Henrik Pontoppidan til Ludvig Feilberg
Sendt fra Snertinge. 16. november 1900
noget af det, hvorfor De kæmper
d. 16d Novb. 1900. |
Snertinge |
Kære Hr. Feilberg!
De frabeder Dem jo udtrykkelig alle Forsikringer om, at man har læst Deres Arbejder "med Fornøjelse"; jeg vil derfor indskrænke mig til at sende Dem en hjertelig Tak for den Opmærksomhed, De har vist mig ved Tilstillelsen af det sidst udkomne Hefte af Deres store Værk1. Tillad mig til Gengæld om en Ugestid at sende Dem en lille Bog af mig selv2. De vil næppe have "stor Fornøjelse" af den, fordi dens Hovedemne rimeligvis ikke interesserer Dem under den Drøftelses-Form, som nu engang er min; men muligt var det alligevel, at De i en enkelt Side af Hovedpersonens Væsen vilde finde udtrykt noget af det, hvorfor De kæmper.
Jeg håber, at De og Deres Familje stadig lever vel og tilfreds i vor gamle Lejlighed. Vi for vort Vedkommende har desværre ikke haft det forventede Udbytte af vort nu årlange Landophold. Min Kone har været syg og sengeliggende hele 2 Sommeren (siden Maj) og befinder sig nu på Diakonissestiftelsen. Det skyldes en Nervelammelse fremkaldt ved Overanstrengelse. Af økonomiske Grunde afskedigede vi den ene af vore Piger til Maj, og det forøgede Arbejde, der derved pålagdes min Kone, knækkede hende.
Vi talte i Sommer ofte om, at vi mulig fik Dem at se herude. De havde lovet at kigge til os, når De kom til Vallekilde; men måske er Deres Højskole-Rundrejse3 ikke gået ad den Kant iår.
Modtag nu en venlig Hilsen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
