Bestyrelsesmøde 15. december 2004

Til stede: Birgitte Hesselaa, Flemming Behrendt, Johannes Riis, Birgitte Nyborg, Chresten Reves, Jon Helt Haarder, Niels Jørgen Cappelørn og Johan Rosdahl.

Dagsorden

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 3. maj 2004.

Godkendt uden kommentarer.

2. Valg af nyt bestyrelsesmedlem

Birgitte Hesselaa blev udpeget som internt valgt bestyrelsesmedlem til afløsning af Henrik Thomsen der havde ønsket at træde ud. På hendes plads som årsmødevalgt medlem blev hun erstattet af suppleanten Birgitte Nyborg.

3. Samarbejdsaftale med Pontoppidan-arvingerne.

Godkendt uden kommentarer.

4. Forslaget til samarbejdsaftale med Syddansk Universitet

blev grundigt drøftet, og bestyrelsen henstillede at aftalen formuleredes således at selskabets fremtidige anvendelse af sin del af netstedet indholdsmæssigt ikke blev underkastet nogen censurerende godkendelsesprocedure. Bestyrelsen skal have den endelige aftale til godkendelse før den underskrives.

5. Drøftelse af vedtægtsændringer

Der var i bestyrelsen enighed om det ønskelige i en mere demokratisk opbygning af selskabet hvor en større del af bestyrelsens medlemmer vælges af årsmødet, Det pålagde formanden, sekretæren og kasseren sammen at udarbejde et forslag til forelæggelse på næste bestyrelsesmøde og til eventuel godkendelse på årsmødet i maj 05.

6. Forhøjelse af kontingent.

Bestyrelsen enedes om at foreslå det kommende årsmøde en forhøjelse af kontingentet fra de nuværende 100 kr./året til 150 kr. gældende fra kalenderåret 2006.

7. Udkast til regnskab for 2004

gav ikke anledning til særlige kommentarer.

8. Godkendelse af ny revisor

Paul Heide blev godkendt som ny revisor.

9. Budget for 2005

Det fremlagte udkast blev godkendt, og der var enighed om det ønskelige i at det særlige støttekontingent i 2006 blev øremærket til hovedsageligt at anvendes i form af hele eller halve fripladser for studerende medlemmer af selskabet som i opgaveform havde manifesteret deres interesse i Pontoppidans forfatterskab.

10. Selskabets aktivitetsplan for 2005

godkendt.

11. Eventuelt

Intet til behandling.

 

Paris, 3.04.05
FLEMMING BEHRENDT