Niels Møller

(1859-1941), var en af sin tids fornemste litteraturhistorikere og kritikere, mens han som digter var af et mere beskedent format. Han var jævnaldrende med Pontoppidan, og hans forståelse for dennes naturel var tidlig. Han skrev den første større biografiske artikel om ham hvortil han drev en indgående research.

Niels Møller blev student i Pontoppidans debutår, 1881, og cand.jur. i 1887. Hele sit professionellle liv var han ansat i Statsanstalten for Livsforsikring, til sidst som kontorchef. Han lignede Pontoppidan i sit ubehag ved København, sin lyst til vandreture (og cykelture) i det danske land, men udlandet besøgte han aldrig. Hans lille lyriske forfatterskab (fire bind) er fuld af "bitre digte om livets ubarmhjertighed", hvorover han hæver sig til "en mandig og resigneret livsforståelse" (Rubow i DBL3). Han udgav to bind noveller, Hændelser (1890) og Koglerier (1895) overvejende holdt i jeg-form. Han skrev mange oversættelser fra græsk og engelsk og en Verdenslitteraturen (1928-31). Et udvalg af hans litterære kritik har titlen Nattevagter (1923).

Han og Pontoppidan omgikkes en smule hos fælles venner, men det fremgår at de f.eks. ikke havde været sammen i hele perioden 1914-23.

Se også M. Galschiøts karakteristik af ham som medarbejder ved Illustreret Tidende.

Af Pontoppidans bøger har Niels Møller anmeldt følgende:

1887: Fra Hytterne.
1888: Isbjørnen.
1888: Spøgelser
1890: Skyer.
1892: Muld
1906: Lykke-Per, 2. udg., i Nordisk Tidskrift, s. 266-72; genoptrykt i Omkring Lykke-Per, 1971, s. 90-98.
1914: De Dødes Rige A I+II, Det store Spøgelse og Den kongelige Gæst

Anmeldelse af Vilh. Andersens bog fra 1917 i Nordisk tidsskrift, også kaldet Letterstedtska tidsskrift, 1917, s. 549-54.

På dette netsted er desuden optaget et brev til Vald. Vedel.