Harald Kidde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Jægersborg Allé 12, Charlottenlund. 7. maj 1912

en overmåde stor Anstrengelse

Jægersborg Allé 12. Charlottenlund.
7 Maj 1912.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Mange Tak for Deres Brev og for Kortet1! Det glæder mig meget, at De har haft noget Udbytte af den Smule Anvisning, jeg har kunnet give Dem. Blot jeg kendte Schwarzwald bedre! Meget gerne vilde jeg bo dernede et År eller mere. Intet af de, ganske vist få, Lande, jeg har set, har taget mig som dette – dets Historie, dets Folk, dets Natur. Tilfældigt er det nu langtfra, ti min Hjemby, Vejle, er et lille Stykke Schwarzwald flyttet langt nordpå – der er derhjemme en Dal, Grejsdalen, som De måske kender enten af Navn eller af Selvsyn, som er et lille bitte Genbillede af Gutachdal ved Hornberg – smilende og dyster i Et, Skov og Eng og Å. Men desværre – hvad véd jeg virkelig om Schwarzwald? Tre forskellige Dele af det har jeg set, det er alt, og kun i én Måned eller så. Og dog skriver jeg om det, kan ikke lade være. De må tro, Deres Kort fra Hornberg virkede helt sært på mig. Det kom ind ad Døren og blev lagt på mit Bord, lige idet 2 jeg sad og skrev om en lille Skolepeblings daglige Traven gennem denne smalle og krogede Gade mellem de spidse Gavle under de sorte Skovmure, som jeg selv en Gang gik så tit og har gået så mange Gange siden, i Drømme om Natten. Hornbergs Dale: Øvre og Nedre Gutach, Reichenbach og Offenbach og de utallige Smådale, de endeløse Højsletter med Alperne langtude, Kulsvierbålene og Milerne dybtinde, de ensomme Krusifixer og ligeså ensomme Værtshuse ved Højdevejen fra Pforzheim til Basel – det er Stier og Egne jeg færdes i med Tankerne hvereneste Dag. Suggenthal er intet derimod og dog også til at længes efter. Var De ved Wissereck, ved det ældgamle Krusifix med den skægløse Kristus, og den vidunderlige Udsigt ned over Glotterdal? Og nu bor De atter i Freiburg? Jeg har fundet Zasiusstrasse på Kortet i Meyer2. Jeg husker også Freiburg levende, med de strømmende Bække i Gaderne, de mange små Anlæg og Kirkens skønne, gennmbrudte Tårne. Desværre var min Kone særlig syg i denne By. Men mest husker jeg dog 3 den dybe Fortrolighed, og følte, da jeg nogle Mil fra Basel, i Fjor Sommer, så Schwarzwalds sorte, besynderligt formede Skovbjerge stige frem. Men måske De ikke føler Dem så hjemme dér? Jeg var der jo nu også som 24årig, i 1904, på min første Udenlandsrejse, og de Indtryk fra den Gang er det vel, jeg genfinder overalt.

Herhjemme er det ved det gamle. Otto Rung har med sin sidste Bog "Lønkammeret" fåt en fortjent Succes. Ingen af de yngre kan blot drømme om at måle sig med ham i Snille og Duelighed. Men – Lønkammeret når han aldrig. Ellers har Nathansen jo haft meget stort Held3. Endelig har Poul Levin udnævnt Emil Rasmussen4, Dr.phil'en, til Nummer 1 for hans "Hvad Kvinder høster…" Sligt er der jo ikke noget at sige til! Derimod nok til at Axel Garde i sit nystartede Tidsskrift "Dansk Ånd" indstiller Helge Rode til Nobelpræmien, bl.a. med den Motivering, at han er lige så god som Maeterlinck! Det må dog bemærkes, at han først slår et stort Slag for Dem, før han, uden nogen 4 entydig Motivering går over til Rode. At "Det forjættede Land"s og "Lykke-Per"s Digter overhoved behøver at udpeges af Ax. Garde, er et af de mange Tegn på, hvor vel rejst vi er med vor Digtnings Anerkendelse!

