Om opbygningen af dette netsted

www.henrikpontoppidan.dk er et arbejdsredskab for læsere og studerende, forskere og lærere til indsigt i Pontoppidans forfatterskab, dets litterære, sproglige, historiske og biografiske sammenhæng. Et kildenet med åben adgang for brugere af enhver art, der hjælpes på vej af et stadigt tættere net af links mellem de sekundære og de primære tekster. Til kildematerialet knytter sig problemkataloger, forsker- og diskussionsforum og fremlæggelse af forskningsresultater. Et langsomt voksende leksikon giver nødvendige forudsætninger til forståelse af sammenhæng og historie. Alle tekster er under fortsat revision, og redaktionen er taknemlig for at blive gjort opmærksom på eventuelle indskrivnings- og andre fejl eller mangler. Se specielt om ophavsret.

1. Kildematerialet
   rummer et maksimum af ellers svært- eller utilgængelige Pontoppidan-tekster som f.eks. førsteudgaven af bøgerne. Alle blev de skrevet om, undertiden flere gange, eller af Pontoppidan selv slettet af det officielle forfatterskab. Først i de senere år er en håndfuld førsteudgaver blev optrykt på papir: Det forjættede Land og tre gange seks Smaa Romaner i udgaver fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Langt hovedparten af Pontoppidan tekster af alle salgs er digitalt indskrevet her på netstedet. For bøgernes vedkommende er der nederst på hver titels hovedsiden indlagt et link til Det Kongelige Biblioteks OCR-skanning af originaludgaven. Bibliotekets skanning er – i modsætning til vores – ikke korrekturlæst og kan derfor ikke fejlfrit bruges til søgning, kun til kontrol af vores transkription. Hele Pontoppidans journalistik og alle hans digte er lagt op. Desuden manuskriptet til Danske Billeder (1889) der var forlæget for den tyske oversættelse: Reisebilder aus Dänemark (1890). Manuskriptet er en andens renskrift med Pontoppidans egenhændige tilføjelser og rettelser.

   Andre Pontoppidan-tekster:

   1. Breve til og fra Henrik Pontoppidan. 95% af de kendte breve til og fra Henrik Pontoppidan er lagt op plus en række korrespondancer omkring Pontoppidan, f.eks. brevene mellem Georg Brandes og Henri Nathansen. Dertil kommer alle overleverede breve fra Henrik Pontoppidans mor, Marie Oxenbøll. Et vigtigt arbejdsredskab har her været Esther Skjerbæks brevregistrant der ejes af Det Kongelige Bibliotek som imidlertid ingen planer har om at gøre den tilgængelig på Nettet.
      
   2. Andre trykmanuskripter som de forefindes på Biblioteket i Randers og på Det Kongelige Bibliotek. Ofte vil de afvige fra førstetrykket p.g.a. Pontoppidans mange korrekturrettelser.
      
   3. Elevforeningen "Valhal"s protokol fra 1872-75, det første år egenhændigt forfattet af den 15-årige Pontoppidan. Tilbud om hjælp med indskrivning modtages gerne.
      
      
2. Litteratur om Pontoppidan
   
   1. Samtidige anmeldelser — og senere forskning i artikelform. Anmeldelserne er registreret af Skjerbæks og foreligger for anmeldelsernes vedkommende i fotokopier i forbindelse med de færdiggjorte DSL-udgaver og i Skjerbæk Arkivet.
      
   2. Udvalgte universitetsspecialer, heriblandt Jørgen Ottosen: Henrik Pontoppidans forfatterskab 1881-91 fra 1959, Flemming Behrendts Genetisk-tekstkritiske studier i forfatterskabet, især 1890-1908 fra 1964, Jørgen Moestrup: Henrik Pontoppidan og Nietzsche fra 1967, Birgitte Hesselaa: Forfatterholdning og fortælleteknik i forfatterskabet til og med "Det forjættede Land" fra 1970 og Johannes Fibiger: Fornuftens hamskifter og ironiens elasticitet om Lykke-Per fra 1987. Yngre specialer, oftest af mere begrænset omfang, er for de vigtigstes vedkommende opført i det generelle artikelindex, men kan alle opledes som sådanne i undervisningsafdelingens eksempelsamling.
      
   3. Knut Ahnlund disputats: Fem huvudlinjer i författerskapet fra 1956.
      
      
3. Udenlandske versioner
   Det var fra begyndelsen (i 2000) tanken at udenlandske versioner skulle blive til i samarbejde med (nogle af) de i alt 85 lektorer (danske og dansktalende udlændinge) der rundt omkring i verden underviser i dansk sprog og litteratur. Ideen er at få dem og deres studerende som frivillige medarbejdere på det pågældende sprogs version. Versionen skulle for disse danskstuderende tjene som hjælp når de går i stå i den danske udgave. Udadtil skal versionerne udbrede kendskabet til forfatterskabet i det omfang det er oversat. De udenlandske versioner kan naturligvis aldrig blive så omfattende som den danske, men de materialer og tekster der indgår, skal tage hensyn til hvad der allerede foreligger af Pontoppidan-oversættelser på det pågældende sprog. Tanken er endnu ikke realiseret, men et par beskedne udgaver på tysk, engelsk og fransk er nu lagt op.
   
   
4. Browser'en
   Vi gør vores bedste for at netstedet skal fungere godt i alle browsere¹, selv om nogle browsere gør tingene en del anderledes end andre. Hvis nogle sider ser helt mærkelige ud i din browser, er du velkommen til at kontakte Jesper om problemet.
   Vi bruger næsten ikke nogen link til "top", altså sidens top her på netstedet, fordi vi forventer at man bruger "Home" knappen på sit tastatur til dette. Vi åbner sjældent tekster i nyt vindue, det kan man vælge at gøre ved at højreklikke på et givent link og vælge "Åbn i nyt vindue" eller tilsvarende i højrekliksmenuen. På den måde bestemmer du selv, ikke vi, om du skal lukke det nye vindue, eller bruge "Tilbage / Back" når du vil tilbage hvor du kom fra.
5. Vi bruger valid kode
   Mange af siderne på netstedet har et lille skilt i sidefoden, som viser at sidens kode er valid, d.v.s. at den overholder internet-standard-organisationen W3Cs normer for XHTML kode. Fordelen herved er at netstedets sider fungerer hurtigere og bedre (og i forskellige browsere), understøtter bedre søgemaskinerne og virker bedre for synshæmmede. Samtidig gør validerende sider og CSS i det lange løb vores vedligehold og tilføjelser af nyt stof på netstedet lettere.