Literatur

– Paa Andr. Schous Forlag er udkommet Henrik Pontoppidan: Stækkede Vinger, et Debutarbejde, der under den noget søgte Fællestitel indeholder tre Smaaskitser og en mindre Fortælling. Allerede i den første af Skitserne, "Efter Ballet", tager Forfatteren med en vis trodsig Resoluthed Plads i det literære Venstres Rækker. Det er de samme Fortrin og de samme Fejl. Lethed og Farver i Stilen. Evne til af stille Figurerne ret levende frem med faa Træk, men paa den anden Side ogsaa en Breden sig i tilfældige Detailler og en Satire, der ynder at male Alt med de mørkeste Farver, hensynsløs, som den er, i Valget af sine Virkemidler, og stundom overskridende baade Smagens og Sømmelighedens Grænser. "Efter Ballet" satiriserer over det kjøbenhavnske Selskabsliv. Hovedfiguren, en ung Student fra Provinsen, bliver trukken med i dette, synker i bundløs Gjæld og glider endelig efter en kort Kamp med sin Samvittighed ind i et Fornuftgiftermaals gyldne Havn, saavidt man kan skjønne, for at fortsætte, som han har begyndt. Saa at sige samtlige i Skitsen optrædende Figurer ere Labaner, Flaner eller endnu mindre sympathetiske Personer. Den næste Skitse "Tête à tête", er i Maal og Midler et fuldstændig Pendant til den første, medens "Et Endeligt", den sidste af Skitserne, vel er ganske kjøn, men noget ubetydelig og uoriginal. Medens Forfatterens Personer i Skitserne selvfølgelig kun ere givne i løse Omrids, har han i Fortællingen "Kirkeskuden" forsøgt en mere fyldig Udførelse af idetmindste enkelte af Figurerne, og dette er ogsaa for nogles Vedkommende tildels lykkedes ham. Han har saaledes givet et ganske godt Billede af det bløde, upraktiske Stuemenneske, Pastor Østrup, og af dennes Hustru, hendes utilfredsstillede Kjærlighedstrang og Resignation og senere den varme Moderkjærlighed, Plejesønnen kalder tillive hos hende. Andre af Figurerne ere derimod ligesom i Skitserne temmelig flot henkastede eller, som den lange Ane, kun meget ufyldestgørende forklarede. Hvad Fortællingens Komposition angaar, har Forfatteren ikke været heldig; den falder fra hinanden i løst forbundne Stumper, og den lange Anes Historie, der vel maa regnes for Fortællingens Hovedmotiv, er baade søgt og lidet tiltalende behandlet. Forfatteren til "Stækkede Vinger" er ikke blottet for Talent; men dels er dette trods et vist Herredømme over Formen endnu meget uudviklet, dels ytrer det sig ofte med en mindre klædelig, ungdommelig Ubændighed, der ikke kan Andet end virke frastødende.