Nu jeg taler beskt, mindes jeg uvilkårligt den sortsindeste Digter herhjemme, unge Niels Jeppesen. Han går og venter på Carl Møllers Legat5. Får Jul. Magnussen det, vil man få et hidtil uset Syn af Forbitrelse at se! Jeppesen er ikke til at spøge med! Men han vil jo i dette Tilfælde have al Grund til en Eruption.

Siden der tales om de kære Legater – jeg er ved at søge om fast Statsunderstøttelse til næste År – 400 Kr. A.C. Andersen6 har alt opnået. Jeg har dog skrevet mange flere Bøger og i mange flere År end han. Dog føler jeg mig temmelig forvisset om ikke at opnå noget, skønt den overmåde store Bog7, jeg håber at få ud til Efteråret, og som i al Fald vil vidne om en overmåde stor Anstrengelse, skulde hjælpe mig. Men Kontorchef Dahl i Kultusministeriet siger, at 5 uden Anbefaling får jeg intet. Skønt jeg så grumme nødig gør det, må jeg da således besvære Dem med den Bøn: om De kan og vil give mig en Anbefaling? Der er jo nogle af mine Bøger, jeg véd, De sætter Pris på? Og De véd jo også, at et Forfatterskab som mit, der tager så lang Tid – (over to År har jeg arbejdet på min nylig omtalte, endnu langtfra færdige Bog, og med Undtagelse af de 3 Måneder (2½) vi var i Udlandet, mest for at gense de Schwarzwaldegne, der skildres i den, har jeg tilbragt gennemsnitlig 6 Timer daglig ved Skrivebordet) – ikke kan gennemføres uden nogen Stipendiehjælp. Var min Hustru ikke selverhvervende, gik det aldrig. Dahl lagde dog ikke Skjul på, at han ansaa det for lidet sandsynligt, jeg vilde opnå noget. Men jeg vil dog forsøge. Men dersom De i det Hele nødigt vil have noget med "Anbefalinger" at gøre, må de slet ikke tænke mere på Sagen! Og tilgiv jeg må besvære Dem med den i det Hele taget! Men nu jeg har været Skribent i 15 År (til Nytår) og har skrevet 8 Bøger, foruden den store jeg næsten 6 er ved at fuldende – piner det én hvert År at skulle stille som Ansøger i samtlige Ministeriets Kontorer, får at høre: "det er særdeles tvivlsomt … der er så mange Ansøgere … man fik vist i Fjor? se her ligger Bunken, 100 er der ialt, af dem kan højest 10 få …" Og så tilsidst opnå, om man da er heldig, 200 à 250 Kr.

Men nu vil jeg ikke blive "sortsindet" selv, det har jeg visselig ingen Grund til! Og idet jeg så blot vil bede Dem bare lægge Sagen hen, hvis den af en eller anden Grund er Dem imod og vær overbevist om, at det intet vil forandre i mig (omend nok måske for mig) beder jeg Dem hilse Deres Frue så meget og selv være hilset fra min Hustru og

Deres hengivne
Harald Kidde

Hvor må Foråret være dejligt i Schwarzwald, med de utallige hvide Frugttræer langs Landevejene og i Engene under de sorte Skove! Heroppe er det koldt, men dog fuldt udsprungent. Som De vil se, er vi flyttet ned i Charlottenlund – ikke med vor gode Vilje, dog er her heel rart.

 
[1] Brev og Kort: kendes ikke. tilbage
[2] Meyer: formentlig det tyske Meyers Konversations-Lexikon i 17 bind. tilbage
[3] Held: Nathansen modtog Otto Benzons forfatterlegat på Georg Brandes' 70 års fødselsdag 4.2.1912 og havde succes med Indenfor Murene der havde premiere 23.3.1912. tilbage
[4] Emil Rasmussen: (1873-1956) forfatter, cand.theol., dr.phil. (på en afhandling om den italienske digter Giacomo Leopardi). tilbage
[5] Carl Møllers Legat: Niels Jeppesen fik dette legat 1912. tilbage
[6] A.C. Andersen: (1874-1928), forfatter. tilbage
[7] Bog: romanen Helten (1912). tilbage