Snertinge-tiden
Fra oktober 1899 til oktober 1902
Henrik Pontoppidan flyttede sine teltpæle et utal af gange. Man må her skelne mellem de faste adresser (der hvor møblerne stod) og de midlertidige adresser under rejser og ferieophold i ind- og udland. Hovedkilden til oplysninger om adresserne er den næsten kontinuerlige strøm af breve1 fra hans hånd, men undertiden kan der også i andre arkivalske kilder2 findes værdifulde biografiske oplysninger.
De tre år i Snertinge indrammes af flytningen fra Bakkegårds Allé 6 på Frederiksberg 16.10.18993 og flytningen til Møllestræde 11 i Hillerød 23.10.19024. Efter alt at dømme var det i alle tre år den samme villa i Snertinge der udgjorde den faste adresse hvor familiens møbler og øvrige indbo stod.
Det første brev Pontoppidan skrev i sin nye bolig i Snertinge var til Ernst Bojesen og er fra 20.10.1899.
Det var angiveligt helbredshensyn og pengenød der fik Pontoppidan til at flytte ud på landet (se hans brev til Georg Brandes 11.1.1900). "Herude har jeg 9 Værelser, og Have og Udhus og Kældere og Lofter for det samme, som en lillebitte Kvistlejlighed koster på Amager eller Nørrebro" (citeret efter brev til Georg Brandes 28.10.1900). Ulempen var så at der var tre timers rejse til København. Den nærmeste jernbanestation var Jyderup på Kalundborgbanen.
Pontoppidan havde to husstande – to koner og fire børn – at betale til. Hans første kone, Marie Pontoppidan havde boet med deres to børn, Johanne og Hans, i Pile Allé 7 (i vekslende opgange i ejendommen) siden separationen i 1888. Antagelig har det været hendes eks-mands dårlige økonomi der tvang også hende til at flytte ud til en billigere bolig på landet i 1899. Andre forhold kan også have spillet ind. Pile Allé 7 ligger kun tre hundrede meter fra Bakkegårds Allé 6. Man kan derfor spekulere på om ikke fru Antoinette har fundet det ønskeligt at lægge mere afstand til sin mands eks-kone. Men for Pontoppidan har det unægteligt været bekvemt at have alle sine fire børn samlet inden for gåafstand.
Sønnen Hans (født 28.10.1886 på Havreholm) var som 11-årig endnu ikke døbt5. Det blev han først 18.7.1898 og det foregik i Jyllinge kirke. På det tidspunkt må Marie Pontoppidan have haft planer om at flytte til Jyllinge. Stedet var bekvemt for hende idet der fra Jyllinge kun var en kort færgesejlads over til Østby, hvor hendes mor og hendes fire ugifte søskende sammen drev slægtsgården "Aaskilde".
En kendsgerning er det at Marie og Johanne flyttede fra København til Jyllinge i 1899. Oplysningen om årstallet findes i folketælling 1.2.1901. Da Johanne blev konfirmeret i Jyllinge 1.10.1899 og formodentlig har gået til præst der, må flytningen sandsynligvis være foregået allerede om sommeren 1899. Kirkebogen oplyser ved hendes konfirmation: "Moderen har Bopæl i Jyllinge, Faderen6 i København."
Den 12-årige Hans flyttede i 1899 direkte fra København til Fakse Ladeplads, hvor han blev sat i Hylleholt Kost- og Realskole som kostelev (se folketælling 1901). Han blev konfirmeret i Hylleholt kirke 14.4.1901. Kun 18 år gammel emigrerede7 han til USA 19.4.1905 (se også HPs brev til Bojesen 14.4.1905).
Marie og Johanne boede i Jyllinge til leje hos gårdejer Ebbe Hansen og hans kone. Gården lå på den nuværende adresse Bygaden 53. Marie og Johanne flyttede tilbage til København i 1904 (se folketælling 1906). Folketællingen 1901 oplyser at hun levede af privat understøttelse. Af Pontoppidans breve fremgår at der blev sendt penge til hende i Jyllinge (se breve til Ernst Bojesen 11.9.1900, 5.7.1901 og 31.10.1901 og brev til Aage Hirschsprung 5.8.1901).
Johanne boede hos moderen indtil hun 4.1.1907 blev gift på rådhuset i København med handelsfuldmægtig Vilhelm Pedersen Schrøder.
