Nyhedsbrev fra Pontoppidan Selskabet, begyndt på nettet den 23.6.02 og sluttet 18.9.02. Se tidligere nyhedsbreve 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Ny formand
På Pontoppidan Selskabets første bestyrelsesmøde efter årsmødet i maj blev universitetslektor Birgitte Hesselaa valgt som ny formand. Den hidtige formand, Chresten Reves, ønskede af helbredsmæssige grunde at blive aflastet og blev i stedet valgt som næstformand. Efter kassereren Erik Gudmand-Høyers død bliver Lise Weile ny kasserer, mens Knud A. Jensen fortsætter som selskabets revisor.

• Ida Jessen har senest udgivet romanen Den der lyver (2001). Hun nedstammer i lige linje fra den pastor Christian Jessen der som dreng brevvekslede med Henrik Pontoppidan. Henriks breve er bevaret og Pontoppidan citerer selv af dem i Drengeaar.

• Søren Mørch har senest udgivet Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie (1996). Heri er tre kapitler helliget højskolens historie, drejet om det forhold at Søren Mørch er oldebarn af både Morten Pontoppidan og Vallekildes forstander Ernst Trier.

• Udgivelsen af brevvekslingerne mellem Pontoppidan og Brdr. Brandes.
  Fremlæggelsen af de skannede brevvekslinger på netstedet afventer den snarlige etablering på Aalborg Universitets server af den database der i fremtiden skal rumme alle netstedets tekster. Det sker i forbindelse med netstedets overflytning fra Det Kongelige Bibliotek til AAU. Samtidig skal der udarbejdes et grafisk layout der teknisk skal tilrettelægges således at opsætning til netsted og til bogtryk kan ske i én og sammearbejdsgang. For at holde omkostningerne nede skal bøgerne trykkes i meget små oplag og derefter i ”print on demand”, så en lagerføring i større omfang ikke er nødvendig. Det er Forlaget Forum v. Ole Knudsen selskabet samarbejder med om disse udgivelser.


• Udgivelse af ”årbog”.
  Selskabet vil gerne udgive mindst en bog om året, men uden at det mekanisk får karakter af ”årbog”. De skal rumme sekundære tekster, den første således to af foredragene fra sommermødet om Lykke-Per: Børge Kristiansens og Aksel Haanings, suppleret med Jon Helt Haarders foredrag om forholdet mellem Georg Brandes og Dr. Nathan i Lykke-Per.

Oticon Fonden har støttet selskabets netsted med et beløb på 25.000 kr.

Det første resultat af samarbejdet med Det Kongelige Bibliotek bliver fremlæggelsen, i første omgang på netstedet, af den samlede brevveksling mellem Henrik Pontoppidan og de tre brødre Brandes: Georg, Edvard og Ernst. Medlemmer af Pontoppidan Selskabet har indskrevet de mange breve.

Tre af foredragene fra det velbesøgte sommermøde kommer her på netstedet. Det drejer sig om Børge Kristiansens foredrag om Lykke-Per og Schopenhauer, om Aksel Haanings foredrag om natursynet i Lykke-Per og Thomas Wittendorffs foredrag om Pontoppidan og Nietzsche.

Skjerbæk Arkivet

Ved en testamentarisk gave har Esther Skjerbæk efterladt sit og Thorkild Skjerbæks arkiv til Pontoppidan Selskabet og Center for Lingvistik i forening. Arkivet består af

1. De kartoteker ægteparret opbyggede før de begyndte at overføre dele af dem til edb.
2. De oprindelige, sammenhængende databaser som Thorkild Skjerbæk efterlod dem ved sin død. Siden arbejdede Esther Skjerbæk videre med brevbasen som i sin endelig form er overdraget til Det Kongelige Bibliotek.
3. De mange tusind fotokopier af primære såvel som sekundære tekster: brevene, Pontoppidans journalistik, de efterladte manuskripter, samtidige anmeldelser, artikler om forfatterskabet og om enkelte værker etc. Skjerbæks lagde megen vægt på fuldstændighed, og forskere vil i fremtiden kunne finde næsten alt sagen vedrørende i arkivet.
4. Omkring 100 bind indkøbt af ægteparret for bevilgede midler fra Statens Humanistiske Forskningsråd.
5. Center for Lingvistik køber desuden dele af den øvrige bogsamling, først og fremmest de eksemplarer af Pontoppidans værker hvori Thorkild Skjerbæk foretog sine annoteringer under sammenholdelse af de forskellige udgaver. Også de udenlandske oversættelser vil være et stort aktiv for Pontoppidan netstedets opbygning af udenlandske versioner. Dertil kommer næsten fuldstændige forfatterskaber som Axel Lundegårds og Hans E. Kincks, H.P.E. Hansens og Niels Jeppesens, forfattere med hvem Pontoppidan stod i tæt brevforbindelse. Endelig en del faglitteratur med specielt henblik på studiet af Pontoppidan.

