Pontoppidan som dramatiker

Her på netstedet er flg. skuespiltekster lagt op:

• De vilde Fugle (1902)
• Asgaardsrejen (1906)
• Asgaardsreien (1928)

Henrik Pontoppidan led af samme forsmåede kærlighed til teatret som H.C. Andersen: Det blev ikke som dramatiker han skabte sig et navn. Hans første forfatterdrøm fik form af et skuespil han som 21-årig skrev over sine oplevelser på den første udlandsrejse, til Schweiz. Hjemve^'1 hed det og blev i marts 1879 indleveret til Det Kongelige Teater der venligt refuserede det med en censorbemærkning om at det efter en omarbejdelse og forsynet med sange og musik måske kunne gøre sig på det mere folkelige københavnske morskabsteater Casino. Det blev der ikke noget af, og nogle år senere tog Pontoppidan efter eget udsagn manuskriptet op af kommodeskuffen og brændte det. H.P. Rohde har prøvet at rekonstruere gangen i det forsvundne skuespil.

Godt en snes år senere dramatiserede Pontoppidan en af sine små romaner, Højsang fra 1896. Det blev til skuespillet De vilde Fugle (1902).

I 1906 fulgte Asgaardsrejen der i 1927 blev udsendt i omarbejdet udgave.

En anden lille roman, Lille Rødhætte, blev under titlen Thora van Deken dramatiseret af Hjalmar Bergstrøm under drøftelser med Pontoppidan og fik premiere på Dagmarteatret i København 26.3.1914, men blev aldrig trykt. Det blev siden opført i Radioteatret, og Det Kongelige Bibliotek har et par eksemplarer af manuskriptet fra den vistnok seneste opførelse i 1962 (søg på Thora van Deken i REX). Om tilblivelsen af skuespillet se breve fra Hjalmar Bergstrøm til Pontoppidan og forlæggeren Henrik Hennings 1911-13.

Pontoppidan havde derimod slet ikke selv noget at gøre med Svend Leopolds libretto, skrevet 1917, til Hakon Børresens opera over den lille roman Den kongelige Gæst (1908). Operaen havde premiere 15. november 1919, men fik siden utallige opførelser, og i dag kan den købes på CD¹. Librettoen blev trykt i 1919.

Et vigtigt incitament for prosaforfattere til også at skrive dramatik, var de betydeligt større honorarer der kunne opnås på en succes. Henri Nathansen nævner i et brev til Georg Brandes fra 1908 at han på et stykke kan tjene 3.000 kr hvor en bog højst giver 1.500.

Det er ikke meget der er skrevet i faglitteraturen om Pontoppidan som dramatiker. Den mest indgående behandling findes i F.J. Billeskov Jansens bog Henrik Pontoppidan. Ledetraad for læsere (1978), s. 76-80. Om Hjemve findes en stor og grundig artikel, "Det forsvundne Skuespil", i essaysamlingen Det lyder som et Eventyr (1981) af H.P. Rohde der søger at rekonstruere skuespillet som skildrede en forelskelseshistorie i de schweiziske alper. Samme bog indeholder en artikel om Asgaardsrejens skæbne på Det Kongelige Teater. I 1937 skrev Frederik Schyberg en artikel i Politiken (24.7.) om Pontoppidan hvori denne teaterkritiker behandler dramatikken. Til et amerikansk litteraturleksikon har den danske professor i Wien, Sven H. Rossel, skrevet en artikel om Pontoppidan som dramatiker.

Jørgen Ljungdalh (f. 1945) har dramatiseret henholdsvis Lykke-Per og De Dødes Rige.