I februar 1900 mistede Antoinette sin mor som døde hos sin datter og svigersøn i Lindersvold skovridergård8. Midt i maj 1900 blev Antoinette syg og sengeliggende. Sygdommen beskrives i begyndelsen som hendes "gamle Nervelidelse" (brev til Johan Rohde 27.5.1900), dernæst som hendes "gamle Hjerteonde" (brev til Aage Hirschsprung 22.6.1900), og et halvt år senere som "en Nervelammelse fremkaldt ved Overanstrengelse" (brev til Ludvig Feilberg 16.11.1900). Fredag 5.10.1900 blev Antoinette Pontoppidan indlagt på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg (brev til Lundegård 12.10.1900). Her lå hun i fire måneder indtil begyndelsen af februar 1901. Folketællingen 1901 viser at hun endnu 1. februar 1901 var patient der.
Da Antoinette Pontoppidan blev syg i maj 1900 var børnene Else og Steffen henholdsvis 5 og 4 år. De måtte anbringes i pleje uden for hjemmet (se ovennævnte brev til Aage Hirschsprung 22.6.1900). Dog havde Pontoppidan børnene (og en barnepige) med i Rørvig nogle uger i august-september 1900 (brev til Lundegård 11.9.1900).
Else kom til sin moster og onkel i Lindersvold skovridergård nær Vindbyholt mellem Fakse og Præstø, men efter folketælling 1901 at dømme først i 1901 og da direkte fra København. Muligvis skal det forstås således at hun hele tiden har været i skovridergården, men at opholdet har været afbrudt af et julebesøg hos forældrene der opholdt sig midlertidigt i København: moderen på Diakonissestiftelsen, faderen på Hotel Kong Frederik9 (jf. brev til Bojesen 27.12.1900 og til Funch Thomsen 4.1.1901 og 8.1.1901).
Steffen blev sat i pleje hos skolebestyrer V.E.J. Andersen10 og hustru på Hylleholt Realskole i Fakse Ladeplads, hvor hans ældre halvbror Hans – som ovenfor anført – havde været kostelev siden 1899 (se folketælling 1901. Rubrikkerne for Steffens tilflytning er ikke udfyldt i denne folketællingsliste).
Under Antoinettes hospitalsophold var Pontoppidan flere gange i København, således også ved juletid. Nytårsaften tilbragte han hos Johan Rohde (brev til Rohde 30.1.1901). Endnu 8. januar 1901 var Henrik Pontoppidan i København, hvorfra han i et (nu forsvundet) brev til Axel Lundegård fortæller at han spiser sin mad i "Bræddehytten", en restaurant11 i en træbygning på Vesterbrogade 3.
Mellem 8. og 16. januar 1901 må Pontoppidan være flyttet til Fakse Ladeplads, hvorfra det næste brev skrives (til Bojesen 16.1.1901). I dette brev fortæller han at han bor hos "en aldrende Kvinde" i et hus ud til bugten. Et brev fra Pontoppidan til Lundegård 25.1.1901 oplyser at stedet hedder Villa "Lille-Ly". Folketællingen 1.2.1901 oplyser at pensionatsværtinden er den 44-årige ugifte Margrethe Jensen, og at villaen ligger på matrikel nr. 2. Stedet kan lokaliseres til Klintevej mellem Søvej og Hasselvej. Siden 1901 har opfyldning ved havnen gjort at kystlinien er rykket længere ud i bugten, men dengang har Klintevej gået ganske tæt ved strandkanten.
Antoinettes udskrivelse fra hospitalet var berammet til begyndelsen af februar (jf. brev til Hirschsprung 31.1.1901). Derefter har hun sluttet sig til sin mand i Fakse Ladeplads. Det seneste brev fra Fakse Ladeplads er skrevet 17.3.1901 til Hirschsprung. Hans Broby Pontoppidan blev konfirmeret 14.4.1901 i Hylleholt kirke; det er uvist om nogen af hans forældre var til stede i kirken og/eller holdt fest for ham.
Opholdet i Fakse Ladeplads har næppe varet meget mere end tre måneder. Opbruddet har antagelig fundet sted sidst i april, for 1.5.1901 skrev Pontoppidan et brev (til Aage Hirschsprung) fra "p.t. Lellinge pr. Køge". Antagelig har han boet i Lellinge skovridergård ved landevejen mellem Køge og Ringsted, 2 km vest for Lellinge by. Her holdt tre frøkener12 pensionat (folketælling 1901). Skovridergården tilhørte Vallø stift. Pontoppidan var kendt med stedet, for her opholdt han sig i september 1895 for at arbejde med Dommens Dag (Behrendt, 1964). Forøvrigt havde Pontoppidans svogers far, Georg Alexander Ulrich været skovrider samme sted indtil ca. 1863.
