Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Havreholm pr. Esrom. 28. december 1886 (udateret)
jeg står ikke på Dumhedens Side
Tirsdag1 |
Havreholm pr. Esrom |
Hr. Dr. Edv. Brandes!
Juledagenes Gjæster har hindret mig i før nu at besvare Deres Brev og takke Dem for den venlige Tilsendelse af den sørensenske Epistel2. At oplyse Verden om, hvad jeg har ment med "Mimoser", synes mig at ville smage vel meget af – enten en Falliterklæring eller Reklame, og jeg kan det så meget mindre, som jeg vedvarende betvivler, at Bogen – fornuftig læst – overhovedet lader sig misforstå.
Imidlertid antydede Hr. Bertel Elmgård, der også har besøgt mig i disse Dage, at man i den nærmeste Fremtid kan vente Udbruddet af en stor "europæisk" Krig, idet 2 Bj. Bjørnson skal have i Sinde – formodentlig med Hostrup som Våbendrager – at slå et kraftigt Slag for sin Sædeligheds-Theori. I så Fald kunde man måske få Lejlighed til at sige et eller andet borgerligt Ord, der ikke lod noget tilbage at ønske i Tydelighed. For Resten sendte jeg en Dags Tid efter Bjørnsons Replik i "Mrgbl."3 dette Blad et i Novelleform holdt Svar; men efter hvad der fra samme Kilde meddeltes mig, skulde Redaktionen ikke have i Sinde at optage det; jeg antager altså heller ikke, det senere er sket.4
De Angreb5, hvor for De efter Deres Anmeldelse af "Mimoser" har været Gjenstand, er – synes mig – mere dumme end onde. Det er i det hele mere Menneskenes Dumhed end deres Ondskab, der i disse Tider kan fylde en med Bekymring. Jeg håber, 3 det ikke skal vare længe, før man atter er på det rene med, at jeg i alle Fald ikke står på Dumhedens Side.
Deres ærbødige
Henrik Pontoppidan