Kirkeskuden
Nye Bøger
Henrik Pontoppidan: Kirkeskuden. En Fortælling. Med Vignetter af Frants Henningsen. 216 Sider. (Schubothe).
Ogsaa dette1 er en gammel Digtning i nyt, fint og stilfuldt Udstyr – men Alderen trykker dog ikke Kirkeskuden. Det er Pontoppidans første Fortælling, der udkom for seksten Aar siden og blev nedskreven nogen Tid før som en Toogtyveaarigs første Penneprøve.
Kun seksten Aar siden, at Pontoppidan debuterede – og saa meget alt gjort for Udødeligheden! Med Pontoppidan begynder Firsernes Literatur – han hører til den anden Generation efter Gennembrudet og var imellem dem en af de bedst angrebne. Det er ikke saa mange Aar siden, at et stort Højreblad, naar der ved Juletid udkom en Novelle af Henrik Pontoppidan, fejede den af med et Par ligesaa dumme som skændige Linjer. Digteren var jo Venstre, Radikal, Fritænker, Evropæer – alt det, som ondt er. Nu – nu vover Ingen at kny. Nu følger Højre den ikke ufiffige Taktik at lade, som om der ingen Forskel er, og man slaar Pontoppidan og Sophus Bauditz sammen i én Ros.
Maaske da nu ogsaa alle vil faa Øjnene op for det trodsige og ranke Naturel, der bærer en Fortælling som Kirkeskuden. Underholdende er den at læse, og man ser Pontoppidans spirende Talent og ejendommelige Humør paa hver Side. Og da Pontoppidan trods sin Radikalisme og Uforbederlighed er bleven en "Hædersgubbe", skønt endnu ikke Bedstefader, saa vil Kirkeskuden rimeligvis nu "vinde Indpas paa Steder, hvor den i sin Tid med sit fattige Udseende kun fandt en krank Lykke".
E. B.
