Realismer

Pontoppidan Selskabets sommermøde 12.–14. august 2011 på Tisvilde Højskole i Nordsjælland.

Herman Bang og Henrik Pontoppidan – to meget forskellige realister

Vi stiller Stuk (1887) og De Dødes Rige (1912-16) op over for hinanden. Skønt de begge øver en stadig aktuel kritik af livsbetingelserne i det moderne bysamfund, gør de det med litterære teknikker der dårligt kan være mere forskellige. Men tilsammen blev de udgangspunkt for en lang tradition i den danske roman.

Fredag den 12. august

14.00-14.45: Ankomst og kaffe/te og kage.

15.00: Velkomst v. Johan Rosdahl og indledning v. Flemming Behrendt.

15.30-17.30: undervisningsadjunkt, ph.d. Lis Norup: Tomhed og frugtesløst oprør. Jytte Abildgaard, Hedda Gabler og den Canthske kreds.

Den civilisationskritik, som i højspændt eskatologisk retorik gennemtrænger De Dødes Rige, rammer også den moderne, såkaldte kulturkvinde. I Jytte Abildgaards skikkelse bestemmes hun som forpint og forvirret – unaturlig – fordi hun har mistet forbindelsen til sit køns bestemmelse: kærligheden og moderskabet. Men hendes virkelige ulykke er, hvad Georg Brandes ser i sin karakteristik af Jytte Abildgaard, at være udspændt mellem opbrud og sammenbrud, selvrealisation og selvdestruktion: "Hendes Skæbne i al dens Tomhed interesserer. Det er den normale Kvindeskæbne, Afhængighed og frugtesløst Oprør og en stor Uvished."
   Det er dette oprør, foredraget vil undersøge med Jytte Abildgaard og hendes ældre søster i litteraturen, Ibsens Hedda Gabler, som hovedskikkelser. Begge er de antiheltinder: ødelæggere og selvødelæggere, rebeller uden sag. For dem begge gælder – som i ureflekteret form for kvinderne i den Canthske kreds i Herman Bangs Stuk – at alt er stuk.

18.30: Middag.

20.00-22.00: lektor, dr.phil. Per Stounbjerg: Byen hos Bang og Pontoppidan.

Mellem foredrag og diskussion: aftenkaffe.

Lørdag den 13. august

8.00-9.00: Morgenmad.

9.00-10.30: lektor, dr.phil. Dan Ringgaard: Rum og sted hos Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Hvilke rum går læseren ind i når han eller hun åbner siderne i en bog af Herman Bang eller Henrik Pontoppidan? Stuk og De dødes Rige er fælles om at gøre op med den lineære biografiske romanstruktur, og søge imod mere rumlige strukturer. De er også fælles om at skabe et Danmarkskort hvor bestemte steder har bestemte funktioner, og om, til trods for deres realisme, at skabe symbolske rum. Men der er også store forskelle. Bangs rum virker meget dynamiske, skabt af karakterernes handlinger og bevægelser og af replikkernes svirren i luften imellem tingene og kroppene. Måske snyder arkitekturmetaforen i Stuk for så vidt den underforstår noget statisk. Til gengæld tror jeg at den ved at gøre byen til en bygning siger noget om at Bang, selv når han skriver en hel by frem, altid skaber interiører. Hos Pontoppidan er der en nøje sammenhæng imellem topografi, komposition og tema, personer placeres ofte i landskaber optegnet med kartografisk præcision, og endelig er rummene og stederne stærkt affektive; de præger personerne, ændrer dem eller determinerer dem indtil døden. Jeg vil i mit foredrag tage udgangspunkt i Stuk og De dødes Rige, men udvide betragtningerne til andre tekster i de to forfatterskaber.

Formiddagskaffe.

11.00-12.30: professor, dr.phil. Peer E. SørensenFølelsernes genesis. Om Stuk.

