Ludvig Feilberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bakkegaards Allé 6. 29. december 1905
lidt i Familie med hinanden
[trykt brevhovede:] L. Feilberg
Bakkegaards Allé 61, Kjøbenhavn, V.
Den 29de December 1905.
Kære Pontoppidan!
Hjertelig Tak for den Glæde, De gjorde mig ved at sende mig "Lykke-Per"1. Det var netop et Ønske-Stykke, som jeg længe har gaaet og spekuleret paa at faa anskaffet, og saa er det selvfølgelig en dobbelt Fornøjelse at faa det fra Forfatteren. Jeg læser Deres Bøger med meget stor Fornøjelse og Udbytte; jeg tror næsten, at vi paa det litterære Omraade ere lidt i Familie med hinanden, om det ikke skulde være lidt Polyteknik, der sidder i Blodet fra gamle Tider paa Læreanstalten. Kan De huske Deres Afhandling til 5 Dages Projektet om det stødende for uindviede ved at drikke Vand, der var ført over indviet Jord? Nok saa meget, at alle vore øvrige Digtere i 2 høj Grad savne naturvidenskabelig Dannelse, og at det hvert Øjeblik skinner frem af deres Arbejde paa en for Naturmanden ejendommelig fersk Maade. Der er for lidt Realisme. Skønt Tiden kalder sig realistisk, er den det i en vis Forstand slet ikke. Realisme uden Mathematik og Naturvidenskab forstaar jeg ikke. Egentlig burde alle Mennesker være Polyteknikere; men særlig burde det ligefrem paabydes ved Lov for Digtere og Præster. Det vilde give en bedre Race.
Jeg glæder mig nu ret til at se denne Realisme i egentlig Forstand i Lykke-Per.
En ret venlig Hilsen med de bedste Ønsker for det nye Aar
fra Deres hengivne
L. Feilberg
