Henrik Pontoppidan og Georg Brandes

En kritisk undersøgelse af Henrik Pontoppidans forhold til Georg Brandes og Brandes-linjen i dansk åndsliv

4

Denne afhandling er af det filosofiske fakultet ved Københavns universitet
antaget til offentlig at forsvares for den filosofiske doktorgrad.

København, den 20. april 1964
C.J. Becker
h.a. dec.

[på en indklæbet seddel:] Forsvaret finder sted tirsdag d. 30. juni kl. 14 i annexauditorium A, Studiestræde 6 over gården.

5

INDHOLD

  Forord 7-8
I. Henrik Pontoppidans forhold til Georg Brandes indtil 1884 9-22
II. Henrik Pontoppidan og brandesianismen i firserne 23-43
III. Henrik Pontoppidans Stilling i "Sædelighedsfejden" 44-62
IV. Henrik Pontoppidans "tvesyn" 63-79
V. Fra "Skyer" til og med "Lykke-Per" 80-136
VI. Brandes-portrættet i "Lykke-Per" 137-165
VII. Fra "Asgaardsrejen" til og med "De dødes Rige" 166-202
VIII. Vejene skilles 203-256
IX. Slutning 257-272
Litteraturfortegnelse [udeladt] 273-283
Navneregister [udeladt] 284-291
Summary in English 292-305

I såvel noteapparatet som litteraturfortegnelsen og navneregistret bag i bogen er alle henvisninger til dette værks to dele af praktiske grunde anført som henholdsvis bind I og bind II.

7

FORORD

Der er i dette værks første del fremlagt et dokumentarisk materiale, som belyser det personlige forhold mellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes gennem årene, d.v.s. fra 1884 til 1923.

Da det – som omtalt i forordet til første del – kun var muligt at foretage en egentlig offentliggørelse af Georg Brandes' breve til Henrik Pontoppidan, mens Pontoppidans breve kun i beskedent omfang kunne refereres eller citeres, kom Georg Brandes derved til at indtage en dominerende stilling i denne redegørelse.

I denne del af "Henrik Pontoppidan og Georg Brandes" er hovedvægten i undersøgelsen imidlertid lagt på Henrik Pontoppidan, ikke på Georg Brandes; bogen er derfor i første række ment som et bidrag til Pontoppidan-forskningen, kun sekundært som et bidrag til Brandes-forskningen.

Det er i denne del spørgsmålet om Henrik Pontoppidans stilling til Georg Brandes og hans ideer – altså både til det moderne gennembruds ideer og til brandesianismen i dens forskellige faser – som er hovedtemaet. På grund af de to forfatteres centrale betydning i dansk åndsliv må denne bog derfor også – i al beskedenhed – opfattes som et bidrag til den radikale tankes historie og udvikling i Danmark fra begyndelsen af 1880erne til 1920erne. Det har ikke kunnet undgås, at en del oplysninger fra værkets første del såvel som citater fra breve, som dér er trykt, citeret eller refereret, går igen i denne dels fremstilling af Henrik Pontoppidans udvikling, således som den tager sig ud set i relation til Brandes-linjen i dansk åndsliv.

Jeg vil gerne her gentage den ærbødige tak, som jeg i forordet til værkets første del rettede dels til fru Edith Philipp, 8 født Brandes, dels til professorinde Else Thomsen, født Pontoppidan, og hendes mand, professor, dr. med. Einar Thomsen. Også for denne dels vedkommende står jeg i en dyb taknemmelighedsgæld til professor, dr. phil. Paul Krüger og til bibliotekar Kåre Olsen ved Det kongelige Bibliotek.

Det er for denne dels vedkommende særlig påkrævet at fastslå, at jeg på mangfoldige måder står i dyb gæld til dr. Knut Ahnlund, hvis undersøgelser af hovedlinjerne i Henrik Pontoppidans forfatterskab efter min mening må betragtes som det væsentligste bidrag til Pontoppidan-forskningen overhovedet; dr. Ahnlunds bog har – både ved de mange konkrete oplysninger, den fremlægger, og ved sit synspunkt på forfatterskabet og dets enkelte dele – været mig en væsentlig inspirationskilde under udarbejdelsen af denne del. I noterne til denne del omtales Knut Ahnlunds bog for nemheds skyld blot som "Ahnlund".

Pontoppidan-forskningen er imidlertid endnu kun i sin vorden, og det er mit håb, at dette bidrag til den må medvirke til, at også andre tager nogle af dens endnu uløste problemer op til behandling.

Elias Bredsdorff