Da Herman Bang arbejdede med romanen Stuk, var han klar over, at han brød med en lang tradition, der havde livshistorien som narrativ akse. Han kendte også til anmeldernes og forlæggernes skepsis overfor hans stil og hans kompositoriske impulser. Derfor skrev han gentagne gange til sin forlægger Paul Langhoff og forsøgte at gøre denne fortrolig med intentionerne med den nye roman. "Min Ven – det er et uhyre Arbejde. Og jeg staar her kun ved Begyndelsen af en ny Bane i Fortællerkunsten". Bogen har ingen almindelig komposition, anfører han, men "den er en meget streng Arkitektur". Og til vennen Peter Nansen skrev han, at bogen var en "Scenerække", men alligevel, som han formulerede det til Paul Langhoff, er dens plan ”en – af mig selv – uhaabet Konsekvens. Bang havde gode grunde til at diskutere de formelle sider af romanen Stuk. Den er anderledes end de fleste romaner på den tid og den blev længe placeret som en af forfatterskabets mindre værdifulde værker. Dog anmeldte Edvard Brandes den med en påfaldende præcision (han var ellers ikke en beundrer af forfatteren). Han har sans for det nye billede af København. Han kan se, at Bang gør byen til hovedperson: "… med overordentlig Dygtighed har Forfatteren arbejdet for at Bogen skulde gennemtrænges af Hovedstadens Luft …han viser den groende i Hjærnerne, gryende i Forretningerne og inspirerende Fornøjelserne". Det er denne opløsning af individerne, disse permeable hinder mellem karakter og by, der er selve den kunstneriske impuls i Stuk. Denne roman befinder sig i et skæringspunkt mellem formopløsende fordybelse i et mylder af fascinerende detaljer – modernitetens kaos – og vilje til komposition og form. Det er disse konflikter i værket, der er denne forelæsnings emne.

12.45-13.30: Frokost.

14.00: Udflugt til Frederiksborgmuseets forfatterportrætter kommenteret af Kirsten Justesen. – Entréen på 50 kr. betales særskilt.

Med udgangspunkt i undersøgelsen af Johan Rohdes portræt af Henrik Pontoppidan diskuteres andre kunstneres løsning af den samme opgave: mal en forfatter så man kan se det er ham. Se også oversigten over andre maleres portræt af Pontoppidan.

16.30-18.00: Professor Søren Schou: De Dødes Rige.

Bevæger man sig fra Herman Bangs univers og direkte over i Henrik Pontoppidans, bliver man umiddelbart slået af dets tydelighed, dets fasthed i konturerne. Oplevelsen af igen at få sikker grund under fødderne er til en vis grad illusorisk; Pontoppidans univers rummer næppe færre gåder end Bangs, men de befinder sig på andre niveauer. Tag blot De Dødes Rige. Hvilken nationalitet har dette rige? Elias Bredsdorff var ikke i tvivl. Han skrev i sin disputats om forholdet mellem Pontoppidan og Georg Brandes: "'De dødes Rige' er en roman om danskerne, ikke om menneskeheden." Hvis det virkelig forholder sig sådan, kan det undre, at Pontoppidan i værkets første del lægger betydelig energi i at skabe et billede af et mondænt kursted ved Middelhavet, hvor moderniteten – ikke den danske, men den internationale modernitet – udstiller sine mest naragtige sider. Flertydigheden præger også den lokalitet, der af mange opfattes som Pontoppidans utopiske gensvar på modernitetens elendighed, nemlig godset Favsingholm. Her finder nogle af romanens utilpassede figurer sammen til slut. Er Favsingholm en slags "Kløvedal" (med Aage Henriksens ord)? I så fald er det sælsomt, at bofællesskabets stifter, Torben Dihmer, overvejer følgende indskrift over porten til Favsingholm: "Her lukkes Haabet ude". Et sælsomt motto for et utopisk refugium! Både "Riget" og alternativet til det er præget af paradokser og flertydigheder – som så meget andet i Pontoppidans let læste og svært fortolkelige roman.

18.30: Middag.

20.00-22.00: Forfatteren Jens Smærup Sørensen i kaminpassiar om sit forfatterskab med udgangspunkt i følgende romaner: At ende som eneboer (1972), Mit danske kød (1981), Katastrofe (1989), Mærkedage (2007) og Phase (2010).

Søndag den 15. august

8.00-9.00: Morgenmad.

9.00-11.00: Paneldebat mellem alle minus Lis Norup. Ordstyrer: Flemming Behrendt.

11.00-12.00: Evaluering og afslutning

12.00-13.30: Frokost og afrejse.

