Bertel Elmgaard

forfatter og redaktør (1861-94) stammede fra en indsiddergård (i Sandved v. Vejle) hvis navn han tog. Efter et højskoleophold og arbejde som redaktionssekretær ved et provinsblad kom han til København samtidig med at Pontoppidan debuterede, og de lærte før eller senere hinanden personligt at kende. Sin første skønlitterære bog, Tøbud, udgav Elmgaard i 1883 så meget før Pontoppidans Landsbybilleder at Herman Bang i sin ret nedladende anmeldelse af denne tillod sig at skrive at "Pontoppidan har Lighed med Elmgaard", fordi de er fælles om "en egen topografisk Interesse, der dækker over mange Mangler".

Elmgaard boede nogle år hos lærer, husflidsmand og forlagsboghandler N.C. Rom (1839-1919), udgiveren af Folkets Almanak (med et oplag på op til 80.000) hvortil Pontoppidan bidrog i 1886, 1887, 1889 , 1890, 1891 og 1892.

Elmgaard blev medarbejder ved Morgenbladet under Borchsenius [fra hvornår?].

Vi har nogle få vidnesbyrd fra 1886 om at de omgikkes privat1. Men da Pontoppidan i foråret 1887 undsagde Borchsenius, fulgtes Elmgaard med denne2 og angreb i nov.-dec. 1887 i Morgenbladet Pontoppidan i debatten omkring bøndernes usædelighed, og siden gav Pontoppidan ondt af sig over sin "uværdige" konkurrent3. Alligevel bidrog Pontoppidan til Husvennen – hvis redaktion Elmgaard 1889(-94) havde overtaget efter N.C. Rom – først i 1890 med udkastet til Muld: "Ungdom", dernæst i nov. 1892 med et optryk af "Et Bondebryllup". Som Borchsenius blev også Elmgaard hånet i den venstreradikale presse.

Bøger:
1883 Tøbrud
1885 Stille Egne (hvortil Pontoppidan uvenligt hentyder i en af sine artikler om "Bønder" i Politiken.)
1888 Hjemstavnsbilleder fra Jylland i Somrene 1885-86
1891 Under Straatag
1894 I Marken


1896 Sommer i By
1898 Skattegraveren
1903 Fra Stavnsbaandets Tid

Nic. Bøgh skriver om ham i Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave, bd. IV (1890): "Hans litterære Produktion røber ikke saa meget Intrige eller Opfindsomhed som Iagttagelsesevne og Stræben efter Sandhed og Naturlighed."

Valdemar Vedel skriver om ham i Salmonsen V (1896): "Han viser sig som Forftter paavirket af den N.C. Rom'ske Kreds af folkelige Forfattere samt af Goldschmidt og har givet forskellige politiske Tidsbilleder, der præges af en jævn og frisk, demokratisk Aand."

Peder Hesselaa skriver om ham i DBL 2, VI (1935): "1883 debuterede han med Tøbrud [...] der ikke alene i Anslaget: "Midsommer var det", men ogsaa i hele den tungsindig-melankolske Grundtone er kendelig paa virket af J.P. Jacobsen. Mest karakteristisk er det udsøgte "Oktoberbillede", der udmærker sig ved en nænsom Naturopfattelse Side om Sider med den jævne, usminkede Menneskeopfattelse, man møder i Skildringen af den krumbøjede Slider Store-Jacob, der ikke har andre Udsigter end Fattiggaarden. Her er et af de første Tilløb til den Digtning om Landarbejdernes Kaar, der senere har sat sig saa smukke Fugter i vor Hjemstavnslitteratur."

 
[1] privat: et brev fra HPs søster Lisbeth til søsteren Margrete 27.11.1886 fortælles at de spiste sammen på à Porta med Borchsenius og Elmgaard, og i julen besøgte Elmgaard HP i Havreholm (se brev til Elmgaard 11.12.86 og til Edv. Brandes den 28.12.86). tilbage
[2] fulgtes: se Elmgaards artikel om "Norsk Bohèmeliteratur" i Tilskueren april 1887 og HPs bemærkning i brev til Borchsenius 10.5.1887. tilbage
[3] konkurrent: se f.eks. denne artikel. tilbage