Arkivet og de bøger der stod i Esther Skjerbæks lejlighed i Hobro, blev i begyndelsen af september flyttet til Aalborg og opstillet i eget lokale. Her er registreringen af dem påbegyndt, og det er planen at Pontoppidan Laboratoriet ved Aalborg Universitet officielt skal åbnes til februar 2003. Registrene vil blive tilgængelige fra dette netsted.

Cand.mag. Jesper Valeur Mogensen er tilknyttet arkivet som assistent. Flemming Behrendt er dets administrator så længe han arbejder med netstedet og sin Pontoppidan-biografi. Derefter overgår arkivet og dets pasning til Center for Lingvistik under Institut for Kommunikation ved Aalborg universitet.

Mindeord af Flemming Behrendt

F.J. Billeskov Jansen
1907-2002

Professor Billeskov Jansens hovedvirke lå hverken i Pontoppidan-forskningen eller i den periode forfatterskabet tilhører. Men han var en alsidig pædagog og en altid ivrig iagttager, og det fremgår da også af dette netsted at der heller ikke manglede nogle små, men interessante Pontoppidan-bidrag fra hans hånd. Som noget af det første i sit otium skrev han en af pædagoger meget afholdt "Ledetråd for læsere" om Henrik Pontoppidans forfatterskab (1978); en bog han var for beskeden til at nævne i sin værkfortegnelse i Kraks Blå Bog.

I mine første studieår på Københavns Universitet i slutningen af 1950'erne gik jeg hos Billeskov – som han hed uanset om man var Des eller dus med ham – til nogle gennemgange af de litterære genrer; så han vidste hvem jeg var da jeg i 1964, stadig som student, tillod mig noget dengang så opsigtsvækkende som at opponere uofficelt ved en doktordisputats. Det drejede sig om Elias Bredsdorffs afhandling om forholdet mellem Pontoppidan og Georg Brandes. Jeg gav den så mange knubbede ord med på vejen som de 20 minutter tillod. Billeskov var anden og afsluttende officielle opponent og anførte lidt maliciøst at "vi har jo i dag fået noget at vide vi ikke vidste". Da jeg mange år senere, i efteråret 1998, besøgte ham, huskede han stadig sin utilfredshed med at jeg ikke dengang blot var gået til præces med mine kritiske kommentarer. Vi var jo dog en slags kolleger i Pontoppidan-forskningen, og så hænger man ikke hinanden ud offentligt.

Det var ved det samme møde at Billeskov lånte mig den fotokopi han engang havde modtaget af Poul Carit Andersens samlede afskrifter af den pontoppidanske journalistik.

"De behøver ikke aflevere dem før De er færdig," sagde han med henblik på min Pontoppidan-biografi. "Og skulle jeg være død forinden, kan De aflevere dem på Det Kongelige Bibliotek." Billeskov var ikke sentimental, og han var meget realistisk.

"Fuldstændighed er ingen videnskabelig dyd," bemærkede han da vi talte om en Pontoppidan-forsker som aldrig blev færdig i lutter bestræbelse på endelig at få det hele med. Da jeg kom hjem, lod jeg dette dictum brodere og hængte det op over mit arbejdsbord.

En af de sidste gange Billeskov optrådte offentligt, var ved en kaminpassiar i Pontoppidan Selskabet. Trods en vis svækkelse fik tilhørerne gang på gang løvens klo at se, og mange anmeldere roste som forbilledlig hans artikel om Lykke-Per i Rosinantes Litteraturleksion fra sidste år.

Billeskov var i familie med Henrik Pontoppidan (hans farmor var Wilhelmine Marie Pontoppidan, en faster til HP), men han havde aldrig mødt ham. "Det ville jeg havde fundet for påtrængende," svarede han mig da jeg engang spurgte ham.

Også i Pontoppidan Selskabet vil vi ære hans minde.

Flemming Behrendt
23.6.02