder, der har Forbindelse med Forfatterskabet, og Titler paa nogle Skrifter, som har haft igangsættende Betydning for Pontoppidan.

Illustrationer

Pontoppidan-Portrætter

1. S. 6: Maleri af Johan Rohde [1895] (Det kgl. Bibliotek)
2. S. 25: Maleri af Michael Ancher. Skagen 1883 (Det kgl. Bibliotek)
3. S. 33: Brevkort fra 1880'erne (Det kgl. Bibliotek)
4. S: 49: Foto fra 1880'erne (Det kgl. Bibliotek)
5. S. 65: Foto fra omkring 1900 [1905] (Det kgl. Bibliotek)
6. S. 89: Linosnit af K.J. Almqvist [1929] (Det kgl. Bibliotek)
7. S. 97: Træsnit af Kongstad Rasmussen
8. S. 105: Digteren med sit Barnebarn, Nils Pontoppidan Thomsen. Foto fra 1927. (Det kgl. Bibliotek)

[gå frem]

F.J. Billeskov Jansen:
Henrik Pontoppidan

Indhold:

Fortale og Tidstavle
Journalistik
Novellerne
De smaa Romaner
De store Romaner
Epilog og Afslutning