Men senest 16.5.1901 må Pontoppidan og hustru være rejst tilbage til hjemmet i Snertinge, for i et brev 16.5.1901 takker Sophus Claussen Pontoppidan og hans frue for et besøg han nylig har aflagt hos dem.
I sommeren 1901, i de tre måneder fra slutningen af maj (jf. brev til Aage Hirschsprung 14.6.1901) til begyndelsen af september var Pontoppidan i Norge13. Antoinette, børnene og en "husfrøken" var med den første tid, men er sandsynligvis rejst hjem før han gjorde (jf. breve sendt fra Snertinge til Aage Hirschsprung 4.9.1901 og til Lundegård 5.9.1901. Se også brev til Bojesen 5.7.1901). Familien boede på en bondegård, "Wålen", i Østre Gausdal, med postadresse pr. Fåberg i Gudbrandsdal. Gården lå kun ½ mil fra Bjørnstjerne Bjørnsons hjem Aulestad. Det har ikke været muligt yderligere at lokalisere gården.
Efter hjemkomsten fra Norge var Antoinette så restitueret at hun kunne genoptage husarbejdet og tage på rejser til København og Lindersvold skovridergård. I endnu et år, fra september 1901 til oktober 1902, opholdt familien Pontoppidan sig for det meste i Snertinge. Et planlagt ophold i Lindersvold skovridergård i julen 1901 måtte opgives på grund af børnenes sygdom.
I begyndelsen af juni 1902 kom Antoinette og børnene hjem efter et par ugers ophold i Lindervold skovridergård, hvorefter Pontoppidan tog alene på en længe planlagt fodtur i Vendsyssel der varede til sidst i juli (breve til Aage Hirschsprung 2.6.1902 og 1.8.1902). Det meste af tiden boede han på Hotel Harmonien i Sæby, men han var også i en tur i bl. a. Løkken.
Skønt der er bevaret mange breve fra Pontoppidans hånd fra Snertinge-tiden får vi meget lidt at vide om forholdene derude, f. eks. om der er kontakt med folk på stedet. Dog fortæller han i et brev til Bojesen 9.5.1902: "Tænk Dem, vi skal idag have rigtig Middagsselskab, en veritabel Diner for Egnens Storborgerskab i Knibtang og det hele."
Kan vi finde nøjagtig hvor i Snertinge Pontoppidan boede 1899-1902? En undersøgelse af folketællingen 1. febr. 1901 for Særslev sogn, der omfatter Snertinge, giver indirekte svaret. En villa, matr. nr. 26c i Snertinge, anføres som ubeboet, og det er den eneste ubeboede villa der nævnes. Den ligger på Slagelsevej 11. Det er en statelig villa, i overensstemmelse med Pontoppidans beskrivelse der som nævnt opregner ni værelser. Villaen tilhørte garvermester, læder- og hudehandler Otto Theodor Svendler Lang (1836-1916), der i 1894 var flyttet fra Snertinge til Jyderup stationsby. Otto Lang besad flere andre ejendomme i Snertinge, bl. a. bygningen over for Pontoppidans bolig, som var udlejet til en købmand. En bror, tømrermester N.E. Lang, ejede Jyderup savværk og Snertinge maskinfabrik. Muligvis er det disse to herrer der udgjorde det "Egnens Storborgerskab" der – som nævnt ovenfor – blev inviteret til middag hos Pontoppidan i maj 1902.
Brevene fortæller videre at Pontoppidan i slutningen af maj 1902 var begyndt at overveje at flytte til en større by af hensyn til børnenes skolegang – Else var nu næsten 8 år (se brev til Lundegård 28.5.1902). Sorø blev overvejet, men forkastet, og vennen Galschiøt blev i juni sat i sving med at finde en passende bolig i Helsingør, dog uden held (se brev til Galschiøt 28.6.1902). I juli meddelte Pontoppidan så at man havde valgt at bo i Hillerød (se brev til Hirschsprung 11.7.1902).
Flytningen til Møllestræde 11 i Hillerød skete, som nævnt ovenfor, 23.10.1902 (se også brev til Rasmus Christiansen 26.10.1902). Dermed indledtes Pontoppidans seks år i Hillerød.
