Endnu et Mesterværk

"Skyer" og "Peter Plus".

Vi har altsaa faaet endnu et Mesterværk.

Det er Hr. Christiansens "Peter Plus"1.

Jeg havde læst om dette Skuespil, at det var den fulde Frugt af et pludselig aabenbaret Geni. At det var Romantikens definitive Genfødelse. Og en Genskabelse af det store Syn i vor Literatur.

Jeg har læst dette Skuespil og deri genfundet Partias Bejlere2, Drachmanns Svende, Ibsens Viljeproblem, Esther3, Solvejg4 – den ganske Personliste fra de andres Tragedier. Men Spor af en Tragedie af Hr. Christiansen har jeg ikke set. "Der er ét Vers …" siger alle Personerne om hint berømmelige Skuespil, der oplæses i Paillerons5 Lystspil6. Der er et Par smukke Vers i Hr. Christiansens Tragedie.

Og alligevel har en Side af Kritiken erklæret dette Drama for genialt. Behøver jeg at sige, at det er den modsatte Side af den, som i "Skyer" saa Værket af et Geni?

Men vi er virkelig snart kommet saa vidt, at vi drukner i Genier. Vi lider af en ren Sygdom – den: at proklamere Geni.

Sygdommen har sin Grund i Partivæsenet. Poeterne er blevet saa at sige Partiernes Fjerbuske. Og da hvert Parti vil have den Fjerbusk, der vajer højest, pryder følgelig hvert Parti sine Digtere mest broget og rigest – for at de kan synes højest.

Paa den Made er vi kommet til at faa et Par Genier om Aaret, og Markedet vilde allerede vare fuldkommen overfyldt, hvis disse Genier – Genier til Partibrug, saa at sige – holdt længer end højest et Par Aar itræk.

Nu gør de det heldigvis ikke, saa der er saa godt som altid Plads til en Ny.

Alligevel er denne Geni-Proklamering saare skæbnesvanger. Og bliver Kritikerne ved som de har begyndt, vil Publikum snart miste al Tillid til dem – og hvad værre er – til den Literatur, vi producerer. Hvem kan undres over det? Hvor mange Mesterværker har man ikke proklameret i de sidste femten Aar? Og hvor mange Værker er der produceret, som man efter ti Aars Forløb endnu har Lyst til at læse?

Kritikerne burde holde inde i Tide og spare paa de altfor store Ord. Det Herrens Aar, da "Adam Homo"s første Del blev udgivet, klagede dansk Kritik over Literaturens Fattigdom. Vi fra 1890 har en hel Geni-Krands af Digtere og Aarets Værker hedder :

"Skyer" og "Peter Plus".

Mon vi ikke skulde lære af vore Forfædre? Et er sikkert: Publikum fører vi dog ikke bag Lyset.

Det bliver tilsidst saa ligegyldigt overfor vort Parti-Hudelei7, at det ikke en Gang gider laane vore Mesterværker i et Lejebibliotek.

Herman Bang.

 
[1] Peter Plus: Et Æventyr i fire Akter (på vers) af Einar Christiansen. Udkom som bog på Gyldendal og blev anmeldt nedladende og anonymt i Politiken (B) 12.10.1890 – og rosende af Vilhelm Østergaard i Dagens Nyheder 14.10.1890. Stykket havde – med musik af P.E. Lange-Müller – premiere på Det kongelige teater 25.9.1891 og gik ialt ni gange, sidste gang 11.11.1891. tilbage
[2] Partias Bejlere: trykfejl for: Portias bejlere. Portia var heltinden i Shakespeares Købmanden i Venedig. tilbage
[3] Esther: formentlig titelpersonen i Racines tragedie Esther. tilbage
[4] Solvejg: heltinden i Ibsens Peer Gynt. tilbage
[5] Pailleron: Édouard Pailleron (1834-1899), fransk dramatiker. tilbage
[6] Lystspil: Paillerons seneste opførelse på Det kongelige teater var lystspillet Musen (oversat efter La souris af Einar Christiansen) i november 1888. tilbage
[7] Hudelei: (ty.) hastværksarbejde; ubehagelighed, plage. tilbage