Harald Kidde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Jægersborg Allé 12, Charlottenlund. 4. juni 1912

alle disse Småtterier

Jægersborg Allé 12. Charlottenlund.
4 Juni 1912.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Hjærtelig Tak! Jeg har nu indsendt min Ansøgning ledsaget af Deres Anbefaling og af en fra Vald. Vedel, og nu håber jeg på det bedste, skønt jeg jo ikke har nogen særlig Tillid! Kontorchef Dahl i Kultusministeriet giver mig ikke nogen Opmuntring. Tilfældet med A.C. Andersen, der fik fast Understøttelse i Fjor var – et Tilfælde. D.v.s. Socialisterne satte ham ind – gennem Willmann1 – men måtte så til Gengæld finde sig i, at Højre forlangte Isted Møller2 aflagt med samme Beløb, hvad medførte, at de Moderate krævede deres Mand, en skrivende Højskolelærer, der hed Marius Møller3 og turde være mindre kendt i Litteraturen. Endelig satte man så, for at pynte lidt på den politiske Rævekage, en lille litterær Sukkermand øverst oppe: Svend Leopold. Således går det til, når Digtningen honoreres i Danmark. Imidlertid, nu har jeg så gode Fortalere, som kan fås her i Landet – og desuden kan det jo være, at der er en lille Højremand og en endnu mindre 2 Moderat eller en antagelig Socialist, som skal ind, og så får jeg måske Lov til at være "Sukkermand".

– Jeg kan hilse Dem fra Nexø, jeg var ude hos ham forleden, han har det vel og er ikke af Sukker. Hos ham traf jeg Carl Dangård4, som heldigvis har fået sin ny Bog5 antaget på Gyldendal, omend ikke uden nogen Nølen. Det er en Fortsættelse af "Lorenz Lassen".

Nathansen er på Skagen og således antagelig fritaget for at læse en Kritik over sit Skuespil i "Tilskueren", hvor L.C. Nielsen udfolder al den Elskelighed, der ligger gemt i hans Karakter og læser Skuespillet som en ren Fanden. Resultatet derefter.

Ellers er Sophus Claussen den litterære Mand i Øjeblikket i Anledning af sit 25 årige Jubilæum. Levin fejrer ham med al den Andagt, han så redebon har parat til et Navn, der er "fastslået".

Ingen synes derimod at huske, at Johs. Jørgensen også har "Jubilæum"! Og han kunde dog ej alene fortjene, men trænge til en liden Hyldestgave. Niels Møller og den norske Collett Vogt er også "glemte 3 Jubilarer"; en Race som jo ellers ikke er almindelig.

– Hvor mon De nu tager hen i det store Skovland? Var min Hustru ikke så bunden til sin Familie, bosatte vi os dernede et År eller mere. Nu må jeg nøjes med at stedfæste mine Salmer i de kære Egne. Der [er] jo ikke heller billigt, hvis man da ikke vil ind i det afsides Schwarzwald – Simonswald f.Ex. og Raumünzach – hvor man ganske vist bedst lærer Folket og Naturen at kende, men hvor man ikke ret kan trives, når man har "Dame" med, på Grund af "mærkelige" Retter og "primitive" Folkesæder.

Nexøs tænker at rejse til Italien til Vinter, da Fru Nexøs Bryst er angrebet – frygter de. Han har i den Anledning formået sig til at ansøge om Ancker'ske, skønt han hader alt Ansøgeri. Jeg kan ikke tænke mig anden Medbejler end Knud Hjortø, der nu omtrent er blind og jo gerne skulde skimte en lille Smule af Verden, før den lukker sig for ham. Skjoldborg og – hvis han søger – Johs. V. Jensen må dog også tages i Betragtning. Og så er der jo alle os unge, af hvem dog kun A.C. Andersen 4 "føler sig overbevist om", at han får det! Men han er jo en meget naiv Mand.

I Anledning af Strindberg6 er der skrevet en Mængde Artikler og Digte, der alle synes mig at vise, at ingen herhjemme har haft synderlig Kendskab til hans Digtning, undtagen Brandes – men han mindes udelukkende det syge og onde! Johs. V. J. har udtalt i "Nationaltidende", at "Væsner" som Strindberg vil Fremtiden spærre inde på Kliniker og med Rette behandle som Patienter.

Som De ser, trakteres her stadig med samme venlige Skyts som, efter det gamle Ord, alt Oldtidens Pottemagere anvendte overfor hinanden.

Gardes "danske Ånd" arriverer med c. 3 Ark hver Lørdag, så der forbruges en Mængde ikke altid lige oplivende Stof. En Del af de alleryngste er dog ivrige og ofte morsomme Medarbejdere.

Men jeg tænker knap, de nede i det så store og ensomme Land bryder Dem om at høre om alle disse Småtterier; det er noget af det gode ved at rejse, at man glemmer dem. Og bliver ene med Naturen.

Endnu en Gang min hjærtelige Tak! Mange venlige Hilsner fra os begge til Deres Frue og Dem selv.

Deres hengivne
Harald Kidde

 
[1] Willmann: Johan Willmann (1866-1928), socialdemokratisk folketingsmedlem. tilbage
[2] Isted Møller: Olaf Jacob Isted Møller (1850–1913), cand.jur., forfatter. tilbage
[3] Marius Møller: (1869-1928), forfatter. tilbage
[4] Carl Dangård: Carl E. Dangaard (1857-1937), revisor, forfatter. tilbage
[5] Bog: Lykkens Rige, Lorens Lassens Manddomsaar, en Fortælling om jordbundne Liv, 1912. En fortsættelse af Lorens Lassen, en Fortælling om jordbundne Liv, 1910. tilbage
[6] Strindberg: døde 14.5.1912. tilbage