PRIS pr. deltager: 2700 kroner. Pris for medlemmer af selskabet: 2600 kr. (tillæg for enkeltværelse: 100 kr.) Studenterpris: 1700 kr. i dobbeltværelse (studiekort skal forevises).

Prisen er inkl. foredrag, fortæring samt indkvartering (enkelt- eller dobbeltværelse angives ved tilmeldingen. Drikkevarer købes separat.

Tilmelding til Gunnar Jørgensen. Tilmeldingen er først gyldig efter indbetaling af et depositum på 500 kr. til Pontoppidan Selskabets bank- og girokonto (0297) 0010010780, med tydelig angivelse af navn og formål. Restbeløbet betales senest 15. juni. Ved afbud efter den 1. august sker ingen refusion. Som tilmeldt får man regelmæssigt tilsendt et opdateret nyhedsbrev fra netstedets redaktør med forslag til litteraturlæsning omkring mødets temaer.

NB!

Mødet er godkendt som efteruddannelse for gymnasie- og hf-lærere af fagkonsulent Susan Mose.

Tisvilde Højskole
Adresse: Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvildeleje, telefon 48 70 76 36 www.tisvildehoejskole.dk

Der er både enkeltværelser og dobbeltværelser – alle med håndvask. Bad og toilet er på gangen. Højskolen ligger i naturskønne omgivelser tæt på stranden med mulighed for gå- og strandture. En times transport fra København. Tog fra Hillerød Station til døren. Vegetarisk kost kan bestilles på forhånd, ring til højskolen.

Litteraturliste

Herman Bang: Stuk (1887) er senest udgivet sammen med Fædra som bind 2 i Det Danske Sprog- og Litterturselskabs udgave af Romaner og Noveller (2008). Udgaven rummer noter og en kort efterskrift ved henholdsvis Sten Rasmussen og Knud Michelsen. Man er nødt til at købe alle de fem første bind af udgaven (500 kr.). Den samme tekst finder man i Sten Rasmussen og Knud Michelsens udgave i Danske Klassikere fra 2005 (180 kr. fra ny; svær at opdrive antikvarisk). Fra 1987 er en endnu ældre tekstkritisk udgave m. efterskrift af Paul Nørreslet. Den findes gratis i elektronisk udgave på www.adl.dk (hvor man også kan finde mange flere bibliografiske oplysninger om forfatterskabet). En tekst-ukritisk udgave findes som Tranebog (1962f); den er et optryk af Peter Nansen og Johan Knudsens Mindeudgave fra 1912 der igen byggede på den af Bang rettede 2. udgave af romanen fra 1908, men rettelserne er få og helt underordnede.

I 1977 udkom som sidste bind i Reitzels Værkserie Omkring Stuk med stof om romanens tilblivelse, modtagelse og senere behandling; bogen kan nemt og billigt opdrives antikvarisk (antikvariat.net). Klaus P. Mortensen skrev til antologien København læst og påskrevet, Hovedstaden som litterær kulturby i 1997 essayet "Forfærdende Landskabs Helvede" der omhandler både Stuk og De Dødes Rige; bogen koster for mødedeltagerne 125 kr. ved direkte henvendelse til forlaget, mens en elektronisk kopi af KPMs artikel alene kan købes på forlagets netsted for 25 kr. Det kritiske hovedværk om Bang er Peer E. Sørensens bog fra 2009 Vor tids temperament.

Henrik Pontoppidan: Originaludgaven af De Dødes Rige kan læses her på netstedet. Det smukkeste optryk af den forkortede udgave fra 1917/1922 er den fra 1982 der også har bevaret den originale retskrivning; antikvarisk kan denne og tidligere tobindsudgaver fås for under 200 kr. I boghandlen findes kun Gyldendals Tranebogsudgave fra 1992 til 166 kr. og med 1948-retskrivning. Her på netstedet findes en hel række artikler om romanen. Fremhæves skal i denne sammenhæng Smærup Sørensens foredrag. På netstedet her vil der i de kommende måneder bliver etableret en parallel til værkseriebogen om Stuk med Omkring De Dødes Rige. Foreløbig kan der henvises til brevmontagen fra bogen Undergangens angst der også rummer en række andre tekster fra Pontoppidan Selskabets sommermøde i 2003.